Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider
Den danske verdensstjerne Nikolaj Szeps-Znaider indtager igen i år Gamle Scene med sin traditionsrige koncert.

Nikolaj Szeps-Znaider er Danmarks mest internationalt feterede og eftertragtede violinist. Sammen med sine internationale kolleger, violinisten Michael Germer, og pianisten Robert Kulek spiller han værker af Beethoven, Brahms, Dvořák og Moszkowski ved en enkelt koncert på Gamle Scene.
Om værkerne
I modsætning til i dag, hvor violinen er stjernen, så var violinen i wienerklassikken kun en ledsager til klaveret. Men Beethoven fulgte Mozart, der gjorde op med violinens underdanige rolle, og i Beethovens Sonate for klaver og violin nr. 1 er violinen og klaveret ligeværdige samarbejdspartnere.
Moszkowski blev i sin samtid sammenlignet med Chopin, Rubinstein og Liszt, og hans musik er fuldfed romantik. Hans Suite for 2 violiner og klaver er en tour de force af store følelser og spilleglæde.
Dvořáks Fire romantiske stykker er indbegrebet af store følelser med små midler: Først en lille sang, så en livlig og temperamentsfuld sag, efterfulgt af en romantisk og ukompliceret sats og til sidst en vemodig klagesang.
Den sidste af Brahms’ sonater for violin og klaver, Sonate nr. 3 i d-mol, er et værk med masser af gods i, og den viser komponisten på højden af sit virke; Brahms tager alle sine musikalske erfaringer med over i det kammermusikalske univers.
Om Nikolaj Szeps-Znaider
Siden startskuddet på hans karriere i 1997, hvor han vandt Queen Elisabeth violinkonkurrencen, har han været solist med de største orkestre verdenen over. Det har siden 2007 været en fast tradition, at Szeps-Znaider hvert år inviterer passionerede tilhængere og nye fans til en virtuos aften på Gamle Scene med et skræddersyet program og spændende gæster på scenen. Nikolaj Szeps-Znaider spiller på en Guarneri del Gesù ‘ex-Kreisler’-violin udlånt til ham af Det Kongelige Teater. Teatret har fået det kostbare instrument i donation af Villum Fonden, VELUX FONDEN og Knud Højgaards Fond.
PROGRAM
Ludvig van Beethoven: Sonate for klaver og violin nr. 1, op. 12
Moritz Moszkowski: Suite for to violiner og klaver, op. 71
Antonin Dvořák: Fire romantiske stykker, op. 75
Johannes Brahms: Sonate nr. 3 i d-mol, op. 108
Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider | Gamle Scene 28. november kl. 19.30
Læs mere om Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider HER
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum