Danskledet Early Warning-projekt vinder EU-pris
På EU-Kommissionens årlige SMV-topmøde, SME Week, vandt Early Warning Europe og Erhvervshus Midtjylland tirsdag EU's erhvervsfremmepris ’European Enterprise Promotion Award’ for projektet ResC-EWE, der ruster iværksættere til at skabe modstandsdygtige virksomheder. I oktober fik Early Warning Fonden Håndværkets Hus SMV-pris.

For anden gang på få uger bliver det danske Early Warning-program, hvor et korps af frivillige erhvervsfolk hjælper iværksættere og små firmaer ud af kriser eller igennem en konkurs, hædret med en pris.
For få uger siden fik Early Warning overrakt årets SMV-pris af Fonden Håndværkets Hus, og tirsdag aften vandt Early Warning Europe og Erhvervshus Midtjylland en EU-pris, den såkaldte ’European Enterprise Promotion Award - Investing in Entrepreneurial Skills’.
EU- prisen blev uddelt under Europa-Kommissionens årlige SME Week og givet til det danskledede projekt, som har til formål at ruste iværksættere til at forebygge og overvinde modgang. Projektet, der hedder ResC-EWE, er skabt af Early Warning Europe; en dansk ’opfindelse’ fra 2016, som er forankret i Erhvervshus Midtjylland.
"En stor udfordring er at ændre tankegange fra at se fejl i en virksomhed som en skam, til at se fejl som en læreproces, der hjælper iværksættere fremad. Derfor er vi startet vi med studerende og nystartede virksomheder, så de undgår typiske fejl og opbygger robuste virksomheder," siger Morten Møller, der koordinerer Early Warning Europe og har ledet ResC-EWE-projektet fra sit kontor hos Erhvervshus Midtjylland i Aarhus.
Det vindende projekt blev sat i søen i januar 2020 for at hjælpe nye iværksættere med at tilegne sig den grundviden om kriseledelse og modstandskraft, som kan gøre dem til overlevere i markedet. Forandringen foregår blandt andet ved at hjælpe iværksættere med at identificere mulige risici og at agere på dem, inden det går galt, samt at komme styrket ud, hvis virksomheden alligevel fejler.
De værktøjer og træningsprogrammer, som projektet har udviklet, er nu integreret i kurser og uddannelser for startups i en række lande, i universitetsprogrammer i Finland og i mentortjenesterne i Early Warning Europe-netværkets lande.
500 startup-virksomheder har været involveret i kortlægningen af behov og færdigheder, og 400 andre startups har deltaget i pilottest. Projektet er nået ud til ikke færre end 15.000 startups og SMV'er rundt om i Europa.
De øvrige deltagere i ResC-EWE, foruden Erhvervshus Midtjylland som ’lead partner’, er Fundacja Firmy Rodzinne i Polen, CECOT i Spanien, JAMK i Finland samt IMEGSEVEE & Athens Handelskammer EEA i Grækenland.
Projektet modtog en halv million euro i støtte gennem Erasmus+-programmet, og partnerne har støttet projektet yderligere med samlet cirka 170.000 euro.
Early Warnings danske indsats blev for nylig belønnet med årets SMV-pris, der blev uddelt den 25. oktober af Fonden Håndværkets Hus på SMVdanmarks årsmøde.
Early Warning finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og udrulles af Erhvervshusene med Erhvervshus Midtjylland som tovholder.
"EU-prisen er endnu en anerkendelse af den nytte for iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, som Early Warning gør, såvel i Danmark som i mange andre lande, og som der kun lader til at være mere brug for fremover," siger Erik Krarup, direktør for Erhvervshus Midtjylland.
En effektmåling for perioden 2016-2020 viser, at ejere, som kommer i Early Warning-forløb, klarer krisen bedre og er bedre til at fastholde både beskæftigelse og eksport, samt at ejere, som ender med at gå konkurs, præsterer bedre, hvis de starter igen, end ejere, som ikke har modtaget samme vejledning.
Fakta om Early Warning og Early Warning Europe
Early Warning er et landsdækkende initiativ, der er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Early Warning har siden 2007 har hjulpet mere end 8.500 mindre, kriseramte virksomheder. Siden 2016 er Early Warning efter dansk forbillede og koordineret fra Danmark etableret i Belgien, Holland, Tyskland, Luxembourg, Finland, Slovenien, Polen, Litauen, Grækenland, Spanien, Cypern, Italien og Sverige. Andre lande er ved at opbygge eller teste Early Warning, det er Irland, Norge, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Indien og Mexico. I 2021 modtog Early Warning Europe Network prisen som ”Entrepreneurship Organisation of the Year” af Business Barcelona, som er den catalonske erhvervsfremmeorganisations årlige messe.
Nøgleord
Kontakter
Early Warning-projektleder, Morten Møller, tlf. 30 80 20 63, mmo@erhvervshusmidtjylland.dk
Direktør Erik Krarup, Erhvervshus Midtjylland, ek@erhvervshusmidtjylland.dk
tlf. 70 22 00 76
Billeder

Links
Fakta om Early Warning og Early Warning Europe
Early Warning er et landsdækkende initiativ, der er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Early Warning har siden 2007 har hjulpet mere end 8.500 mindre, kriseramte virksomheder. Siden 2016 er Early Warning efter dansk forbillede og koordineret fra Danmark etableret i Belgien, Holland, Tyskland, Luxembourg, Finland, Slovenien, Polen, Litauen, Grækenland, Spanien, Cypern, Italien og Sverige. Andre lande er ved at opbygge eller teste Early Warning, det er Irland, Norge, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Indien og Mexico. I 2021 modtog Early Warning Europe Network prisen som ”Entrepreneurship Organisation of the Year” af Business Barcelona, som er den catalonske erhvervsfremmeorganisations årlige messe.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
Midtjyske virksomheder kan nu få hjælp til at træde ind på forsvarets nye milliardmarked5.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Et milliardmarked med store forretningsmuligheder. Det er lige præcis, hvad du træder ind på, hvis din virksomhed bliver leverandør til det danske og internationale forsvarsmarked. Erhvervshus Midtjylland er klar til at hjælpe interresserede virksomheder med overblik over de vigtigste trin for at blive leverandør.
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum