MAN Truck & Bus Danmark A/S

MAN styrker sin position i Nordsjælland

Del
MAN Danmark overtager aktiviteterne i Jens Junker A/S, der er MAN Servicepartner i Hillerød
MAN Danmark overtager aktiviteterne i Jens Junker A/S, der er MAN Servicepartner i Hillerød
  • MAN Danmark overtager, per 1. januar 2024, aktiviteterne i firmaet Jens Junker A/S, der er MAN Servicepartner i Hillerød.

MAN Danmark har længe været i dialog med de nuværende ejere, Lotte og Tim Nielsen. Tim Nielsen fortæller: ”Vi har kigget ind i fremtiden og vurderet, at det nu er et godt tidspunkt for os, at få afklaring på vores MAN forretning. Om få år skal alle have el-køretøjer og der venter store investeringer forude, for de værksteder, der skal kunne servicere alle disse el-køretøjer. Dette arbejde vil vi overlade til næste generation, og her har det kun været naturligt for os, at indlede en drøftelse med MAN Danmark. Samtidig er det en stor glæde for os, at MAN Danmark tager over og driver vores stolte MAN traditioner videre”.

Nordsjælland – et strategisk vigtigt område

”Selvom Nordsjælland ikke er det område i Danmark, hvor der kører flest lastbiler og busser, så er området alligevel vigtigt for os” siger Thomas Skousgaard, Customer Service Direktør hos MAN. ” Hillerød er inde i en rivende udvikling – både hvad angår befolkningsvæksten, og også inden for store investeringsprojekter, såsom nyt supersygehus. Området omkring Hillerød og Nordsjælland generelt, er derfor et strategisk vigtigt område for MAN Danmark at være repræsenteret. Hos MAN lover vi vores kunder en landsdækkende service og derfor er det vigtigt for os at være repræsenteret i alle landsdele. Ligeledes har vi nu vores MAN varebiler, og varebiler kører der forholdsvis mange af i Nordsjælland. Så for at kunne tiltrække og servicere kunder fra hele Nordsjælland, er det vigtigt med vores brohoved i Hillerød".

Jens Junker A/S - en virksomhed med lang historie

Jens Junker A/S har eksisteret siden 1977. De nuværende ejere Lotte og Tim Nielsen har drevet firmaet de sidste 22 år. Så det er naturligvis ikke uden vemod at Lotte og Tim nu vælger at overdrage firmaet til MAN Danmark.

”Det har været nogle meget spændende år sammen med MAN. Vi har serviceret alle vores gode kunder fra hele Nordsjælland, hvoraf mange af dem er kommet hos os i årevis. God personlig service har altid været et nøgleord for os og det har bl.a. medvirket i, at vi hele to gange er blevet kåret som årets MAN værksted.

Samtlige af medarbejderne følger, som en del af aftalen, med over i det nye ejerskab hos MAN Danmark og dermed er de også sikret en fremtidig arbejdsplads her i Hillerød", slutter Tim Nielsen.

Nøgleord

Kontakter

Claus Lindholm
Head of Market Communication – Scandinavia
claus.lindholm@man.eu
(+45) 43 20 77 67

Billeder

Om MAN Truck & Bus

MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.

Følg pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

Salget af den nye MAN eTruck er startet i Danmark30.11.2023 15:30:00 CET | Pressemeddelelse

MAN Truck & Bus har lanceret salget af den første tunge elektriske lastbil i virksomhedens historie, hvilket markerer endnu en milepæl i dekarboniseringen af godstransport. Der er allerede modtaget 600 ordreforespørgsler. De første 200 enheder er planlagt til at blive rullet ud til udvalgte kunder allerede i 2024, inden produktionen på MAN's fabrik i München starter i større antal fra 2025, efterhånden som ordrerne stiger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye