Nye tider for togstrækningen Holstebro-Skjern

Fra 13. december overtager Midttrafik og Midtjyske Jernbaner togstrækningen Holstebro- Skjern fra Arriva Tog. Overtagelsen betyder nye tog, nye køreplaner, nye priser og ekstra skift for de pendlere, der rejser videre mod Struer og Esbjerg. Midtjyske Jernbaner deler julekalendere ud til nuværende og kommende kunder på strækningerne Vemb-Lemvig-Thyborøn og Holstebro-Skjern i dagene omkring 1. december.
Logoet i front bliver ændret til Midttrafik og Midtjyske Jernbaner, når Arriva Tog takker af på togstrækningen Holstebro - Skjern den 13. december. Midtjyske Jernbaner kører i dag på strækningen Vemb – Lemvig – Thyborøn. Med overtagelsen samler Region Midtjylland den lokale togtrafik i Vestjylland. Midtjyske Jernbaner bliver dermed en vigtig del af den kollektive trafik i Vestjylland.
Arriva overdrager Holstebro-Skjern-strækningen til Midtjyske Jernbaner i Region Midtjylland, når den nye togkontrakt træder i kraft 13. december. Det betyder samtidig, at Arriva får tilføjet to nye strækninger til den eksisterende togtrafik og samlet øger trafikken med cirka en tredjedel. Arrivas Direktør for Tog, Susanne Hejer, siger:
”Vi vil i Arriva gerne takke vores passagerer på strækningen – det har været en fornøjelse! Vi ønsker samtidig Midtjyske Jernbaner held og lykke fremover med varetagelsen af strækningen.”
Administrerende direktør for Midtjyske Jernbaner Martha Vrist tilføjer:
”Hos Midtjyske Jernbaner glæder vi os meget til at kunne betjene kunderne på strækningen Holstebro-Skjern fra 13. december. Vi ved, at Arrivas sko er store at udfylde, men vi vil gøre vores yderste for at leve op til tilliden, der er vist os fra Midttrafik, Region Midtjylland og Folketinget”.
Midtjyske Jernbaner bliver ansvarlige for den daglige drift, materiel og køreplaner.
Midttrafik bliver ansvarlig for billettering, markedsføring og kundeservice.
Hvad betyder det for kunderne?
Nye tog:
Midtjyske Jernbaner overtager fire Desiro-togsæt fra DSB til strækningen Holstebro-Skjern.
Nye køreplaner:
De nye køreplaner er tæt på Arrivas nuværende plan, men når Midtjyske Jernbaner kun kører mellem Holstebro og Skjern, betyder det skift i enten Holstebro eller Skjern for de kunder, der skal videre mod Esbjerg eller Struer. Midttrafik og Midtjyske Jernbaner anbefaler, at kunderne bruger Rejseplanen til planlægning af deres rejse.
De nye køreplaner ligger klar på midttrafik.dk allerede nu.
Nye priser og billetter:
Pendlerkortkunder vil rejse til samme pris efter overtagelsen. Rejser man på et rejsekort, køber billet i Midttrafik app/Midttrafik webshop eller i en rejsekort billetautomat på perronen, vil rejsen på strækningen Holstebro-Skjern være til bustakst, som er en lavere pris end den, der hidtil har været gældende.
Det betyder, at billetten kun kan bruges på strækningen Holstebro-Skjern inklusiv skifte til Midttrafiks busser og strækningen Vemb – Lemvig – Thyborøn (Lemvigbanen). Skal man videre med tog mod fx Esbjerg, skal man købe en togbillet til hele strækningen.
Arrivas særlige billettilbud gælder ikke længere på strækningen fra 13. december.
I Midttrafik app kan man købe enkeltbilletter, klippekort, pendlerkort, Ungdomskort og en række særlige billetter, fx dagsbilletter til rejser med Midttrafiks busser og Midtjyske Jernbaner i hele Region Midtjylland for 99 kr.
Den særlige familiebillet til Lemvigbanen gælder fortsat kun til rejser på strækningen Vemb – Lemvig – Thyborøn.
Uddeling af julekalendere
I dagene omkring 1. december kan kunderne på strækningen Holstebro-Skjern møde medarbejdere fra Midtjyske Jernbaner, der uddeler julekalendere i tog og på perroner.
”Med en julekalender skærper vi forventningens glæde hos vores nuværende og kommende passagerer, og vi ser frem til at køre med jer”, udtaler Midtjyske Jernbaners administrerende direktør Martha Vrist.
Midtjyske Jernbaner har længe forberedt sig på overtagelse af driften på Holstebro – Skjern strækningen. Der er blandt andet ansat mere end 20 nye medarbejdere, der sammen med de øvrige ansatte vil gøre alt, hvad de kan for, at togene kører til tiden, og kunderne får en god oplevelse.
Kunderne på Midtjyske Jernbaners anden strækning Vemb – Lemvig – Thyborøn kan ligeledes få en julekalender med hjem i dagene omkring 1. december.
Vigtige links
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Sæson for ekstra kørsel til arrangementer er skudt i gang30.4.2025 10:10:16 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år bliver der indsat ekstrabusser, så deltagerne kan komme nemt og sikkert til sommerens arrangementer. Ekstrabusserne kører blandt andet til Tivoli Friheden, der tog hul på rækken af deres koncerter i påsken. Sidste år kunne Midttrafik registrere mere end 60.000 ekstra passagerer i forbindelse med koncerter i Tivoli Friheden.
Midttrafiks pendlere skal skifte til Rejsebillet7.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 26. maj vil det ikke længere være muligt at købe et pendlerkort i Midttrafik app. Rejsebillet overtager i løbet af 2025 og 2026 billetsalget fra Midttrafik app. Ungdomskortet flyttede over på Rejsebillet fra 1. april. Nu er turen kommet til pendlerkortet.
Forsøg med billige billetter til unge og gratis lokalbusser bliver forlænget17.3.2025 09:36:35 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. oktober har unge kunne købe HerningUng og køre billigere med busserne i Herning Kommune som et forsøg. Samtidig har det været gratis at køre med kommunens lokalruter. Forsøget skulle være slut med udgangen af marts, men bliver nu forlænget.
Dygtige chauffører løfter kundetilfredsheden i Midttrafiks flextrafik14.3.2025 10:41:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af Midttrafiks flextrafik viser høj kundetilfredshed med de fem kørselsordninger: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Undersøgelsen viser, at især chaufførernes kørsel og chaufførernes hjælpsomhed scorer højt på tilfredsheden.
Midttrafik er tilbage på 2019-niveau14.3.2025 10:37:17 CET | Pressemeddelelse
Mere end 55 mio. kunder rejste med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i 2024. Midttrafik opretholder derfor samme passagerantal som i 2023 på trods af besparelser, der har betydet et mindre udbud af busafgange i 2024. Samlet set er antallet af passagerer per køreplantime steget og ligger nu på samme niveau som før Covid-19.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum