Årets leder 2023 er Jens Bjørn Andersen fra DSV
Direktøren har skabt en af landets største erhvervssucceser på et fundament af motiverende og anerkendende ledelse – og sat sig for, at DSV også skal være grøn
Jens Bjørn Andersen er netop blevet kåret til Årets Leder 2023, en pris som Lederne, landets største faglige organisation for Ledere, uddeler for 22. gang.
Prisen blev overrakt på Ledelsens Dag af Ledernes administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris, der også har været en del af fagjuryen bag prisen.
”Jens Bjørn Andersen er Årets Leder, fordi han med enorm økonomisk succes har været med til at skabe en af verdens største transportkoncerner og samtidig går forrest for at dreje en ellers klimatung branche i en mere bæredygtig retning,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Juryen bag prisen består af syv fremtrædende ledelsesprofiler, og der var ingen tvivl om årets vinder:
”Jens Bjørn Andersen er indbegrebet af en topleder, der forstår sin organisation indefra og har arbejdet hårdt. Der er ikke mange som ham i Danmark, og jeg synes, han er en rollemodel på synlighed og personlighed i sin kommunikation”, siger jurymedlem Marianne Kirkegaard, executive chairman, Baker & Baker.
”Jens Bjørn Andersen er lykkedes med at skabe en særdeles succesfuld global virksomhed, og han forstår sin virksomheds grundfaglighed, hvilket har stor værdi. DSV får desuden danske værdier ud at leve i en global sammenhæng, samtidig med at de løser en fundamental opgave – for ting skal jo transporteres. Når DSV dertil sætter sig ambitiøse klimamål, så får vi alle en grønnere verden,” siger Bjarne Corydon, jurymedlem og CEO og chefredaktør, Dagbladet Børsen.
Jens Bjørn Andersen var stolt allerede, da han blev nomineret til Årets Leder og tog taknemmeligt imod prisen:
”Jeg ser prisen som en flot anerkendelse af DSV. Som topleder er man lidt mere eksponeret, men resultaterne er noget, vi opnår i fællesskab. Jeg ser derfor prisen som en anerkendelse af hele DSV,” siger Jens Bjørn Andersen.
BLÅ BOG Jens Bjørn Andersen
- Født 1966. Bor i Charlottenlund nord for København
- Begyndte sin karriere som speditørelev hos Samson Transport i 1988
- Første lederjob i 1992 inden Samson blev opkøbt af DSV. Siden forskellige lederstillinger i DSV i Norge og England
- I 2007 administrerende direktør for DSV Road Holding og fra 2008 administrerende direktør for hele DSV
- Bestyrelsesposter i blandt andet Danmarks Nationalbanks Repræsentantskab, Nordea-Fonden og Børnecancerfonden.
- Jens Bjørn Andersen stopper som direktør i DSV til september 2024, hvor han afløses af Jens H. Lund.
OM PRISEN ÅRETS LEDER:
Årets Leder er Danmarks største og mest fornemme lederpris. Den overrækkes hvert år på Ledelsens Dag og udpeges af en Lederjury bestående af nogle af landets mest erfarne topledere.
Prisen som Årets Leder går til en dansk topleder, der har leveret fremragende resultater gennem sin ledelse. Med prisen hyldes en leder, som har udvist ekstraordinære evner til at gøre en forskel med sin ledelse. En forskel som kan ses på flere bundlinjer. Årets leder sætter aftryk på verden omkring sig.
Årets Leder går foran, både når det gælder udvikling af virksomheden, og når det handler om at bidrage til løsninger på nogle af de kriser, vi som samfund står midt i.
Lederjuryen sætter med prisen fokus på toplederen, som kan levere økonomiske resultater, lede bæredygtigt og har et aktivistisk mindset.
Udover Jens Bjørn Andersen var de nominerede i år:
- Katrine Winding, direktør Erhvervsstyrelsen
- Marie Storkholm, cheflæge Regionshospitalet Horsens
- Jakob Riis, CEO Falck
JURYEN BAG ÅRETS LEDER 2023:
Bjarne Corydon, CEO og chefredaktør, Dagbladet Børsen
Eva Zeuthen, partner og bestyrelsesmedlem, Zeuthen Storm
Christian Jensby, CEO Deloitte
Pia Søltoft, forfatter, præst, ph.d. og ledelsescoach.
Marianne Kirkegaard, executive chairman, Baker & Baker
André Rogaczewski, CEO og Co-founder, Netcompany
Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne
TIDLIGERE VINDERE AF PRISEN SOM ÅRETS LEDER
2022: Sheela Søgaard, CEO BIG
2021: Kasper Hjulmand, træner for herrelandsholdet i fodbold
2020: Lars Fruergaard Jørgensen, CEO Novo Nordisk
2019: Mads Nipper, CEO Grundfos
Kontakter
Dorthe KandiLederne, konst. pressechef
Tlf:23994962dka@lho.dkFølg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Stort skridt mod ligelig fordeling af barselsorlov18.4.2024 08:23:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 65 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Kvinder oplever, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere8.3.2024 07:24:07 CET | Pressemeddelelse
Vejen til et lederjob opleves forskelligt. Kvindelige ledere peger på, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere og topledere. Det svarer størstedelen af kvindelige ledere i en ny undersøgelse fra Lederne.
Kvindelige ledere tjener mindre end deres mandlige kolleger7.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser uforklarede lønforskelle mellem mandlige og kvindelige ledere på 7,9 procent.
Ny rapport bekræfter behovet for Lederalliancen29.2.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny rapport ser Beskæftigelsesministeriet nærmere på, hvem de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde er. Analysen bekræfter behovet for en håndholdt indsats, præcis som Lederalliancen har succes med. Projektet er godt på vej mod 100 match mellem unge og virksomheder – og partnerne bag arbejder nu for at gøre initiativet permanent.
To år efter invasionen: Danske ledere roser ukrainske flygtninge24.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
To år efter Ruslands invasion af Ukraine viser en ny undersøgelse fra Lederne, at de ukrainske flygtninge stadig er meget værdsatte medarbejdere blandt et markant flertal af de danske ledere, som har erfaring med at ansætte dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum