Den har parringsorgan som en oplukker: Ny art opkaldt efter Carlsberg
13.11.2023 08:04:21 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Seks nye arter af biller er opdaget i Sydamerika af forskere fra Københavns Universitet. Den ene har et helt speciel parringsorgan, som har fået forskerne til at opkalde arten efter ølgiganten Carlsberg. Der er stærkt brug for mere opmærksomhed mod verdens millioner af ukendte arter, før det er for sent, lyder det fra forskerne.

Nogle job indeholder mere penis end andre. Er man for eksempel insektforsker, kan penisser spille en stor rolle i det daglige arbejde. Og det er der en særlig grund til.
”På et insekt er kønsorganerne den del, der evolutionært udvikler sig til at være forskelligt fra art til art. Derfor er det ofte disse, man nemmest genkender arten på. Og derfor undersøger insektforskere som os altid kønsorganerne som noget af det første, når vi skal beskrive arter. Kønsorganet på hver art har nemlig en unik form, som sikrer, at arten reproducerer sig med samme art,” fortæller biolog Aslak Kappel Hansen fra Statens Naturhistoriske Museum, der som entomolog netop arbejder med at artsbeskrive insekter.
Og ved særligt at nærstudere kønsorganerne på biller, som i årtier har ligget hengemt i insektsamlingen i kernen af Statens Naturhistoriske Museum i København og andre naturhistoriske samlinger verden over, har han og kollegerne José L. Reyes-Hernández, Josh Jenkins Shaw og Alexey Solodovnikov opdaget seks nye arter af rovbille-slægten Loncovilius.
En af de seks biller er udstyret med et kønsorgan, som straks skabte associationer hos forskerne.
“Denne art er bl.a. karakteriseret ved, at hannen har et kønsorgan, der minder bemærkelsesværdigt meget om en øl-oplukker. Derfor syntes vi, at det var oplagt at dedikere arten til Carlsbergfondet, som jo generøst har støttet den frie forskning gennem mange år. Den støtte bidrager til, at der bliver opdaget nye arter på vores planet,” siger Aslak Kappel Hansen.
Hvorfor billens penis har udviklet sig til netop denne kuriøse facon, ved forskerne ikke, men nu har billen i hvert fald fået navnet Loncovilius carlsbergi.
Klimaforandringerne vil få bestanden til at skrumpe
Generelt ved man stadig meget lidt om Loncovilius-billerne, som kun findes i Chile og Argentina. Man ved dog, at de er særlige, fordi de lever på blomster, hvor langt de fleste rovbiller bor på jorden i døde blade, under bark eller på svampe.
”Vi formoder, at de spiller en vigtig rolle i økosystemet. Så det er bekymrende, at man ikke ved mere om denne type biller, ikke mindst når de nu er så nemme at få øje på – og nogle af dem er endda ret flotte. For vi kan desværre nemt miste arter som disse, før vi overhovedet opdager dem,” siger Josh Jenkins Shaw.
Klimaforandringerne skubber nemlig på den biodiversitetskrise, som kloden allerede befinder sig i. Og det vil formentlig også gå ud over de nyfundne biller.
”Bestandene vil med al sandsynlighed skrumpe de kommende årtier. Vores simulationer viser, at for mindst tre af Loncovilius-arterne er der risiko for, at klimaforandringerne gør det af med mere end halvdelen af deres habitat inden 2060. Det er vigtigt at pointere, at mange flere arter vil blive påvirket af disse ændringer, men vi ved ikke præcis hvordan, da vi kun for fire arter havde nok data om til at estimere deres fremtid,” siger José L. Reyes-Hernández.
Biodiversitetskrisen kalder på opdagelsen af nye arter
I disse år uddør arter hurtigere end nogensinde før. Hver dag mister vi op mod 150 arter på kloden. Samtidig er langt størstedelen af Jordens arter ukendte for os - inklusive mange af dem, vi mister.
”Man anslår, at hele 85 % af alle arter på Jorden stadig ikke er formelt navngivne og beskrevne. Mange arter uddør uden nogensinde at have fået et navn eller at være blevet anerkendt af hverken videnskaben og derfor heller ikke af mennesker som sådan. Men en formel artsbeskrivelse er vigtig, fordi naturbeskyttelse er afhængig af viden om de arter, der lever der. Uden en beskrivelse bliver arterne ofte holdt ude af bevaringsindsatser,” siger Josh Jenkins Shaw.
Og her kan Loncovilius carlsbergi’s penis måske gøre en forskel, håber forskerne på. Forplantningsorganet ligner ikke bare en oplukker – den kan rent faktisk også knappe en kold Hof op, kan forskerne bevise. De har nemlig fået fremstillet en model af kønsorganet i rustfrit stål.
”Det er vigtigt, at vi får anerkendt den enorme rigdom af uudforskede arter rundt om os, før det er for sent. Vi kunne godt tænke os, at folk rundt omkring får snakket mere om den krise, som planetens arter befinder sig i – og så kan anledningen jo for eksempel være en hyggestund over en øl åbnet med denne her oplukker,” slutter Aslak Kappel Hansen.
Forskerne arbejder nu på at få sat oplukkeren i produktion.

[FAKTABOKS:] OM LONCOVILIUS
- Loncovilius-billerne, der cirka er en centimeter lange, lever i områder af Chile og Argentina, der strækker sig fra lavlandet op til 2600 meters højde.
- Et af Loncovilius’ specielle træk er, at de har klæbrige børster på alle ben, hvor andre rovbiller kun har disse på forbenene. Børsterne gør det nemmere for billen at holde sig fast til ting, og forskernes gæt er, at Loncovilius på denne måde har tilpasset sig evnen til at klatre på blomster og vegetation.
- Navnet Loncovilius blev foreslået af Germain i 1903 og dedikeret til Taino-høvdingen Loncovilo, der kæmpede for sit hjemland mod spanierne. Loncovilo betyder slangehoved, hvilket er meget passende for de fleste Loncovilius-arter, der har et aflangt, ovalt hoved, som minder om en slanges.
[FAKTABOKS:] OM STUDIET
- Forskningen er udført af: José L. Reyes-Hernández, Aslak Kappel Hansen, Josh Jenkins Shaw og Alexey Solodovnikov fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
- Statens Naturhistoriske Museum er en af de få institutioner i verden, hvor forskere arbejder med at navngive og beskrive nye arter.
- Museet har over fem millioner insekter i tørsamlingen og mindst lige så mange insekter og andre landleddyr i sprit. Ud af de mere end en million beskrevne insekt arter er omkring 100.000 repræsenteret i samlingen. Og der er stadig arter i samlingen, der er nye for videnskaben. De mangler dog at blive nærstuderet, så de kan få en formel beskrivelse og blive navngivet.
- Den videnskabelige artikel om de seks nye arter er bragt i tidsskriftet Zoological Journal of the Linnean Society.


Nøgleord
Kontakter
Aslak Kappel Hansen
Postdoc
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
akhansen@snm.ku.dk
35 33 34 21
Alexey Solodovnikov
Lektor og Kurator
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
asolodovnikov@snm.ku.dk
35 32 11 09
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83
Billeder




Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest12.11.2026 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum