Kun 25 procent af danske iværksættere er kvinder. Ny forskning skal undersøge, hvorfor færre kvinder end mænd bliver iværksættere
Kun 25 pct. af danske iværksættere er kvinder, og over 90 pct. af den samlede venturekapital går til mænd. Med støtte fra Tietgenfonden igangsætter Fonden for Entreprenørskab nu et nyt tre årigt forskningsprojekt, som skal undersøge, hvad skævhederne skyldes. Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Et pilotstudie, gennemført af Fonden for Entreprenørskab, fandt, at der ikke var forskel i de adspurgte drenges og pigers interesse for iværksætteri for 6.-7. klasser, men da de ældre elever på ungdomsuddannelserne blev spurgt, var der en klar tendens til, at drengene udviste større interesse end pigerne.
På den baggrund igangsætter Fonden for Entreprenørskab et treårigt forskningsprojekt, hvis formål er at besvare:
-
På hvilket alderstrin opstår kønsforskelle i interessen for iværksætteri i den danske befolkning?
-
Hvorfor opstår kønsforskellene?
-
Hvad kan vi gøre for at mindske, eller lukke, kønsgabet i interessen for at arbejde med iværksætteri og entreprenørskab?
Administrerende direktør hos Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard beskriver her baggrunden og visionerne for projektet;
“Man har i årevis talt om de centrale udfordringer, der ligger i de store kønsforskelle, som findes i iværksætter-Danmark. Men man har aldrig formålet at finde ind til den egentlige årsag til uligheden. Med pilotstudiet, som gik forud for projektet, kunne vi se, at forskellene mellem kønnene ikke var medfødte. Med det unikke forskningsarbejde, vi nu sætter i gang, er det min tro, at vi kan finde den egentlige årsag til udfordringen, men også undersøge hvad der kan gøres ved de strukturer, som medvirker til den manglende lighed.”
Kommende ph.d.-studerende Nanna-Katrine Gram Lange fra Fonden for Entreprenørskab fortæller her om forskningsprojektet;
“Med projektet Diversitet i Entreprenørskab dykker vi ned i nogle spørgsmål, der som udgangspunkt er helt åbne. Der findes forsvindende lidt litteratur om tidlige kønsforskelle i entreprenørskab, men det er et område, som fortjener opmærksomhed. 75/25 er en virkelig stor ulighed, og gennemsnitligt er kvinder og mænd ikke så forskellige fra hinanden, at den alene kan forklares af, at kvinder bare gerne vil arbejde med andre ting. Derfor må der være noget andet på spil, noget udefra der påvirker, og det skal vi starte med at kigge på i projektet. Det første år får derfor en eksplorativ karakter, og det bliver vildt spændende.”
Forskningsprojektet baseres på både kvalitative og kvantitative metoder, og involverer en række projektskoler samt et netværk med profiler fra erhvervslivet, uddannelsesverdenen og forskning. Forskningsprojektet som skal løbe over tre år gennemføres med støtte fra Tietgenfonden og i samarbejde med Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Blandt netværksaktører som er er med i projektet er bl.a. HK, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EY og CBS.
Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Tietgenfonden, siger:
”Tietgenfonden støtter innovation og iværksætteri – især på områder, hvor vi kan se et uforløst potentiale. Det kan vi her. Vi har nemlig brug for mere diversitet blandt iværksættere i dansk erhvervsliv. Det er med til at skabe innovation og vækst – og samtidig beriger det vores samfund, når vi kan få flere kvalifikationer og kompetencer i spil. Med det nye forskningsprojekt kommer vi til at få ny viden og flere konkrete værktøjer, som vi kan bruge til at tackle udfordringen – det er et vigtigt skridt i retningen af også at kunne formulere nye løsninger, der kan fastholde og stimulere interessen for iværksætteri hos et bredere udsnit af børn og unge end vi ser i dag.”
Ved projektets afslutning foreligger klare politiske anbefalinger omkring tidlige indsatser, der modvirker kønnet ulighed i iværksætteri, en stor mængde ny viden til et meget aktuelt, men indtil nu underbelyst, forskningsområde samt en række undervisningsmaterialer, der kan benyttes frit af landets skoler.
Lektor på Sociologisk Institut, Mathias W. Nielsen, tilføjer
”Med forskningsprojektet sætter Fonden for Entreprenørskab fokus på en vigtig og overset problemstilling, nemlig det markante vedvarende kønsgab i iværksætteri. For effektivt at kunne mindske gabet har vi brug for indgående viden omkring hvornår og hvordan kønsforskellene i danske børn og unges interesse for entreprenørskab opstår. Derfor er vi på Sociologisk Institut også meget glade for at være en del af projektet, og vi glæder os til at komme i gang”.
Forskningsprojektet er støttet med i alt 5.488.000 kr. fra Tietgenfonden.
Nøgleord
Kontakter
Sigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91373110sigurd@ffefonden.dkNanna-Katrine Gram LangeFonden for Entreprenørskab
Nanna-Katrine@ffefonden.dkOm Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Roskildeelever vandt landsdækkende innovationskonkurrence for gymnasier11.12.2024 16:52:25 CET | Pressemeddelelse
350 elever fra 12 institutioner deltog i dag i Fonden for Entreprenørskabs Global Goals Programme. De unges ideer handlede om alt fra kølepude til kørestolsbrugere til hjælp til børn med sprogforstyrrelser.
Små fællesværksteder i storbyerne, et kønsinkluderende tøjunivers og fliser i genbrugsplast var de vindende idéer til Danmarks Entreprenørskabsfestival28.11.2024 16:10:52 CET | Pressemeddelelse
Det var et væld af gode idéer, der kom frem på Danmarks Entreprenørskabsfestival i Vestdanmark, da studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser pitchede deres idéer foran frivillige dommere og hundredevis af tilskuere. Vinderne kom fra SIMAC, VIA University College og Erhvervsakademi Aarhus.
Bæredygtig emballage til fødevareindustrien, et innovativt frø og produkter til at sikre gokart førere: Her er de talentfulde unge vindere til Danmarks Entreprenørskabsfestival27.11.2024 17:38:46 CET | Pressemeddelelse
Sportscenter Herning summede af energi, da unge talenter fra landets ungdomsuddannelser var samlet for at fejre kreativitet, læring og handlekraft på den helt nye Danmarks Entreprenørskabsfestival. Deltagerne præsenterede deres idéer i tre forskellige entreprenørskabsprogrammer, hvor der blev pitch'et med stor entusiasme. Vinderne kom fra Herningsholm Erhvervsskole, Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX og Svendborg Tekniske Gymnasium.
Højvandsport, plejehjem i bevægelse og fremtidens busstoppested: Her er elevernes idéer til Danmarks Entreprenørskabsfestival26.11.2024 16:30:16 CET | Pressemeddelelse
Tusinde elever, lærere, tre borgmestre og en minister fyldte Holbæk Sportsby op, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival for grundskoler i Østdanmark. Her skulle vinderne af den 13.000 elevers store landsdækkende finale i entreprenørskabsprogrammet Projekt Edison findes. Holdene bag top tre-idéerne kommer fra Rungsted, Næstved og Nakskov. En sal fuld af energiske 6. og 7. klasses skoleelever og deres stolte lærere skabte en kæmpe idéfest i Holbæk Sportsby til Danmarks Entreprenørskabsfestival for grundskolen. Her kunne publikum, som blandt andre bestod af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Greve-borgmester Pernille Beckmann, Næstved-borgmester Carsten Rasmussen og adskillige frivillige dommere fra erhvervslivet se de 400 finalister fortælle om deres kreative idéer inden for temaet "din og min by i bevægelse." De tre bedste idéer, som fik overrakt henholdsvis 4.000, 6.000 og 10.000 kroner til
Invitation: Oplev skoleelevers kreative ideer og mød fremtidens iværksættere til Danmarks Entreprenørskabsfestival 202422.11.2024 20:18:01 CET | Presseinvitation
Tusindvis af 6.- 7. klasses elever med en iværksætter i maven samles og pitcher deres kreative ideer foran frivillige dommere og et stort publikum, når den nye festival "Danmarks Entreprenørskabsfestival 2024" for grundskolen afholdes tirsdag den 26. november i Holbæk Sportsby. Undervejs kan man også opleve INSPIRE-konferencen og lytte til inspirerende oplæg fra bl.a. Svend Brinkmann.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum