Ny reform skal gøre det nemmere at finde den billigste billet til bus og tog

Fra 18. marts bliver det nemmere at finde den billigste billet til sin bus- og togrejse i Jylland og på Fyn. Trafikselskaber og togoperatører er gået sammen om en historisk stor reform af takstsystemet vest for Storebælt, som betyder enklere priser, billetter og rabatter i den kollektive trafik.
Fra 18. marts kan man som udgangspunkt regne med, at rejsekort er den billigste billet til en rejse i Jylland og på Fyn, undtagen hvis man pendler den samme strækning hver dag. Så kan det bedre betale sig at købe et pendlerkort på app eller rejsekort.dk. Det er ét af principperne i Takst Vest - en historisk stor reform af taksterne i den kollektive trafik, som trafikselskaber og togoperatører i Jylland og på Fyn står bag.
Oprydning i priser og rabatter
Reformen rydder op i et ulogisk prishierarki og forvirrende rabatter og billetter, som har gjort det besværligt at gennemskue prisen på en rejse og at være sikker på, at man har købt den billigste billet. Det er blandt andet blevet kritiseret af Rigsrevisionen, Forbrugerombudsmanden og kunderne selv. Senest har en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Userneeds vist, at det kun er omkring hver tiende i Jylland og på Fyn, der synes, at det er nemt at gennemskue prisen på rejser, de ikke kender.
Ens rabatter og udvidet rabat uden for myldretid
Med den nye reform kommer sammenlignelige rejser til at koste det samme inden for hvert trafikselskab, og rabatter bliver ensrettet på tværs af trafikselskaber. Samtidig bliver priserne på de forskellige billetprodukter justeret, så man som udgangspunkt kan regne med, at man får den billigste pris med et rejsekort i hånden. Fremover vil det også altid kunne betale sig at købe et pendlerkort, hvis man rejser den samme strækning hver dag.
Udgangspunktet for reformen er, at trafikselskaberne og operatørerne ikke skal tjene flere penge eller tabe penge, men derimod at skabe mere enkle priser. Ændringerne i takstsystemet kommer derfor ikke til at betyde prisstigninger for kunderne samlet set, da reformen er provenuneutral.
Takstreformens betydning i Midttrafiks område
For kunder i Midttrafiks område vil reformen Takst Vest betyde følgende:
Klippekort på Midttrafik app
Prisen på klippekort stiger og et klip i Midttrafik app koster det samme som en rejse på rabatsats 0 på rejsekort. Afhængig af kundens rejsemønster, kan det være en fordel at skifte over på rejsekort fra 18. marts. Klippekortet kan dog stadig være en god løsning for de kunder, der kun rejser en gang op til 4 gange om måneden.
Rejsekort
Grundpriserne på rejser med rejsekort falder. Rabatten på 20 % uden for myldretiden udvides til at gælde alle rejser i Midttrafiks område.
Der vil fremover være fire rabatsatser – ligesom i resten af Jylland og på Fyn. Den højeste mængderabat bliver 40 %. Kunder med rejsekort på rabattrin 6 eller 7, skal derfor overveje at skifte til et pendlerkort. Det er muligt at opgradere sit rejsekort til et rejsekort med pendler kombi på rejsekort.dk fra 18. marts.
Periodekort bliver til pendlerkort
Periodekort skifter navn til pendlerkort og bliver et fælles produkt mellem Midttrafik, DSB og Arriva. Pendlerkort kan købes på Midttrafik app, DSB app, Arriva app og fra 18. marts på rejsekort.dk som rejsekort med pendler kombi eller som pendlerkort. Pap-periodekortet udfases.
Deltidsperiodekort
Deltidsperiodekort udgår og sælges ikke mere fra 18. marts 2018. I stedet for et deltidsperiodekort kan kunderne bruge rejsekort, som giver 20 % rabat på rejser uden for myldretiden i hele Midttrafiks område. Pensionister kan købe et billigere pensionistkort, hvis de bor i Aarhus, Randers, Holstebro eller Horsens kommune.
Læs mere om ændringer af Midttrafiks produkter på midttrafik.dk/takst vest
Forskellige priser på bus og tog
For togrejsende i Midttrafiks område betyder reformen, at alle togrejser får samme pris som de øvrige togrejser i Vestdanmark. Der er forskel på at rejse med bus og tog, derfor koster rejser med regional- og fjerntog togpris, der er dyrere. Bus, Letbanen og Lemvigbanen koster altid buspris.
Billetter til rejser, der kombinerer bus- og togrejser, skal købes på DSB app eller Arriva Tog app - på stationen eller på dsb.dk eller arriva.dk. Du kan benytte togbilletten i tog, bus, Letbanen eller Lemvigbanen til en naturligt fremadskridende rejse til destinationen påtrykt billetten.
I kølvandet på Takst Vest ændrer DSB og Arriva i udbuddet af billetter hos DSB og Arriva. Læs mere på dsb.dk eller arriva.dk
Find den rigtige billet!
Vil man undgå at betale for meget for sin rejse med bus og tog fra 18. marts, er det vigtigt at skifte over til den rigtige billettype. Fra midt februar bliver det muligt for kunderne at søge deres rejse på rejseplanen.dk - dateret efter 18. marts - og finde ud af, hvilken billettype, der bedst kan betale sig.
Faktaboks
Vælg den rigtige billettype:
Rejser du op til 4 gange om måneden: enkeltbillet, klippekort, rejsekort
Rejser du op til 30-36 gange om måneden: rejsekort
Rejser du mere end 30-36 gange om måneden: pendlerkort
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Attraktive billetsamarbejder skaber værdi for gæster og virksomheder2.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik og Djurs Sommerland har et succesfuldt billetsamarbejde, der gør det nemmere, billigere og mere bæredygtigt for gæster at besøge forlystelsesparken. Med DjursBilletten får parkens gæster en samlet løsning, hvor både entré til Djurs Sommerland og transport tur/retur med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i Region Midtjylland er inkluderet i én billet.
Sæson for ekstra kørsel til arrangementer er skudt i gang30.4.2025 10:10:16 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år bliver der indsat ekstrabusser, så deltagerne kan komme nemt og sikkert til sommerens arrangementer. Ekstrabusserne kører blandt andet til Tivoli Friheden, der tog hul på rækken af deres koncerter i påsken. Sidste år kunne Midttrafik registrere mere end 60.000 ekstra passagerer i forbindelse med koncerter i Tivoli Friheden.
Midttrafiks pendlere skal skifte til Rejsebillet7.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 26. maj vil det ikke længere være muligt at købe et pendlerkort i Midttrafik app. Rejsebillet overtager i løbet af 2025 og 2026 billetsalget fra Midttrafik app. Ungdomskortet flyttede over på Rejsebillet fra 1. april. Nu er turen kommet til pendlerkortet.
Forsøg med billige billetter til unge og gratis lokalbusser bliver forlænget17.3.2025 09:36:35 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. oktober har unge kunne købe HerningUng og køre billigere med busserne i Herning Kommune som et forsøg. Samtidig har det været gratis at køre med kommunens lokalruter. Forsøget skulle være slut med udgangen af marts, men bliver nu forlænget.
Dygtige chauffører løfter kundetilfredsheden i Midttrafiks flextrafik14.3.2025 10:41:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af Midttrafiks flextrafik viser høj kundetilfredshed med de fem kørselsordninger: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Undersøgelsen viser, at især chaufførernes kørsel og chaufførernes hjælpsomhed scorer højt på tilfredsheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum