Brintbranchen

Brintbranchen: Tyskland baner vejen for dansk PtX-eventyr

Del

Den tyske regering har i går annonceret sin plan for udrulning af den tyske brintinfrastruktur, inkl. en direkte forbindelse til Danmark. Den tyske forbundsregering påtager sig en aktiv del af finansieringen for de 9.700 km brintrør, der skal etableres i de kommende år. Brintbranchen glæder sig over den tyske plan, og understreger, at den tyske udmelding fremhæver behovet for en dansk beslutning om finansiering af brintinfrastruktur herhjemme.

Tejs Laustsen Jensen, direktør Brintbranchen
Tejs Laustsen Jensen, direktør Brintbranchen

Tyskland vil i de kommende år investere knap 20 mia. euro i 9.700 kilometer brintrør, som skal forbinde tysk industri, havne og lagringspladser med produktionssteder for grøn brint, som f.eks. Danmark. Den første brint skal flyde i rørene allerede i 2025. Hele netværket af brintrør skal være færdig i 2032, og regeringen i Berlin vil påtage sig en aktiv rolle i finansieringen. Det var budskabet fra den tyske vicekansler og klimaminister Robert Habeck på en pressekonference i går. Meldingen fra Berlin finder genklang i den danske brintbranche.  

”Der er brug for at den danske stat, præcis som tyskerne gør, påtager sig en aktiv rolle i den kommende etablering af en dansk brintinfrastruktur. Vi mener, at Tyskland har fat i den lange ende, når forbundsregeringens udspil tager højde for, at branchen ikke kan bære hele investeringsrisikoen for infrastrukturen selv, og konkret lægger penge på bordet. Det sker også andre steder i Europa, f.eks. i Nederlandene, hvor staten også aktivt investerer i etableringen af brintinfrastruktur. Nu har vi brug for en snarlig og ambitiøs aftale om finansieringen af den danske infrastruktur, hvor den danske stat følger de eksempler,” udtaler Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i en reaktion på det tyske udspil.

Hurtig afklaring er afgørende for industrien

Brintbranchen mener, at det er vigtigt, at den danske regering træffer en finansieringsbeslutning på den danske del af brintinfrastrukturen hurtigst muligt:

”Det er en stærk og offensiv tysk melding, og det er godt for den grønne omstilling og for Europa. For brintinfrastruktur er helt afgørende for, at vi kan producere og transportere de massive mængder af grøn energi, som vi har brug for i de kommende år. Det gælder også for Danmark, hvor brintinfrastruktur er en forudsætning både for vores mulighed for at udbygge vores produktion af vedvarende energi til lands og især vands, og for at vi kan forbinde produktion og aftag effektivt med hinanden, f.eks. til produktion af brintbaserede brændsler til transportsektoren, bl.a. skibsfarten. Og jo så naturligvis for, at vi kan eksportere grøn dansk brint til bl.a. netop Tyskland via den rørførte infrastruktur. Men det er helt afgørende, at Danmark ikke står tilbage, mens Tyskland og de andre rykker. Derfor kan det kun gå for langsomt med at træffe en finansieringsbeslutning på den danske del af brintinfrastrukturen, som jo netop også blandt andet skal forbinde Danmark med Tyskland,” siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen.

Kontakter

Links

Brintbranchen

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Denne valgperiode skal cementere EU’s grønne dedikation18.7.2024 14:15:31 CEST | Pressemeddelelse

Ursula von der Leyen har nu sikret sig det genvalg, der gør, at hun får endnu en periode som formand for EU-Kommissionen. Selvom der er al grund til at ønske tillykke med posten, er det svære opgaver, hun står overfor. Det handler ikke mindst om den grønne dagsorden, der både skal sikre den europæiske omstilling og skabe en reel energi- og forsyningsmæssig uafhængighed. Derfor skal EU’s klimamålsætninger bekræftes, og der skal sættes turbo på implementeringen af både Green Deal og Net Zero Industry Act (NZIA).

Brintbranchen: EU skal holde fast i grønne satsninger10.6.2024 08:48:47 CEST | Pressemeddelelse

Europa skal fortsat holde den grønne fane højt – både af hensyn til klima, sikkerhed og økonomi. Og det bliver i høj grad de nyvalgte danske MEP’eres opgave at bidrage til, at EU ikke taber fokus på klimaet. Det er reaktionen fra Brintbranchen på resultatet af valget til Europa-Parlamentet, og direktør Tejs Laustsen Jensen kalder det som ”et potentielt historisk selvmål”, hvis valgresultatet betyder, at EU slækker ambitionerne for den grønne omstilling – herunder for grøn brint.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye