Norwegian med stor satsning fra Billund Lufthavn
Fra sommeren 2024 bliver Norwegian igen væsentligt mere synlig på platformen i Billund Lufthavn, når de øger fra to til seks ruter. Det giver mere kapacitet på populære sommerdestinationer til danske turister, men de kommer også til at åbne op for mere turisme i Vestdanmark.

Når sommersæsonen til næste år bliver skudt i gang, vil Norwegian være betydeligt mere til stede i Billund Lufthavn. I dag flyver Norwegian til Oslo og Bergen. Men de har netop lanceret, at de kommer til at flyve til Stockholm og tre af danskernes favorit sommerdestinationer: Malaga, Alicante og Mallorca.
– Norwegians tilstedeværelse i Billund Lufthavn har altid været vigtig, og der er grobund for en stærk aktivitet for dem her, da det er et flyselskab, der er kendt af vestdanskerne for at give nogle rigtig gode oplevelser. Derudover har Norwegian også gode forbindelser til rejse- og charterbureauerne, så jeg er sikker på, at de hurtigt får succes med de nye ruter, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn og understreger:
– Norwegians udvidelse betyder, at der til næste sommer som minimum er otte ugentlige afgange til både Malaga og Mallorca.
Magnus Thome Maursund, Chief Commercial Officer i Norwegian siger om de nye ruter fra Billund Lufthavn:
– Vi ved, at Alicante, Malaga og Mallorca er blandt danskernes foretrukne sommerrejsemål, og vi er glade for at kunne øge tilgængeligheden til netop disse destinationer for de danskere, der bor i Billund og omegn, hvor efterspørgslen er stor.
Øget turisme i Vestdanmark
Forbindelsen mellem Sverige og Danmark er vigtig for både turismen og erhvervslivet. Men når det kommer til turismen fra Sverige i Danmark, har der historisk set været et overtal af svenskere fra den vestlige og sydlige del, da det har været mere tilgængeligt bl.a. med kør-selv.
Sidste år satte Billund Lufthavn sammen med resten af partnerne i LEGOLAND Billund Resort fokus på at tiltrække turister til Vestdanmark fra Østsverige fra Stockholm området. Den udvikling kommer Norwegian til at understøtte i høj grad, når de begynder at flyve mellem Billund og Stockholm.
– Der er stor efterspørgsel på at rejse til Vestdanmark fra området omkring Stockholm, og det kommer Norwegian til at understøtte rigtig godt, da det betyder, at der den kommende sommer vil være mange flere flysæder til salg fra Stockholm til Billund. Norwegian er et super supplement til SAS på den her rute, siger Jan Hessellund og Magnus Thome Maursund understreger ligeledes afslutningsvis med, at der er et godt grundlag for bl.a. at tiltrække svenske børnefamilier:
– Svenskere omkring Stockholm får nu bedre mulighed for at besøge Billund, der jo blandt andet tiltrækker mange børnefamilier, der vil opleve Legoland.
Tidstabel
Norwegians nye ruter starter lidt forskudt af hinanden i løbet af sommeren:
- Billund-Malaga starter 1. april med tre ugentlige afgange
- Billund-Mallorca starter 1. maj med to ugentlige afgange
- Stockholm-Billund starter 19. juni med to ugentlige afgange
- Billund-Alicante starter 20. juni med en ugentlig afgang
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Efterår i luften: Rejselysten går begge veje1.10.2025 15:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Årets første efterårsmåned har givet travlhed for både rejsende ind og ud ad Billund Lufthavn. I alt rejste 298.901 passagerer fra Billund Lufthavn. Det var erhvervsrejser og ikke mindst danskere, som har forlænget sommeren med en rejse sydpå bidraget til.
Norwegian åbner 10 nye ruter fra Billund Lufthavn1.10.2025 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det prisvindende flyselskab Norwegian udvider massivt i Billund Lufthavn. Fra foråret 2026 går selskabet fra 5 til 15 direkte ruter og bliver dermed det største flyselskab fra Vestdanmarks største lufthavn.
Presseinvitation: Et internationalt flyselskab. Et stærkt partnerskab. En stor nyhed29.9.2025 11:09:23 CEST | Presseinvitation
Et velkendt og prisvindende flyselskab, Dansk Industri, Danske Destinationer og Billund Lufthavn afslører en nyhed med betydelige perspektiver for hele Vestdanmark – både erhvervs- og turistmæssigt.
Erhvervsrejsende strømmer til Billund Lufthavn1.9.2025 13:07:37 CEST | Pressemeddelelse
I august vendte hverdagen tilbage. Madpakkerne skal smøres, og arbejdet kalder – men i Billund Lufthavn er der stadig masser af aktivitet.
Endnu nemmere adgang til Alperne direkte fra Billund Lufthavn1.8.2025 13:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Volotea åbner rute til Lyon – otte alpine destinationer fra Billund i vintersæsonen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum