GF Forsikring ansætter to nye vicedirektører
15.11.2023 09:56:28 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Det medlemsejede GF Forsikring byder velkommen til to nye vicedirektører for henholdsvis Forretningsdrift og Stabe. Dermed er lederholdet i GF Forsikring nu fuldtalligt.

- Vi har to gode nyheder, for vi kan præsentere to meget stærke lederprofiler på GF-lederholdet. Det er Marianne Simonsen som bliver vicedirektør for Stabe (chief of staff), og det er Sune S. Mikkelsen, som bliver vicedirektør for Forretningsdrift (chief operating officer), fortæller Mark Palmberg, der er adm. direktør hos GF Forsikring.
Ansættelsen sker som led i en organisationsændring, der blev præsenteret i slutningen af september med fem nye vicedirektørområder under direktionen, der ud over Mark Palmberg tæller Martin Høj som kommerciel direktør.
- I GF Forsikring har vi et mål om at blive det førende medlemsejede forsikringsselskab med en fortsat medlemsfremgang på både privat- og erhvervsområdet. Her er både stabsfunktionerne og hele forsikringsdriften naturligvis helt afgørende. Derfor er de to områder en central del af eksekveringen af den nye strategi, som løber hen over de kommende fem år, fortsætter Mark Palmberg.
Vicedirektør for Stabe
Marianne Simonsen er uddannet cand, jur. og kommer til GF med 30 års ledelseserfaring fra både offentligt og privat regi i bagagen. Senest har hun gennem 14 år været stabsdirektør i Finansiel Stabilitet og har tidligere været chief compliance officer i FIH Erhvervsbank og vicekontorchef i Finanstilsynet.
- Den finansielle sektor er under stor forandring i disse år med en øget regulering, der stiller øgede krav til virksomhederne. Her er det vigtigt, at regulering og forretningsudvikling går hånd i hånd, hvilket jeg glæder mig til at medvirke til, siger Marianne Simonsen.
Som vicedirektør i GF Forsikring får hun ansvaret for jura, risikostyring, compliance, cybersikkerhed og bestyrelses- & direktionssekretariatet. Et job, hun overtager efter Bjarne Toftlund, der efter ønske stopper i GF Forsikring ved årsskiftet.
- Jeg glæder mig meget til at blive en del af GF Forsikring, der har et tydeligt og klart formål som medlemsejet selskab og bygger på nogle sunde, gode værdier - tillid, passion og professionalisme, fortsætter Marianne Simonsen.
Marianne er 58 år og bor i Lyngby med sin mand. Når hun ikke arbejder, dyrker hun yoga, løb og skiløb - og går lange ture med familiens mops.
Vicedirektør for Forretningsdrift
Sune S. Mikkelsen er uddannet cand. polit. og har det seneste halve år været tilknyttet GF som strategikonsulent. Han har mere end 20 års brancheerfaring inden for skadeforsikring. Senest har han været chief financial officer i Købstædernes Forsikring, og tidligere har han haft en række forskellige lederroller i Codan Forsikring, herunder bl.a. som leder af Codans nordiske strategikontor.
- GF er et stærkt brand med en høj medlems- og medarbejdertilfredshed, og den position skal vi fastholde i de kommende år, samtidig med at vi skal kunne håndtere fortsat flere medlemmer. Som ekstern konsulent har jeg været en del af planlægningsprocessen af vores femårige forretningsstrategi, hvor blandt andet en styrkelse af GF's Skadehjælp er et hovedindsatsområde - både digitalt og analogt, fortæller Sune S. Mikkelsen.
Som vicedirektør for Forretningsdrift får han det overordnede ansvar for økonomi, investering, bæredygtighed, skadehjælp og selskabets strategikontor. Blandt andet på bæredygtighedsområdet bliver det centralt med en overordnet prioritering og styring i de kommende år.
- Jeg har allerede lært en del GF'ere at kende, og jeg befinder mig utrolig godt i den særlige virksomhedskultur, GF har som et medlemsejet, lokalt forankret selskab, slutter han.
Sune er 54 år og bor i hovedstadsområdet sammen med sin kæreste. I sin fritid dyrker han landevejscykling og tilbagelægger årligt mere end 10.000 kilometer på to hjul på de danske landeveje.
Til de 10.000 cykelkilometer kan Sune og hans nye vicedirektørkollega, Marianne, fremover lægge adskillige motorvejs- eller tog-kilometer til og fra GF Huset i Odense, hvor de begge får deres daglige gang.
Sune S. Mikkelsen begynder formelt arbejdet i sin nye rolle den 1. december 2023, og Marianne Simonsen træder til den 1. januar 2024.
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus GadeKommunikationschefGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF TrekantOmrådet i Kolding er vokset ud af rammerne26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KOLDING: GF Forsikrings lokale kontor i Kolding er vokset ud af de nuværende rammer på Buen 2A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
GF Forsikring advarer mod et farligt fænomen, når temperaturen stiger18.2.2026 11:38:05 CET | Pressemeddelelse
Efter uger med hård frost lover DMI nu plusgrader i weekenden. Det får GF Forsikring til at advare mod istapper og sne, der kan falde ned fra tage og gøre skader på fodgængere og parkerede biler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
