Kunstig intelligens skal optimere varmesystemer i etageboliger
15.11.2023 08:00:00 CET | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Opvarmning af lejligheder med lav-temperatur fjernvarme – det er målet med et nyt projekt, som vil revolutionere driften af etageejendommes varmesystemer til gavn for beboere, fjernvarmenettet og den grønne omstilling. Innovationsfonden investerer 9,2 millioner kroner i projektet.

Kunstig intelligens og data fra millioner af trådløse varmefordelingsmålere skal gøre det muligt at optimere varmesystemer i etageboliger. Et nyt, banebrydende projekt kaldet HeatCheck vil give bygningsejere mulighed for at drifte deres varmesystemer med hidtil uset effektivitet og hjælpe til den grønne omstilling i fjernvarmenettet.
- Kombinationen af data fra eksisterende fordelingsmålere og ny-udviklede værktøjer vil give bygningsejerne hidtil uset mulighed for at drifte deres varmesystemer effektivt. Det er nødvendigt, når fjernvarmen langsomt sænker temperaturen i de kommende år. Besparelsespotentialet er milliarder af euro på tværs af EU, siger projektleder Christian Anker Hviid, lektor ved DTU Construct.
Forklaringen skal findes i brugen af de nuværende varmesystemer i etageejendomme. Ofte fungerer varmesystemerne ved højere temperaturer end nødvendigt, fordi det faktiske behov ikke kan fastlægges i de enkelte lejligheder.
Ved at anvende avancerede AI-drevne metoder med data fra millioner af varmefordelingsmålere, sigter HeatCheck på nøjagtigt at forudsige de nødvendige fremløbstemperaturer for hver radiator og etageejendom, hvilket vil føre til betydelige energibesparelser og øget effektivitet i radiatorsystemer og fjernvarmenet.
De AI-drevne tjenester, der udvikles i HeatCheck inkluderer:
- Automatisk detektering og diagnosticering af defekte varmesystemer, som giver driftspersonale information om den sandsynlige årsag og placering af problemer
- Optimerede styringsstrategier med minimale fremløbstemperaturer, hvilket forenkler arbejdet for driftspersonalet og giver dem mulighed for målrettet at løse problemer.
Mindst 30 'living lab' case-bygninger vil blive brugt til at udvikle og demonstrere effektiviteten af disse tjenester.
Partnere i projektet:
- Aalborg Varme A/S
- Andelsboligforeningen Beringsgaard
- Boligselskabet Sjælland
- Brunata A/S
- Center Denmark Drift ApS
- Danmarks Tekniske Universitet
- Fjernvarme Horsens A/S
- HOFOR A/S (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab)
- ISTA Danmark A/S
- KAB s.m.b.a
- Techem Danmark A/S
- Teknologisk Institut
Kontakt
Christian Hviid, Lektor, DTU Construct
Tlf. 40 87 97 49, Mail: cahv@dtu.dk
Line Skouboe, kommunikationsrådgiver, Innovationsfonden
Tlf. 61 90 50 39, Mail: line.skouboe@innofond.dk
Fakta
- Innovationsfondens investering: kr. 9.274.397
- Samlet budget: kr. 15.163.496
- Varighed: 3,5 år
- Officiel title: HeatCheck - AI-driven optimal heating of apartment buildings
Billeder

Om Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Igennem blod-hjerne-barrieren: En ny æra for målrettet stråleterapi mod hjernetumorer30.4.2026 09:16:32 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle præcisions-stråleterapi, der kan passere blod-hjerne-barrieren og behandle en af de mest dødelige former for hjernetumorer.
Nyt dansk rumprojekt vil styrke Europas adgang til solceller til små satellitter27.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Innovationsfonden vil et nyt danskledet rumprojekt udvikle en langt billigere europæisk løsning til strømforsyning i små satellitter. Med SATSOL vil partnerne bringe tilpasset solcelleteknologi fra jorden ind i rummet og sigte mod høj ydeevne, lavere omkostninger og større europæisk forsyningssikkerhed.
Droner i parløb skal finde jordens skjulte ressourcer23.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To droner i parløb skal fra luften analysere undergrunden og bidrage til at løse centrale samfundsudfordringer som forurening, råstofmangel og vandforvaltning. Det er målet i et nyt projekt, som Innovationsfonden har investeret 19,3 mio. kr. i.
QGRID vil beskytte kritisk infrastruktur med kvantesikret kommunikation og intelligente fiberkabler20.4.2026 08:57:49 CEST | Pressemeddelelse
Med en kombination af kvanteteknologi og intelligent fibersensorik skal det nye forsknings- og innovationsprojekt QGRID gøre det muligt både at beskytte data og opdage fysisk indtrængen i realtid. Perspektivet er stærkere forsyningssikkerhed, bedre beredskab og nye danske eksportmuligheder. Innovationsfonden investerer 13,8 mio. kroner i projektet.
Ny AI-platform skal styrke diagnoser i kommende Region Østdanmark16.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt offentlig-privat partnerskab vil med en investering fra Innovationsfonden løse en af sundhedsvæsenets største udfordringer: At få kunstig intelligens ud af testlaboratoriet og ind i de kliniske afdelinger til gavn for patienterne. Målet er at udbrede anvendelsen af kontrolleret kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum