Flere internationale medarbejdere i Randers og Norddjurs
22.11.2023 05:00:00 CET | DI Randers-Norddjurs | Pressemeddelelse
I dag arbejder godt 3.300 internationale medarbejdere i Randers og Norddjurs kommuner. Det er godt 1.600 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Randers-Norddjurs glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
For ti år siden udgjorde de internationale medarbejdere 3 procent af arbejdsstyrken i Randers. I dag ligger tallet på 6 procent. I Norddjurs er man gået fra 5 procent i 2012 til 10 procent i dag. Det er omkring 2.100 medarbejdere i Randers og 1.200 i Norddjurs med jobs i f.eks. landbruget, forskellige typer af servicefag og transport.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger andelen af internationale medarbejdere i landets 98 kommuner fordelt på branche og nationalitet.
- Virksomhederne har akut brug for flere medarbejdere. Samtidig er ledigheden i Danmark historisk lav. Det efterlader os med et stort problem, for hvem skal så føre den grønne omstilling ud i livet? Internationale medarbejdere er en vigtig del af løsningen, fordi de er med til at øge arbejdsstyrken og give værdi til det danske samfund. Så vi har al mulig grund til at være glade for, at flere finder jobs i Randers og Norddjurs, siger bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup
Den største gruppe af internationale medarbejdere i Randers og Norddjurs kommer fra Polen og Litauen. Knap halvdelen af de ansatte inden for områdets landbrug, skovbrug og fiskeri er internationale medarbejdere. Også hotel- og restaurationsbranchen, transport og servicefag har mange internationale medarbejdere på lønningslisten.
- Tallene viser, at de internationale medarbejdere finder jobs i en bred vifte af brancher, og at der er stor brug for dem, blandt andet i landbruget og på hoteller og restauranter. Og der er ingen tvivl om, at de bidrager med stor værdi. Faktisk blev den samlede værditilvækst fra de internationale medarbejdere opgjort til 262 mia. kr. i 2022, siger Per Hastrup.
I Randers står internationale medarbejdere for ca. 40 procent af fremgangen i beskæftigelsen siden 2012. Og i Norddjurs kommer medarbejdertilvæksten udelukkende fra, at flere internationale medarbejdere har fået job i kommunen.
- Det er utrolig vigtigt for det lokale erhvervsliv, at vi kan tiltrække og fastholde international arbejdskraft til virksomhederne. Selvom vi allerede har en flot tilgang af denne gruppe, skal vi gøre endnu mere. Derfor har jeg også en opfordring til kommunerne om konstant at hjælpe med tiltag, der hjælper virksomhederne. Det kan de blandt andet gøre ved at få ordnet papirarbejdet hurtigt og effektivt, når en ny medarbejder kommer til Danmark, samle relevant information på engelsk og sørge for en god modtagelse af både medarbejderen og den medfølgende familie, afslutter han.
Antallet af internationale medarbejdere i hele Danmark er fordoblet i løbet af de seneste ti år fra 140.000 i 2012 til 290.000 i 2022. Stigningen er fortsat ind i 2023, hvor vi for flere måneder siden har rundet 300.000 internationale medarbejdere.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup, telefon 40 16 83 32
Regional konsulent for DI Randers-Norddjurs Gordon Trier Holm, telefon 29 49 46 06
Links
For yderligere information om DI Randers-Norddjurs: Konsulent Gordon Trier Holm Mail: gth@di.dk Tlf. 3377 3986 Mobil: 2949 4606 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Nye initiativer skal styrke erhvervsvenligheden i Randers2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet i Randers roser kommunens indsats for at sikre flere faglærte medarbejdere, men samlet set placerer Randers sig som nummer 86 ud af 91 kommuner i Dansk Industris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed.
Norddjurs fastholder stærk opbakning fra det lokale erhvervsliv2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed placerer i år Norddjurs Kommune som nr. 40 ud af 91 kommuner.
Kirstine Hvid Greve modtager DI Randers-Norddjurs' Lærlingepris 20269.6.2026 12:42:42 CEST | Pressemeddelelse
Kirstine Hvid Greve har gennem sin læretid som tømrer hos JS-Byg i Auning vist, hvad faglighed, engagement og mod kan føre til. Hun blev regionsmester i 2025, blev udtaget til DM i Skills 2026 og har desuden gennemført et halvt års praktikophold hos en tømrervirksomhed USA. Nu modtager hun DI Randers-Norddjurs’ Lærlingepris 2026.
Nye kræfter til bestyrelsen i DI Randers-Norddjurs28.4.2026 15:32:03 CEST | Pressemeddelelse
To markante erhvervsprofiler er trådt ind i DI Randers-Norddjurs’ bestyrelse efter generalforsamlingen den 28. april 2026. Profiler, der skal være med til at styrke det lokale erhvervsliv.
DI slår alarm: Unge i Randers og Norddjurs har faldende karakterer i matematik og læsning5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Randers og Norddjurs over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum