Ny strategi er et digitalt gearskifte
Hvis vi skal fastholde og tiltrække virksomheder i Produktionsdanmark, skal vi være et digitalt og teknologisk foregangsland. Regeringens nye digitaliseringsstrategi er et skridt i den helt rigtige retning.

Regeringen har netop præsenteret deres forslag til en ny digitaliseringsstrategi. Dansk Metal roser regeringens udspil for at være et digitalt gearskifte.
”I Danmark har vi højere lønninger end i udlandet, og vores konkurrenceevne er samtidigt i top. Det skyldes ikke kun den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Det hænger tæt sammen med, at vi er mere produktive end i andre lande, og der spiller vores brug af ny teknologi og digitaliseringen af samfundet en afgørende rolle. Derfor skal Danmark være med i den absolutte verdensklasse, og regeringen tager nu et vigtigt skridt i den rigtige retning,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Han understreger, at alt for mange små- og mellemstore virksomheder hænger i bremsen, når det kommer til investeringer i robotter og ny teknologi. Og det risikerer at koste konkurrenceevne, produktivitet og arbejdspladser. Med regeringens nye digitaliseringsstrategi får de nu endnu større hjælp til at træde ind i den moderne tidsalder og prøve kræfter med nye, teknologiske muligheder.
”De små- og mellemstore virksomheder får nu endnu bedre muligheder for at investere i robotter og prøve det af i deres produktion. De får hjælp til at omstille sig, og de kan nu låne en robot og få rådgivning. Det er en ordning, som bør udvides med tiden, for vi skal have så mange robotter som muligt ud i Produktionsdanmark. Det fastholder og tiltrækker nye virksomheder - og så skaber det nye velbetalte jobs til vores dygtige faglærte, som styrer robotterne,” siger Claus Jensen.
Han glæder sig desuden over, at regeringen vil uddanne flere it-specialister, som der er stor efterspørgsel på fra det danske erhvervsliv.
Claus Jensen er medlem af Digitaliseringsrådet, som regeringen har nedsat.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Erhvervsuddannelserne får tiltrængt løft – nu skal pengene bruges klogt6.5.2025 21:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser ny politisk aftale: Klar retning for kvalitet og flere faglige muligheder for lærlingene.
Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation1.5.2025 11:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Tysk vækstpakke kan skabe næsten 9500 jobs i Danmark30.4.2025 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan resultere i næsten 9500 jobs de kommende år, når Tyskland i løbet at det næste ti år øger sine offentlige investeringer med 500 milliarder euro. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
Flådeplan er godt nyt for sikkerhed og danske arbejdspladser22.4.2025 15:34:02 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker glæde i fagforeningen Dansk Metal, at forsvarsforligskredsen i dag har givet håndslag på, at de kommende skibe til Forsvaret skal bygges i Danmark.
Massiv opbakning til nye overenskomster i Dansk Metal9.4.2025 13:33:47 CEST | Pressemeddelelse
89 procent har stemt ja til de nye overenskomster. Syv ud af 10 har stemt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum