Flere internationale medarbejdere kommer til Trekantområdet
I dag arbejder godt 13.400 internationale medarbejdere i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Det er knap 7.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Trekantområdet glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte ledige stillinger hos de lokale virksomheder.
For ti år siden udgjorde de internationale medarbejdere 6 procent af arbejdsstyrken i Trekantområdet. I dag ligger tallet på 10 procent. Det er i alt 13.400 medarbejdere med jobs i f.eks. landbrug, industri, transport og forskellige servicefag. I Vejle er antallet eksempelvis steget fra 2.800 i 2012 til 5.600 i 2022.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger andelen af internationale medarbejdere i landets 98 kommuner fordelt på branche og nationalitet.
- Jeg er meget glad for, at antallet af internationale medarbejdere er steget så markant i Trekantområdet. Virksomhederne har brug for flere hoveder og hænder til at levere på de mange ordrer, hvor vi blandt andet ser en stigende efterspørgsel på nye grønne produkter. Samtidig er ledigheden i Danmark meget lav, og der er ikke udsigt til en vækst i arbejdsstyrken. Vi kan ganske enkelt ikke undvære den ekstra arbejdskraft, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen.
Den største gruppe af internationale medarbejdere i Trekantområdet kommer fra Polen og Rumænien. Godt en tredjedel af de ansatte inden for området landbrug, skovbrug og fiskeri er internationale medarbejdere. Også hotel- og restaurationsbranchen, servicefag, industri og råstofudvinding har mange internationale medarbejdere på lønningslisten.
- Jeg er ikke overrasket over, at de internationale medarbejdere finder jobs i mange forskellige brancher her i området. Vi har et stærkt erhvervsliv, og rigtig mange virksomheder mangler folk, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
I Fredericia står internationale medarbejdere for en tredjedel af den samlede medarbejdertilvækst siden 2012, mens det i henholdsvis Vejle og Kolding er ca. 45 procent.
- Vi er i hård konkurrence om den internationale rekruttering med mange andre områder og lande, der også skriger på arbejdskraft. Derfor vil jeg opfordre kommunerne til at arbejde aktivt for at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere til vores område. De kan blandt andet gøre det nemt at få papirarbejdet ordnet, sikre job til begge parter i familien og sikre, at resten af familien kommer på plads i lokalområdet og i nye institutioner, når nye internationale medarbejdere har takket ja til stillinger her, siger Pia Jakobsgaard-Iversen og fortsætter:
- Vi ved desuden, at mange internationale medarbejdere efterspørger internationale pasnings-, skole- og uddannelsesmuligheder. Så det bør der også være fokus på. Og så skal vi selvfølgelig være gode til at fortælle om alle de fordele, som de danske virksomheder og det danske samfund kan tilbyde.
Antallet af internationale medarbejdere i hele Danmark er fordoblet i løbet af de seneste ti år fra 140.000 i 2012 til 290.000 i 2022. Stigningen er fortsat ind i 2023, hvor vi for flere måneder siden har rundet 300.000 internationale medarbejdere.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, telefon 51 61 56 05
Regional konsulent for DI Trekantområdet Morten Karlsbjerg, telefon 29 17 94 40
Links
For yderligere information om DI Trekantområdet: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dk Tlf. 3377 3498
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Middelfart går tilbage i ny stor DI-undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune bliver nr. 42 i Danmarks største undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som hvert år foretages af Dansk Industri blandt virksomhederne i kommunerne.
Markant fremgang til Fredericia i DI måling af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia Kommune bliver nr. 20 i DI’s årlige måling af Lokal Erhvervsvenlighed - det er en markant fremgang i forhold til 2024, hvor Fredericia blev nr. 49. Det er faktisk en af de bedste placeringer for kommunen i de sidste mange år.
DI: Vejle er blevet mere erhvervsvenlig4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle Kommune bliver nr. 23 i DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed blandt de danske kommuner.
DI: Status quo for erhvervsvenligheden i Kolding4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune bliver igen i år nr. 41 i landets største undersøgelse af erhvervsvenligheden, som hvert år foretages blandt virksomhederne. Kommunen fik sidste år nøjagtig samme placering i den årlige undersøgelse.
DI: Stærkt signal at Kolding fjerner udskældt erhvervsskat20.8.2025 17:57:53 CEST | Pressemeddelelse
Der vækker stor glæde hos de lokale virksomheder i DI Trekantområdet, at der nu er et stort flertal i Kolding Byråd, der vil fjerne den omstridte dækningsafgift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum