Grønnere buskørsel i Odder

Ni elbusser tager over på lokal- og bybuskørslen i Odder i løbet af 2021. Midttrafik har netop gennemført et udbud, der imødekommer Odder Kommunes ønske om grøn omstilling inden for en overkommelig økonomi. Selskabet Lokalbus A/S har vundet kontrakten, der træder i kraft 17. oktober 2021.
Buskørslen i Odder bliver grønnere, når nye elbusser i løbet af efteråret indtager gader og opland. Elbusserne vil reducere kommunens årlige CO2-udledning med cirka 200 ton. Udover CO2-besparelsen kan borgerne også glæde sig til støjsvage busser. Det gælder både kunderne i bussen og de borgere, bussen passerer langs ruten. Alle elbusser har desuden lav indstigning, som gør det nemt at stige på bussen for kunder, der bruger rollator, sidder i kørestol eller rejser med barnevogn.
Borgmester Uffe Jensen glæder sig over, at Odder Kommune bidrager til regeringens klimamål, når sort diesel bliver udskiftet med grøn el:
”Jeg hilser meget velkommen, at også borgerne i Odder Kommune kommer til at køre i elbusser, så vi også bidrager positivt til den grønne dagsorden. Jeg glæder mig til at byde Lokalbus A/S velkommen, og jeg håber, at borgerne vil tage godt imod de eldrevne busser”.
Odder Kommune havde forud for udbuddet vedtaget et budgetloft på 10 mio. kr. til indkøb af elbusser – alternativt ville kommunen få ordinære dieselbusser. Ønsket var busser, der kunne reducere CO2-udledningen gennem en grøn teknologi. Dette viste sig muligt, da Midttrafik har modtaget et prismæssigt udmærket tilbud, der ligger et stykke under budgetloftet.
Midttrafiks bestyrelsesformand Claus Wistoft er tilfreds med udbuddet:
”Vi er glade for, at prisudviklingen bevæger sig i en retning, hvor det økonomisk kan være en fordel for kommunerne at skifte til grønnere drivmidler. Elbusserne har den fordel, at de er miljøvenlige, støjsvage, og handicapvenlige. Vi glæder os til at byde Odder-borgerne velkommen i de nye busser”.
Den nye kontrakt er tildelt selskabet Lokalbus A/S, som dermed bliver ny operatør i Odder. Kontrakten indeholder ikke kun nye elbusser, men også ISO14001-certificering (miljø på busanlæg), ISO45001-certificeringer (arbejdsmiljø) og faguddannede chauffører. Lokalbus A/S overtager kontrakten 17. oktober 2021 og forventer at kunne indsætte de nye elbusser senest ved udgangen af 2021.
Direktør John Vestergård udtaler:
”Hos Lokalbus glæder vi os til at komme i gang med opgaven. Vi har stor ekspertise fra lignende kørsel andre steder i Danmark, og vi ser frem til at få leveret de spritnye elbusser fra MAN BUS til glæde og gavn for os alle – miljøet ikke mindst”.
Fakta om de nye elbusser
- Busserne er af mærket MAN, og har en batterikapacitet på 480 KW
- Busserne tanker 90 % grøn strøm fra vedvarende energikilder (fx vindmøller), og sparer dermed Odder Kommune for cirka 200 ton CO2 årligt
- Busserne er støjsvage og udleder ikke røg og os fra en udstødning
- På dage med temperaturer under 5 grader bliver busserne opvarmet med oliefyr, der benytter CO2-neutral biodiesel
- Busserne er handicapvenlige med lav indstigning og stort flexareal
- Kunderne kan oplade telefoner og tablets gratis via USB-stik ved alle sæder
- Busserne har 39 faste siddepladser, 3 klapsæder og 34 ståpladser
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Attraktive billetsamarbejder skaber værdi for gæster og virksomheder2.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik og Djurs Sommerland har et succesfuldt billetsamarbejde, der gør det nemmere, billigere og mere bæredygtigt for gæster at besøge forlystelsesparken. Med DjursBilletten får parkens gæster en samlet løsning, hvor både entré til Djurs Sommerland og transport tur/retur med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i Region Midtjylland er inkluderet i én billet.
Sæson for ekstra kørsel til arrangementer er skudt i gang30.4.2025 10:10:16 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år bliver der indsat ekstrabusser, så deltagerne kan komme nemt og sikkert til sommerens arrangementer. Ekstrabusserne kører blandt andet til Tivoli Friheden, der tog hul på rækken af deres koncerter i påsken. Sidste år kunne Midttrafik registrere mere end 60.000 ekstra passagerer i forbindelse med koncerter i Tivoli Friheden.
Midttrafiks pendlere skal skifte til Rejsebillet7.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 26. maj vil det ikke længere være muligt at købe et pendlerkort i Midttrafik app. Rejsebillet overtager i løbet af 2025 og 2026 billetsalget fra Midttrafik app. Ungdomskortet flyttede over på Rejsebillet fra 1. april. Nu er turen kommet til pendlerkortet.
Forsøg med billige billetter til unge og gratis lokalbusser bliver forlænget17.3.2025 09:36:35 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. oktober har unge kunne købe HerningUng og køre billigere med busserne i Herning Kommune som et forsøg. Samtidig har det været gratis at køre med kommunens lokalruter. Forsøget skulle være slut med udgangen af marts, men bliver nu forlænget.
Dygtige chauffører løfter kundetilfredsheden i Midttrafiks flextrafik14.3.2025 10:41:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af Midttrafiks flextrafik viser høj kundetilfredshed med de fem kørselsordninger: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Undersøgelsen viser, at især chaufførernes kørsel og chaufførernes hjælpsomhed scorer højt på tilfredsheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum