Østjylland har markant flere internationale medarbejdere end for ti år siden
I dag arbejder knap 33.000 internationale medarbejdere i Østjylland. Det er godt 17.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Østjylland glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
For ti år siden udgjorde de internationale medarbejdere 5 procent af arbejdsstyrken i Østjylland. I dag ligger tallet på 9 procent. Det er i alt 33.000 medarbejdere med jobs i f.eks. landbrug, industrivirksomheder, servicefag og håndværksvirksomheder. I Aarhus er tallet eksempelvis steget fra 7.300 i 2012 til 15.600 i dag, og i Skanderborg er man gået fra knap 700 til 1700 internationale medarbejdere på ti år.
Det viser en ny analyse af Dansk Industri, der kortlægger andelen af internationale medarbejdere i landets 98 kommuner fordelt på branche og nationalitet.
- Internationale medarbejdere bidrog med hele 262 milliarder kroner til det danske samfund i 2022. Det fortæller, at Danmark er dybt afhængige af den internationale arbejdskraft, der i praksis øger arbejdsudbuddet. Derfor er jeg også mere end tilfreds med, at der også her i Østjylland kommer flere og flere internationale medarbejdere til vores virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Østjylland Anders Strange.
Den største gruppe af internationale medarbejdere i Østjylland kommer fra Polen efterfulgt af Rumænien. Mere end en tredjedel af områdets ansatte inden for landbrug, skovbrug og fiskeri er internationale medarbejdere. Også hotel- og restaurationsbranchen og servicefag har mange internationale medarbejdere på lønningslisten.
- Efterspørgslen på internationale medarbejdere er tydeligvis stor indenfor en lang række brancher. Og vi har ganske enkelt brug for de ekstra hænder til at løse forskellige opgaver og levere på ordrer, siger Anders Strange.
I Aarhus og Skanderborg står internationale medarbejdere for omkring en fjerdedel af fremgangen i beskæftigelsen siden 2012. I Favrskov er det cirka en tredjedel, og i Syddjurs kommer medarbejdertilvæksten næsten udelukkende fra, at flere internationale medarbejdere har fået job i området.
- Når en international medarbejder har sagt ja til jobbet, så skal processen ind i Danmark gå smidig og let. Her kan de østjyske kommuner gøre en stor forskel, blandt andet ved hurtigt at få klaret papirarbejdet. Vi skal også have fokus på, hvad vi kan gøre mere af, for at de nuværende internationale medarbejdere falder godt til og får lyst til at blive længere, siger Anders Strange og tilføjer:
- I Aarhus afholder kommunen i samarbejde med blandet andet universitetet informationsaftener for internationale tilflyttere hver anden måned. Det er en god måde at skabe relationer og få tilknytning til sit nye område. Det er mit håb, at vi de næste år også vil se en markant stigning i internationale medarbejdere, der slår sig ned i Østjylland.
Antallet af internationale medarbejdere i hele Danmark er fordoblet i løbet af de seneste ti år fra 140.000 i 2012 til 290.000 i 2022. Stigningen er fortsat ind i 2023, hvor vi for flere måneder siden har rundet 300.000 internationale medarbejdere.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Østjylland Anders Strange, telefon 25 32 32 76
Regional konsulent for DI Østjylland Michael Jul-Nørup Pedersen, telefon 29 24 70 09
Links
For yderligere information om DI Østjylland: Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen Mail: mjnp@di.dk Tlf. 3377 4588 Mobil: 2924 7009 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
Ny måling: Favrskov lander blødt i erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Favrskov Kommune falder i årets udgave af Dansk Industris måling, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, en enkelt plads tilbage, nu til en pæn nummer 31 blandt Danmarks 91 deltagende kommuner. Kommunen, der tidligere var en af landets mest erhvervsvenlige, ser nu ud til at have stabiliseret sig i det bløde midterfelt.
Aarhus dumper i erhvervsvenlighed efter brud på central aftale4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune oplever i år tilbagegang i Dansk Industris måling af erhvervsvenligheden og placerer sig som nummer 72 ud af 91 kommuner – et fald fra sidste års placering som nummer 65. Årets resultat afspejler ifølge DI’s bestyrelsesleder i DI Østjylland Anders Strange ikke kun velkendte udfordringer med at forbedre mobiliteten i byen. Det kan også læses som virksomhedernes kritik af, at politikerne ikke stod ved den politiske aftale om at afskaffe dækningsafgiften.
Skanderborg blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune rykker frem til en flot 5. plads i Dansk Industris nye måling af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Med en fremgang fra en 9. plads i 2024 til en samlet 5. plads i årets måling viser Skanderborg, at kommunen for alvor har konsolideret sin position som et attraktivt sted at drive virksomhed.
Fremgangen er stoppet i Syddjurs4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års fremgang falder Syddjurs Kommune en anelse tilbage i Dansk Industris store undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner, Lokal Erhvervsvenlighed 2025. Syddjurs lander i år på en 55. plads ud af 91 kommuner – et fald fra sidste års 53. plads. Resultatet understreger, at der fortsat er betydelige udfordringer for erhvervslivet i kommunen, men at der også er områder, hvor potentialet er til stede.
Ung møbelsnedkers svendestykke udløser DI-pris14.8.2025 15:48:23 CEST | Pressemeddelelse
Møbelsnedker Alma Petrine Nielsen fra Kjeldtoft Møbelsnedkeri modtager i år DI's lærlingepris i Østjylland for sit store faglige engagement og sin rolle som forbillede for unge, og ikke mindst kvinder, i håndværksfagene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum