Assens Kommune får ny hjemmeside
Fra i næste uge bliver det både hurtigere og lettere for borgere, virksomheder og samarbejdspartnere at finde informationer på kommunens hjemmeside. Her går en helt ny version af assens.dk nemlig i luften med forbedret digital service.

Det er ikke kun et helt nyt design, der fremover vil møde besøgende på assens.dk. For også funktionaliteten, hastigheden og mobilvenligheden har fået et løft. Blandt andet med det sigte at gøre det hurtigt og let for både borgere og virksomheder at benytte sig af selvbetjeningsløsninger når som helst og hvor som helst, det passer ind i hverdagen.
I forbindelse med overflytningen af informationer til den nye side er der blevet ryddet op i indholdet, ligesom menu-strukturen er blevet gjort mere overskuelig og søgefunktionen er forbedret. Alt sammen for at give en mere brugervenlig oplevelse. Samtidig er der på indholdssiden også fokus på at fremhæve både de store udviklingsprojekter i kommunen og de mange tilbud, der fremmer aktivt medborgerskab og det gode liv.
- Hjemmesiden er kommunens udstillingsvindue, hvor vi kan vise de spændende udviklingsprojekter, der sker i vores kommune. Ligesom det er ambitionen, at den skal understøtte ambassadørskabet blandt både borgere og medarbejdere og bidrage med inspiration til at finde fritidsaktiviteter og fællesskaber, udtaler borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen og fortsætter:
- Både hvad angår design, indhold og digital service, afspejler det nye assens.dk kort sagt, at Assens Kommune er en attraktiv bosætnings- og vækstkommune og en attraktiv arbejdsgiver. Vi håber, hjemmesiden vil blive taget godt imod af både borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.
Hjemmesiden er igennem længere tid blevet afprøvet af både medarbejdere og borgere, der har testet brugervenligheden. Assens Kommune opfordrer fortsat besøgende til at benytte ris og ros- funktionen, hvis man har input eller feedback til den nye side, som først nu for alvor skal stå sin prøve.
Projektet og driften af den nye hjemmeside koster over 4 år ca. 1,1 mio kr.
I løbet af de kommende måneder vil også kommunens skoler, dagtilbud, plejehjem og andre institutioner.
Kontakter
Søren Steen AndersenBorgmesterAssens Kommune
Tlf:29 37 90 65Michael HeuingKommunikationskonsulent, Organisation og Strategi
Tlf:64 74 73 69miheu@assens.dkBilleder
Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Sådan kommer Assens by til at se ud til sommer13.6.2025 14:10:11 CEST | Pressemeddelelse
Scene med musik, muligheder for at spille spil og lege og lækre opholdszoner. Det er blot nogle af de ting, som du kan nyde godt af i handelsgaden i Assens ind over sommeren.
Lokalplan for udendørs vandarena med grønne korridorer er nu sendt i høring10.6.2025 15:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Vandsports- og sportsaktiviteter, bynatur, grønne stisystemer og parkeringspladser. Det er noget af det, som bliver muligt at anlægge ved Arena Assens, hvis forslag til lokalplan for Assens Kabel- og Vandarena bliver vedtaget. Inden da sendes lokalplanen i høring i 7 uger.
Danmark planter ålegræs, vil du være med i Assens?2.6.2025 10:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Vil du være med til at gøre en forskel for tilstanden i havet? Så kom med, når vi planter Ålegræs ud i Lillebælt ved Torø Huse Vig syd for Assens, som en del af et landsdækkende initiativ.
Assens Kommune kårer årets lokale kulturinitiativ13.5.2025 09:49:13 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune vil fremover kåre årets lokale kulturinitiativ. Vinderen får 10.000 kroner til fremtidige kulturinitiativer i lokalsamfundet.
Lea og 47 andre unge er klar til juniormesterlære i Assens Kommune5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra det kommende skoleår træder den nye juniormesterlæreordning i kraft. Udskolingseleverne får dermed mulighed for at tage en mere praktisk og erhvervsrettet afgangseksamen, hvor 1-2 dage om ugen tilbringes i praktik i en virksomhed. Den mulighed er der 48 elever i de kommende 8. og 9. klasser i Assens Kommune, der gerne vil benytte sig af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum