Flere internationale medarbejdere på Sjælland og Lolland-Falster
22.11.2023 05:00:00 CET | DI Sydsjælland | Pressemeddelelse
I dag arbejder knap 25.000 internationale medarbejdere på Sjælland og Lolland-Falster. Det er godt 14.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Sydsjælland glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
For ti år siden udgjorde de internationale medarbejdere 5 procent af arbejdsstyrken på Sjælland og Lolland-Falster. I dag ligger tallet på 9 procent. I alt 25.000 medarbejdere med jobs i fx landbruget, håndværkervirksomheder og restauranter. F.eks. er antallet i Kalundborg steget fra 500 i 2012 til 1.200 internationale medarbejdere i 2022. I Køge er man gået fra 900 til 2.900, og i Roskilde var antallet 2.000 for ti år siden mod 3.400 i dag.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger andelen af internationale medarbejdere i landets 98 kommuner fordelt på branche og nationalitet.
- De internationale medarbejdere udfylder et hul i arbejdsmarkedet, fordi vi på samme tid har lav ledighed og virksomheder, der mangler hænder. Derfor er det helt nødvendigt, at internationale medarbejdere vælger at slå sig ned her på Sjælland og Lolland-Falster. Vi har brug for dem til at løfte en stigende efterspørgsel, siger bestyrelsesleder for DI Sydsjælland Klaus Rønholt.
Den største gruppe af internationale medarbejdere på Sjælland og Lolland-Falster kommer fra Polen. Cirka en tredjedel af de ansatte inden for områderne landbrug, skovbrug og fiskeri er internationale medarbejdere. I hotel- og restaurationsbranchen er det en fjerdedel. Også byggeri og anlæg samt servicefag har mange internationale medarbejdere på lønningslisten.
- Vores lokale virksomheder ville have endnu flere ubesatte stillinger, hvis det ikke var for de mange internationale medarbejdere, der har valgt at takke ja til jobs her på Sjælland og Lolland-Falster. Efterspørgslen er der tydeligvis, og medarbejderne finder jobs i mange forskellige brancher, siger Klaus Rønholt.
I Solrød, Greve og Kalundborg står internationale medarbejdere for omkring halvdelen af den samlede medarbejdertilvækst siden 2012. I Næstved og Vordingborg er det tre fjerdedele. Og i Odsherred, Stevns, Guldborgssund og Lolland kommer medarbejdertilvæksten udelukkende fra, at flere udenlandske medarbejdere har fået job i kommunen.
- Vi har brug for både at tiltrække endnu flere internationale medarbejdere, og for at holde på dem, der allerede er her. Her kan de sjællandske kommuner spille en central rolle ved at sikre hurtig sagsbehandling af papirarbejdet og en god velkomst, når udlændinge kommer hertil. Vi ved, at hele familiens trivsel har stor betydning for, om de internationale medarbejdere vælger at blive boende, siger Klaus Rønholt og fortsætter:
- Det er i alles interesse, så vi også i fremtiden har hænder nok til blandt andet at føre den grønne omstilling ud i livet.
Antallet af internationale medarbejdere i hele Danmark er fordoblet i løbet af de seneste ti år fra 140.000 i 2012 til 290.000 i 2022. Stigningen er fortsat ind i 2023, hvor vi for flere måneder siden har rundet 300.000 internationale medarbejdere.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Sydsjælland Klaus Rønholt, telefon 40 41 97 59
Regional konsulent for DI Sydsjælland Lars Magnus Lund Christensen, telefon 41 27 28 38
Links
For yderligere information om DI Sydsjælland: Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen Mail: lmlc@di.dk - mall@di.dkTlf. 3377 3087 Mobil: 4127 2838 Sekretær Susanne Munk Jørgensen Mail: sul@di.dk Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Virksomhederne kvitterer for bedre byggesager i Vordingborg2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vordingborg Kommune går ti pladser frem i DI's Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Fremgangen er især drevet af en markant forbedring af den kommunale administration, mens uddannelse og arbejdskraft fortsat er kommunens største udfordring.
Stevns går tilbage: Længere byggesager og dårligere dialog trækker ned2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stevns Kommune falder fra nummer 51 til nummer 74 i DI's undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Især længere sagsbehandlingstid på byggesager og en svagere vurdering af dialogen mellem kommunen og erhvervslivet trækker ned.
Næstved holder fast i toppen – virksomhederne er mere tilfredse end nogensinde2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune bliver nummer 13 i DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Virksomhedernes tilfredshed er højere end nogensinde, mens infrastruktur og transport får pilen til at pege nedad.
Faxe styrtdykker i måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faxe Kommune går fra en 32. plads sidste år til nummer 78 i DI’s måling af erhvervsvenlighed. Især infrastruktur, arbejdskraft og dialog med virksomhederne trækker ned.
Faxe blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faxe Kommune fortsætter sin positive udvikling i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rykker 15 pladser frem til en samlet 32. plads og markerer sig dermed som en af de stærkeste kommuner på Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum