Designvirksomheden Bolia fastholder markedsandel og accelererer ekspansionen
Det har været et udfordrende år for møbelindustrien, med lav forbrugertillid på tværs af Europa og generel høj inflation. På trods af markedssituationen, har aktivitetsniveauet hos den danske designvirksomhed Bolia dog været højt, og årets ekspansion baner vejen for fremtidig vækst med nye butikker rundt omkring i Europa og på helt nye markeder som Spanien og Singapore. Store investeringer er ligeledes blevet opretholdt inden for design- og brandudvikling, bæredygtige initiativer og digitalisering.
De samlede salgsresultater for 2022/23 landede på 1,3 milliarder DKK, hvilket er på samme høje niveau som 2021/22, et rekordår for virksomheden.
I det kommende år vil Bolia fortsætte den stærke udvikling af sin designkollektion, introducere nye bæredygtige initiativer og accelerere den internationale ekspansion. Nye konceptbutikker er allerede åbnet på prestigefyldte lokationer i Leipzig, Dresden, Bruxelles og Paris, og butiksekspansionen vil fortsætte med fokus på Tyskland, Frankrig og Spanien, sammen med nye initiativer gennem globale agenter og forhandlere. Ud over dette vil Bolia træde ind på et nyt kontinent i foråret 2024 ved at åbne den første Bolia-konceptbutik i Australien, Melbourne.
"Med den udfordrende markedssituation taget i betragtning er vi tilfredse med, at vi har formået at nå samme salgsniveau som det tidligere rekordår. Med det høje niveau af langsigtede investeringer, vi har foretaget i løbet af året, går vi ind i det nye regnskabsår stærkere end nogensinde før, med høj vækst i salget og målet om et nyt rekordår," konkluderer Lars Lyse Hansen.
Kontakter
Lars Lyse HansenCEO
Tlf:+45 25 52 01 90Pernille Le Marc
Tlf:0033 (0)6 95 38 04 81pernille@pernillechristiansen.comBilleder
Om Bolia.com
Bolia.com er en dansk designvirksomhed med 85 designbutikker i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig, Luxembourg, Frankrig og Singapore, samt webshops i yderligere 30 lande i Europa. Derudover samarbejder Bolia med over 600 forhandlere i mere end 50 lande verden over. Bolias designkollektiv inkluderer flere end 40 internationale designere, der alle deler en passion for bæredygtige løsninger og New Scandinavian Design. I tæt samarbejde skabes to kollektioner årligt, der altid tager afsæt i den foranderlige skandinaviske natur og hvor ethvert design skræddersys specifikt til kundens behov og ønsker. Bolia.com har været en del af Lars Larsen Group siden 2001.
Følg pressemeddelelser fra Bolia
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bolia
Bolia slår dørene op til et nyt butikskoncept på Holmen i København4.4.2023 09:52:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. marts åbnede Bolia en spritny flagship store på Holmen i København. Denne nye design location er med til at kaste nyt lys over Bolias skandinaviske designarv og danne rammerne om et inspirerende rum, hvor kreativiteten kan flyde frit. Uanset om den besøgende leder efter inspiration til sit private hjem eller til et professionelt rum, tilbyder den nye flagship store en bred vifte af muligheder – præsenteret i unikke og historiske rammer.
Bolia åbner sin første butik i Spanien31.3.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Avinguda Diagonal 478, Barcelona
Designkæden Bolia opnår ny salgsrekord17.11.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I løbet af det seneste regnskabsår har designkæden Bolia fordoblet ekspansionen af egne konceptbutikker og endnu en gang sat ny salgsrekord.
Designkæden Bolia slår nye rekorder og skruer op for ekspansionen10.11.2021 09:07:45 CET | Pressemeddelelse
Med nøgleord som nytænkning, holdbarhed og sporbarhed har designkæden Bolia revolutioneret designudviklingen og investeret massivt i omstilling og digitalisering igennem de seneste år. Den indsats belønnes med international salgsvækst og rekordoverskud.