Forsikring & Pension

F&P: Nyt udspil om velfærdsbyggeri skal gøre op med store forsinkelser og budgetoverskridelser

16.11.2023 08:42:52 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Del

Alt for mange store offentlige anlægsprojekter på velfærdsområdet ender i forsinkelser og kæmpe budgetoverskridelser. Det må høre op, mener forsikrings- og pensionsbranchen, F&P, der foreslår mere velfærd til rette tid og pris gennem offentlig-privat samarbejde.

13 ud af 16 supersygehuse har indtil videre overskredet både tidsplan og budget voldsomt. Fx Nyt Hospital Nordsjælland, der foreløbig er seks år forsinket med budgetoverskridelse på 44 procent – eller 2,3 mia. kroner.

Til sammenligning viser en ny opgørelse, at danske pensionsselskaber har været involveret i 14 offentlig-private partnerskaber siden 2015 og opført blandt andet hospitaler og retsbygninger. De 13 er udført til tiden og prisen.

- Styring af kæmpestore anlægsprojekter er én af pensionsselskabernes absolutte spidskompetencer, og næsten alle bliver afleveret til tiden og til prisen. Derfor rækker vi nu ud til regeringen og siger: Brug dog samarbejdet mellem offentlige og private ved bygning af de store velfærdsprojekter, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

F&P fremlægger nu en række konkrete forslag til og målsætninger for, hvordan man i fremtiden skal undgå de mange tids- og budgetoverskridelser i offentlige anlægsprojekter på velfærdsområdet.

Blandt andet foreslår F&P et obligatorisk offentlig-privat tjek på alle større velfærdsbyggerier for at sikre, at alle muligheder for samarbejde er afsøgt. Og at offentlig-privat projekter skal halvere fordyrelsen gennem bedre styring. Det skal ske gennem et nyoprettet Velfærdsbyggeråd.

- De store velfærdsprojekter bygges for skattekroner, og det er skattekroner, der bliver spildt på dårlig styring af budget og byggeri. De, der skal drive vores velfærd, er ikke nødvendigvis de bedste til at bygge rammerne om den. Det er vores branche til gengæld god til, og vi står parat med investeringskapital og kompetencer til at styre store projekter, siger Kent Damsgaard og fortsætter:

- Gennem samarbejde kan vi være garanter for, at skatteyderne får mere velfærd for pengene og til rette tid. Så vi ser frem til en god dialog med regeringen og med Folketingets partier om, hvordan vi i langt højere grad sætter offentlig-privat samarbejde i system.

Kontakter

Vedhæftede filer

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Ny skatteaftale sender blandede signaler til forsikrings- og pensionsbranchen12.11.2026 11:36:28 CET | Pressemeddelelse

Den nye skatteaftale lægger op til at reducere administrative byrder og skåne pensionsopsparerne for skattestramninger, der ellers rammer bredt i erhvervslivet. Men samtidig øges skatteforskellen mellem banker, forsikring og pension og resten af erhvervslivet via en forhøjelse af den såkaldte særskat fra 4 til 7 pct., så branchen ikke får del i den brede nedsættelse af selskabsskatten. Det går ud over forsikrings- og pensions-kunderne, mener F&P.

F&P opfordrer regeringen til at droppe milliardstor overimplementering9.11.2026 09:46:29 CET | Pressemeddelelse

Europas konkurrencekraft skal have et tiltrængt løft, og derfor lægger både EU-Kommissionen og den danske regering op til et opgør med unødig overimplementering af EU-regler. Set i det lys bliver det kun mere paradoksalt, at et nyt lovforslag lægger op til at sende en milliardregning til forsikringsbranchen, selv om det såkaldte IRRD-direktiv på ingen måde kræver det. F&P opfordrer i dag på sit årsmøde til at opgive den nye milliardbyrde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye