Første danske atlet udtaget til OL i Paris
14.11.2023 07:50:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Skeetskytten Jesper Hansen, der vandt sølv ved OL i Tokyo, er som den første danske atlet blevet udtaget til OL i Paris.

Ved det seneste sommer-OL i Tokyo vandt skeetskytten Jesper Hansen den første af 11 danske medaljer, da han sikrede sig sølv. Nu er Jesper Hansen klar til at gå på medaljejagt igen, da han som den første danske atlet er blevet officielt udtaget til OL i Paris 2024.
”Det er en ære at blive udtaget som den første, og rent sportsligt betyder det også meget for mig. Det giver mig tid til at forberede mig optimalt. Nu har jeg ét mål og kun ét mål for øje, og det er OL i Paris,” siger Jesper Hansen og fortsætter:
”Jeg skal ikke jagte en OL-plads længere, og det giver mig mulighed for at arbejde med de små detaljer, uden at tænke på, hvad det betyder på kort sigt. På den måde kan jeg time formen optimalt i forhold til legene i Paris.”
Fjerde OL i træk
Den 42-årige skytte skal i Paris deltage ved sit fjerde OL i træk. Hidtil er det resultatmæssigt kun gået fremad. I London i 2012 blev han nummer 26. Ved legene i Rio i 2016 kom han i finalen og blev nummer fem, mens han i Tokyo fik en flot sølvmedalje.
”Det bliver ikke nemt at forbedre mig igen, for så skal jeg jo vinde guld. Men muligheden er der. Jeg går i hvert fald efter at komme i finalen for tredje OL i træk, og når man først er i finalen, så kan alt ske. Jeg er rigtig godt skydende, og jeg vil gøre alt for at vinde en medalje til Danmark i Paris,” slår Jesper Hansen fast.
Det er DIF’s bestyrelse, som er national olympisk komité i Danmark, der har udtaget Jesper Hansen på baggrund af en indstilling fra Dansk Skytte Union.
”Udtagelsen af den første danske atlet er en milepæl i forberedelserne frem mod legene i Paris. Jeg er rigtig glad for, at vi igen har Jesper med på holdet. Med sin sølvmedalje leverede han en fantastisk præstation i Tokyo og sendte et signal til resten af holdet om, at der var noget at komme efter. Han leverede således ’startskuddet’ til en rigtig god dansk medaljehøst,” siger Søren Simonsen, der er DIF’s OL-chef de mission for Paris-legene.
Lars Balle Christensen, sportsdirektør hos Team Danmark, tilføjer:
”Jesper Hansen har gennem flere år vist, at han er en af verdens bedste skytter. I en sport hvor det virkelig er meget få marginaler, som afgør de øverste pladser på podiet, har han en ro og et mentalt overskud, som ofte gør forskellen. Med OL-pladsen på plads allerede nu kan Jesper få de bedst mulige forberedelser til OL. Vi glæder os til i samarbejde med hans træner og sportschef at hjælpe Jesper med igen at finde alle marginalerne, så han forhåbentlig igen viser Dannebrog flot frem næste sommer.”
Yderligere kommentarer:
Jesper Hansen, via Dansk Skytte Unions sportschef, Linda Andersson: 21665013 linda.andersson@skytteunion.dk
Søren Simonsen, OL-chef de mission, DIF: 29420443, sos@dif.dk
Lars Balle Christensen, sportsdirektør, Team Danmark: 25145640, lbch@teamdanmark.dk
Fakta om Jesper Hansen
Alder: 43 år (født 19. november 1980)
Sportsgren: Skydning
Disciplin: Skeet
Klub: Københavns Flugtskytte Klub
Udvalgte resultater: OL-sølv ved OL 2021, 5.-plads ved OL 2016, VM-guld 2013, EM-guld 2018, EM-bronze 2015,
Tidligere OL-deltagelser: 2012, 2016, 2021
Nøgleord
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dkBilleder

Links

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job23.10.2026 15:29:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder til at åbne dørene for de unge, der står uden job og uddannelse. Startblokken er en national indsats under Danmarks Idrætsforbund (DIF).
DIF Skole OL sætter bevægelse og fællesskab på skoleskemaet i 91 kommuner21.10.2026 09:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Bevægelse og klassefællesskab skal have plads i en travl skoledag. I denne uge går 1.350 indskolingsklasser fra 491 skoler i 91 kommuner i gang med DIF Skole OL. Færdige undervisningsforløb skal gøre det lettere for lærerne at sætte børnene i bevægelse og arbejde med klassens sammenhold.
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum