Rudersdals afgangselever forbliver blandt landets bedste
Det årlige karaktergennemsnit hos afgangselever placerer fortsat Rudersdal Kommune i top fire på landsplan.
Resultaterne fra forsommerens afgangsprøver i folkeskolerne viser, at Rudersdal Kommunes elever fortsat præsterer over landsgennemsnittet og befinder sig på niveau med de kommuner, Rudersdal normalt sammenligner sig med.
Ved årets afgangsprøver opnåede 9. klasse-eleverne i Rudersdal Kommune et karaktergennemsnit på 8,2, mens landsgennemsnittet ligger på 7,4.
Formand for Børne- og Skoleudvalget, Anne Christiansen (L), siger:
"Jeg er tilfreds med, at vi sammen med Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm kommuner fastholder positionen blandt de fire kommuner i landet med det højeste karaktergennemsnit. Det er også værd at bemærke, at samtlige otte folkeskoler i kommunen præsterer på det forventede niveau, når man tager højde for socioøkonomiske faktorer, der vurderes ud fra elevernes og deres forældres baggrund. Jeg noterer mig dog også, at karaktergennemsnittet er faldet både i dansk og matematik, hvilket ikke umiddelbart er tilfredsstillende. "
Unaturligt høje karakterer efter Covid-19
Sidste år og året før var specielle, fordi den højeste karakter fra standpunktskarakteren og prøvekarakteren blev brugt som afgangsprøvekarakter i kølvandet på corona-nedlukningen. Det betød, at karaktererne i 2022 og 2021 var unaturligt høje. Nu er vi tilbage på det sædvanlige niveau fra tiden før Covid-19.
I 2021/22 var karaktergennemsnittet i dansk 8,8, og i 2022/23 lå det på 7,8. I matematik er der i samme periode sket et fald fra 8,8 til 7,4. Derudover er der lidt færre elever, der opnår karakteren 2 eller højere i de to fag, selvom denne andel stadig ligger på et meget højt niveau på 95,1 procent.
På nationalt plan er gennemsnittet i dansk faldet fra 8,0 til 7,1 og i matematik fra 7,7 til 6,5. Andelen af elever med karakteren 2 eller højere i dansk og matematik er faldet med 6,0 procentpoint på landsplan og udgør nu i alt 89,8 procent.
Anne Christiansen uddyber:
"Landet som helhed oplever et fald i karaktererne, men faldet er større i Rudersdal Kommune, og vi skal nu undersøge, hvad der ud over Covid-19 kan være årsagen til faldet på vores skoler. Resultaterne fra afgangsprøverne indgår som et centralt element i den videre dialog med den enkelte skole om skolens udvikling."
.
Kontakter
Anne ChristiansenKommunalbestyrelsesmedlem
Økonomiudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Vedbæk-udvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
Regnskab 2024 er godkendt: Positivt resultat og ingen anmærkninger fra revision26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes regnskab 2024 er nu revideret af revisor og godkendt af kommunalbestyrelsen. Endnu en gang er det et regnskab uden anmærkninger fra revisionen. Resultatet er positivt, da Rudersdal i 2024 brugte færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedrede sin likviditet mere end forudsat.
Borgere og politikere gør fælles front for et bedre vandmiljø24.6.2025 07:49:42 CEST | Pressemeddelelse
Alle gode kræfter skal bidrage til et samlet katalog over mulighederne for at forbedre vandmiljøet i kommunens søer – kataloget skal ved årsskiftet overdrages til den nye kommunalbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum