Horsens bybusser skyder nytåret ind med nye køreplaner
11.12.2017 10:00:00 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse

Fra 2. januar 2018 kører bybusserne i Horsens efter nye køreplaner. Både ruter og tid er ændret for de fleste linjer. Midttrafik sender busguider på gaden for at hjælpe kunderne med det nye bybusnet.
Et nyt år giver anledning til diverse nytårsforsæt, rygestop, slankekure og nu også et helt nyt bybusnet. 2. januar skifter bybusserne i Horsens køreplaner og der vil være ændringer af både køretid og ruter for de fleste linjer.
Kunderne kan allerede nu finde de nye køreplaner på midttrafik.dk. Det er også muligt at få tilsendt print af køreplanen for de enkelte linjer, hvis man ikke har adgang til en computer. Et gratis print kan bestilles hos Midttrafik Kundecenter på 70 210 230. Hører man ikke til den forberedte type, kan man tage fat i en af de busguider, der vil være på Trafikterminalen og Vitus Berings Plads og få hjælp til at finde den rette bus.
Faktaboks:
Du kan møde busguiderne:
2. januar kl. 7.00 – 9.00 og 14.00 – 17.00
3. januar kl. 7.00 – 9.00 og 14.00 – 17.00
4. januar kl. 7.00 – 9.00 og 14.00 – 17.00
De nye køreplaner er udarbejdet efter ønske fra Horsens Kommune og bygger på data fra en stor borgerundersøgelse på e-Boks, chaufførernes input og demografiske data m.m.
Det nye bybusnet er en justering af det nuværende, hvor de fleste linjer har afgang fra Trafikterminalen på minutal 10 og 40. Fra 2. januar forskydes linjerne fra hinanden. Det betyder, at busserne ikke kører så ofte på fællesstrækninger, men til gengæld oftere på delstrækninger eller områder. Se de nye køreplaner
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Slut med fysisk Rejsekort som gyldig billet28.4.2026 08:44:30 CEST | Pressemeddelelse
28. maj er sidste dag, hvor kunderne kan bruge et fysisk Rejsekort som gyldig billet til rejser med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Kunderne kan i stedet bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet.
Busser erstatter Letbanen under nedlukning af L215.4.2026 09:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Banedanmarks arbejde med ombygning af jernbanen i Aarhus betyder, at letbanestrækningen mod Odder bliver lukket ned fra søndag aften den 19. april til 17. maj. Midttrafik indsætter busser som erstatning og henviser derudover til den almindelig busdrift.
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum