D-A-D spiller stor 40-års jubilæumskoncert i 2024
15.11.2023 07:30:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Det danske rockband D-A-D offentliggør deres 40-års jubilæumskoncert “Celebrating 40 Years” i Royal Arena den 1. november 2024

D-A-D, der som unge knægte startede med at spille uprætentiøs countrypunk på de mindre spillesteder i København, og som i dag står bag en sand perlerække af udødelige rockklassikere som ”Sleeping My Day Away”, ”Bad Craziness”, ”Everything Glows” og mange, mange flere, fylder 40 år i 2024.
Bandets jubilæum bliver fejret med en stor og unik koncert i Royal Arena i København den 1. november 2024 kaldet ”Celebrating 40 Years”. Dette arrangement bliver ud over 2024-festivalsæsonen D-A-D’s eneste store indendørskoncert til næste år, hvor fans får mulighed for at komme og hylde det danske musikfænomen og opleve et særligt udvalg af de allerbedste sange fra deres lange og succesrige karriere. Det er D-A-D-koncerten du ikke må glip af!
2024 bliver et kæmpestort år for D-A-D, for bandet har også ny musik på vej. De har skrevet omkring 40 sange siden det forrige album, ”A Prayer For The Loud” (2019), og af dem har de fire musikere valgt de 17-18 bedste ud og indspillet dem. Lidt længere henne i processen vil de formentlig skære et par stykker fra, så det kommende album bliver ”all killers, no fillers”.
Nick Foss er på ny indkaldt som producer, og han er særdeles tilfreds denne gang. ”Han synes, det er en stærkere pulje denne gang end længe, og han har trods alt været med siden 1988,” siger Jacob Binzer og tilføjer, at han er enig med produceren: ”Selv om man først kan bedømme pladerne et til to år efter, at de er udkommet, synes jeg også, at det er en stærk pulje. Der er nogle af de her numre, der har overrasket mig i en positiv retning, efterhånden som vi har indspillet dem, så det lover rigtig godt.”
Jesper Binzer er helt på linje med sin bror: ”Vi har et overskud af både numre og ideer, og det er et sted, jeg har ønsket mig hen med de seneste tre-fire D-A-D-plader. Det er vildt, at det kan ske, at det kan gå i ring. Jeg troede, at det var færdigt, jeg troede, at det var gamle mænd, der gjorde, hvad de kunne, men der er en ny nødvendighed,” mærker han og tilføjer, at samarbejde er nøgleordet:
”Der er ingen Kim Larsen i D-A-D, men fire Franz Beckerlee. Vi er tvunget til at samarbejde, for ingen af os kan det hele, og det er også smukt. Der er nye blomster i buketten, hver gang vi er i studiet.”
Den 3. marts 2024 er det 40 år siden, at D-A-D spillede deres allerførste koncert, og bandet har lige siden dengang leveret ufortyndet, medrivende rock til både det danske folk og uden for landets grænser.
Billetter til D-A-D’s ”Celebrating 40 Years”-koncert kan købes via Ticketmaster fra mandag 20. november kl. 10:00.
Billetpriser: PL1: 610,- / PLU (stå) 610,- / PL2: 440,- / PL3: 340 kr. + gebyr
Det officielle billetsalg starter mandag 20. november 2023 kl. 10.00 via livenation.dk, pdh.dk og ticketmaster.dk
Partner presale fra torsdag 16. november kl. 10:00.
Live Nation presale fredag 17. november 2023 kl. 10:00 for Live Nation-nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk
Kontakter
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
KÆMPE EFTERSPØRGSEL PÅ GNAGS’ GRANDE FINALE28.8.2026 14:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Afskedstour i april og maj 2027 i landets største arenaer Tidligere på måneden annoncerede Peter A.G. fra scenen ved Gnags’ allersidste festivalkoncert på Smukfest, at bandet drager på afskedsturné. Men det trofaste publikum har tydeligvis ikke fået nok af Mr. Swing King og hans magiske orkester. I formiddag kl. 10.00 blev det officielle billetsalg skudt i gang, og efterspørgslen var fra første minut så stor, at flere koncertdatoer måtte tilføjes for at imødekomme den massive interesse. De fem oprindeligt annoncerede arenakoncerter er i skrivende stund vokset til hele tolv koncerter. “Det var ligegodt pokkers”, siger Peter A.G. ved beskeden om den overvældende publikumsinteresse for GNAGS` Grande Finale. “I 60 år har vi råbt til publikum: Er I der? Ja, det må man så sige de er! GNAGS takker, vi glæder os…" GRANDE FINALE spænder musikalsk over seks årtier og bliver et manifest over både GNAGS og publikums udvikling. Sammen har de oplevet skiftende tider, nye generationer og utallige fæl
Kalandra åbner døren til drømmenes anden side i Hotel Cecil i 2027!28.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
D. 19. marts 2027 kan du opleve Norske Kalandra live på scenen i Hotel Cecil. Med sig har de Finnegan Tui som support, og der er lagt op til et lydunivers, hvor drømme, minder, frygt og fantasi flyder sammen.
Love Shop fejrer 30-års jubilæum for GO!28.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. maj 2027 spiller Love Shop i Store VEGA som én ud af fire GO!-koncerter i landets største byer.
In Flames indtager K.B. Hallen i 2027!25.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
In Flames indtager K.B. Hallen med VOLA, Paleface Swiss og Trivium den 27. april 2027!
GNAGS GRANDE FINALE - Afskedstour i april 2027 i landets største arenaer24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det officielle billetsalg starter fredag 28. august kl. 10.00
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum