Midttrafik opgraderer komforten mellem Odder, Aarhus og Hornslet

Fredag 1. december fejrer Midttrafik og Arriva indsættelsen af nye ledbusser med lav entré på rute 100. Rute 100 betjener årligt 2.4 mio. kunder på strækningen mellem Odder og Hornslet, gennem Aarhus.
Indsættelsen af de nye busser fejres ved en begivenhed på Aarhus Rutebilstation kl. 10.00, hvor Midttrafik og Arriva inviterer pressen til at deltage. Udover at byde på en forfriskning, får interesserede også mulighed for et kig ind i en af de nye busser.
Lettere og hurtigere indstigning
Med indsættelsen af de nye busser følger en opgradering af komforten på rute 100, idet der indsættes ledbusser med lav entré. Busserne har nemlig lavt gulv (ingen trin) ved bussens forreste og midterste dør og i gangen mellem disse døre, mens den bageste del af bussen har højt gulv.
Fordelene ved laventrébusser kommer specielt til udtryk på ruter, hvor der foretages mange korte rejser, og hvor busserne er en del af betjeningen af større byområder samt forstæder. Dette er tilfældet for rute 100, der dagligt supplerer bybustrafikken fra Skåde i Aarhus Syd til Lystrupvej i Aarhus Nord.
Arriva, der hver dag transporterer kunderne på rute 100, ser også frem til de nye busser.
”Vi glæder os til at sætte de nye busser i drift og tilbyde kunderne i Regionen en endnu bedre rejseoplevelse. Vi håber, at muligheden for hurtigere ind- og udstigning på grund af den lave indstigningshøjde, bredere døråbninger samt flere døre vil være med til at øge mobiliteten for kunderne. Samtidig er vi også glade for, at gøre bussen mere tilgængelig overfor gangbesværede med rollator eller kunder med barnevogn” fortæller Henrik La Cour, Regionschef i Arriva.
De første nye busser indsættes 1. december 2017. I løbet af 2017 og 2018 indsættes i alt 12 nye busser.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Midttrafiks pendlere skal skifte til Rejsebillet7.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 26. maj vil det ikke længere være muligt at købe et pendlerkort i Midttrafik app. Rejsebillet overtager i løbet af 2025 og 2026 billetsalget fra Midttrafik app. Ungdomskortet flyttede over på Rejsebillet fra 1. april. Nu er turen kommet til pendlerkortet.
Forsøg med billige billetter til unge og gratis lokalbusser bliver forlænget17.3.2025 09:36:35 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. oktober har unge kunne købe HerningUng og køre billigere med busserne i Herning Kommune som et forsøg. Samtidig har det været gratis at køre med kommunens lokalruter. Forsøget skulle være slut med udgangen af marts, men bliver nu forlænget.
Dygtige chauffører løfter kundetilfredsheden i Midttrafiks flextrafik14.3.2025 10:41:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af Midttrafiks flextrafik viser høj kundetilfredshed med de fem kørselsordninger: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Undersøgelsen viser, at især chaufførernes kørsel og chaufførernes hjælpsomhed scorer højt på tilfredsheden.
Midttrafik er tilbage på 2019-niveau14.3.2025 10:37:17 CET | Pressemeddelelse
Mere end 55 mio. kunder rejste med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i 2024. Midttrafik opretholder derfor samme passagerantal som i 2023 på trods af besparelser, der har betydet et mindre udbud af busafgange i 2024. Samlet set er antallet af passagerer per køreplantime steget og ligger nu på samme niveau som før Covid-19.
Letbanen og cyklen – en god kombination, men ikke altid i myldretiden11.3.2025 10:07:23 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Letbane og Midttrafik opfordrer passagerer med cykel til at udvise hensyn i myldretiden. Med et stigende passagertal er flere afgange fyldte, særligt i tidsrummene 7-9 og 15-18. En ny informationskampagne opfordrer passagerer med cykler og medpassagerer om at tage hensyn til hinanden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum