Endnu nemmere adgang til Alperne direkte fra Billund Lufthavn
Volotea åbner rute til Lyon – otte alpine destinationer fra Billund i vintersæsonen

Fra januar 2026 får danske skientusiaster endnu lettere adgang til de franske Alper. Lavprisselskabet Volotea åbner en ny direkte rute mellem Billund Lufthavn og Lyon – porten til nogle af Europas mest ikoniske skidestinationer.
– Vi ved, at mange danskere allerede i august begynder at planlægge deres skiferie. Derfor er vi glade for at kunne præsentere en ny og attraktiv alperute – denne gang til Lyon med Volotea. Det styrker yderligere vores position som Jyllands alpine knudepunkt, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.
Lyon – hurtig adgang til topdestinationer
Den nye rute giver nem adgang til populære skisportssteder som Les Deux Alpes, Alpe d’Huez og La Plagne. Lyon er samtidig et oplagt valg for både familier, solhungrende afterski-gæster og erfarne skiløbere med hang til offpiste.
Flest alpine ruter fra en jysk lufthavn
Med den nye Lyon-rute tilbyder Billund Lufthavn nu otte direkte forbindelser til alpine destinationer – flere end nogen anden lufthavn i Jylland. I den kommende vintersæson kan man flyve direkte fra Billund til: Bolzano, Grenoble, Innsbruck, Lyon, München, Salzburg, St. Gallen og Zürich.
Passagervækst og dansk premiere
Billund Lufthavn oplever generel vækst i passagertrafikken blandt de selskaber, der benytter lufthavnen. I juli rejste 351.921 passagerer gennem terminalerne – hvilket gør måneden til den travleste i 2025. Den stabile vækst skyldes et stærkt og voksende rutenetværk, der gradvist har udlignet effekterne af det tidligere fald i Ryanairs aktiviteter.
– Vores netværksruter har haft en positiv udvikling hele året. I andet kvartal har vi set en vækst på 11 procent, og vi forventer, at tendensen fortsætter i de kommende måneder. Nye ruter som London Gatwick med Norwegian samt Gdansk og Vilnius med Wizz Air bidrager også til fremgangen. Ved indgangen til årets sidste sommermåned kan vi desuden glæde os over, at Billund Lufthavn som den første i Danmark har fået godkendt, at rejsende nu må medbringe beholdere med mere end 100 milliliter væske i håndbagagen. Det gør en i forvejen nem rejse gennem lufthavnen endnu nemmere, fortæller Jan Hessellund.
Luftfragt i medvind
Også luftfragten er i fremgang. I juli håndterede Billund Lufthavn 7.755 tons fragt – primært drevet af øget import af e-handelsvarer og stigende eksport af fødevarer.
– Det fleksible set-up i vores fragtforretning gør os attraktive for en bred kundekreds. Samtidig har vi styrket infrastrukturen med åbningen af Hedevej, som leder tung trafik uden om Billund by og giver hurtigere adgang til vores sydlige terminalområde, uddyber Jan Hessellund.
Kontakter
Dan PrangsgaardSenior Manager Presse & Public Affairs
Tlf:29239210dpr@bll.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Efterår i luften: Rejselysten går begge veje1.10.2025 15:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Årets første efterårsmåned har givet travlhed for både rejsende ind og ud ad Billund Lufthavn. I alt rejste 298.901 passagerer fra Billund Lufthavn. Det var erhvervsrejser og ikke mindst danskere, som har forlænget sommeren med en rejse sydpå bidraget til.
Norwegian åbner 10 nye ruter fra Billund Lufthavn1.10.2025 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det prisvindende flyselskab Norwegian udvider massivt i Billund Lufthavn. Fra foråret 2026 går selskabet fra 5 til 15 direkte ruter og bliver dermed det største flyselskab fra Vestdanmarks største lufthavn.
Presseinvitation: Et internationalt flyselskab. Et stærkt partnerskab. En stor nyhed29.9.2025 11:09:23 CEST | Presseinvitation
Et velkendt og prisvindende flyselskab, Dansk Industri, Danske Destinationer og Billund Lufthavn afslører en nyhed med betydelige perspektiver for hele Vestdanmark – både erhvervs- og turistmæssigt.
Erhvervsrejsende strømmer til Billund Lufthavn1.9.2025 13:07:37 CEST | Pressemeddelelse
I august vendte hverdagen tilbage. Madpakkerne skal smøres, og arbejdet kalder – men i Billund Lufthavn er der stadig masser af aktivitet.
Tre nye ruter skyder sommeren i gang i Billund Lufthavn1.7.2025 16:36:07 CEST | Pressemeddelelse
Gdańsk, Vilnius og London Gatwick er blandt de nye destinationer, som åbner i Billund Lufthavn – højsæsonen er kommet godt fra start.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum