Pushbeskeden Leif giver besked, når bussen er på vej

Hver dag sørger pushbeskeden Leif for, at Midttrafiks kunder kommer til tiden, når han giver dem besked om, at bus, tog eller letbane er på vej. Pushbeskeden bliver afsendt fra app’en Midttrafik live, når kunderne har aktiveret funktionen for deres afgang. Cirka 80.000 kunder bruger hver måned Midttrafik live, når de er på farten med bus, tog eller letbane.
Hvorfor spæne ned til busstoppestedet og konstatere, at bussen er fem minutter forsinket, når man kan blive hjemme i varmen? Løsningen hedder Leif, og han er en pushbesked i Midttrafik live – Midttrafiks realtidsapp der viser, hvor bus, tog og letbane befinder sig.
Har man aktiveret pushbeskeden Leif, vil han give besked, hvis bus, tog eller letbane bliver forsinket. Det giver kunderne mulighed for at blive lidt længere under dynen, nå en kop kaffe eller finde alternative løsninger, hvis bus, tog eller letbane er meget forsinket.
Midttrafik har netop lanceret en film, der viser Leifs hverdag som pushbesked. Her er et uddrag:
Et liv på farten
Kunderne skal have besked, før de skal stå klar ved stoppestedet, eller hvis bus, tog eller letbane er forsinket. Derfor er Leif nødt til konstant at være på farten og holde øje med, om alt kører, som det skal. Men selvom livet som pushbesked er krævende, vil Leif ikke bytte med noget.
”Jeg elsker at hjælpe kunderne, og for mig er det bare en perfekt dag, når alle er fremme lige til tiden og ikke skal stå og vente ved stoppestedet.” - Leif
Et helt team af pushbeskeder
Når Leif ikke holder øje med bus, tog og letbane, træner han benhårdt sammen med sit team af pushbeskeder. Han sørger for, at alle er helt skarpe på de opgaver, der venter.
”Særligt timingen kan være svær i starten – det handler jo om at give besked på det helt rigtige tidspunkt, så det træner vi rigtig meget.” – Leif
Se filmen om Leif og de andre pushbeskeder på midttrafik.dk/leif
Få Leif på mobilen
Alle kan få Leif til at give besked, før bussen kommer. Man skal bare hente app’en Midttrafik live der, hvor man plejer at hente apps.
Fakta om Midttrafik live:
- Gratis at downloade og anvende
- Viser placering og afgangstider for busser, lokaltog og Letbanen i Region Midtjylland
- Bruges af ca. 80.000 hver måned
- Viser om der er plads i bussen
- Påmindelser i Midttrafik live dækker busser, lokaltog og Letbanen i Region Midtjylland
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Attraktive billetsamarbejder skaber værdi for gæster og virksomheder2.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik og Djurs Sommerland har et succesfuldt billetsamarbejde, der gør det nemmere, billigere og mere bæredygtigt for gæster at besøge forlystelsesparken. Med DjursBilletten får parkens gæster en samlet løsning, hvor både entré til Djurs Sommerland og transport tur/retur med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i Region Midtjylland er inkluderet i én billet.
Sæson for ekstra kørsel til arrangementer er skudt i gang30.4.2025 10:10:16 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år bliver der indsat ekstrabusser, så deltagerne kan komme nemt og sikkert til sommerens arrangementer. Ekstrabusserne kører blandt andet til Tivoli Friheden, der tog hul på rækken af deres koncerter i påsken. Sidste år kunne Midttrafik registrere mere end 60.000 ekstra passagerer i forbindelse med koncerter i Tivoli Friheden.
Midttrafiks pendlere skal skifte til Rejsebillet7.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 26. maj vil det ikke længere være muligt at købe et pendlerkort i Midttrafik app. Rejsebillet overtager i løbet af 2025 og 2026 billetsalget fra Midttrafik app. Ungdomskortet flyttede over på Rejsebillet fra 1. april. Nu er turen kommet til pendlerkortet.
Forsøg med billige billetter til unge og gratis lokalbusser bliver forlænget17.3.2025 09:36:35 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. oktober har unge kunne købe HerningUng og køre billigere med busserne i Herning Kommune som et forsøg. Samtidig har det været gratis at køre med kommunens lokalruter. Forsøget skulle være slut med udgangen af marts, men bliver nu forlænget.
Dygtige chauffører løfter kundetilfredsheden i Midttrafiks flextrafik14.3.2025 10:41:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af Midttrafiks flextrafik viser høj kundetilfredshed med de fem kørselsordninger: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Undersøgelsen viser, at især chaufførernes kørsel og chaufførernes hjælpsomhed scorer højt på tilfredsheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum