Nyt banebrydende virtual reality-spil til blinde
9.11.2023 13:07:46 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Tre kandidatstuderende fra Aalborg Universitet har udviklet VR-spillet ”Hot Potato”, hvor blinde, med et par VR-briller, et sæt hovedtelefoner og en controller, kan få fornemmelsen af at befinde sig i en anden verden.

Virtual Reality er nu også for de blinde. Tre kandidatstuderende fra Aalborg Universitet har udviklet et virtual reality-spil til blinde i samarbejde med Søren Jensen, som er blind.
”Jeg har aldrig prøvet noget lignende! Jeg kommer ind i en verden, hvor jeg har fuld kontrol”, siger Søren Jensen, som ellers føler sig forbigået i udviklingen af digitale spil.
De tre specialestuderende, Johannes Sivesgaard fra uddannelsen oplevelsesdesign, og Gustav Tang Dalsgaard og Maja Østergaard fra uddannelsen i produkt- og designpsykologi, har udviklet spillet, som de kalder ’Hot Potato VR’.
Spillet er ifølge de tre kandidatstuderende nytænkende og unikt, fordi det trækker på alle andre elementer ved VR, end det visuelle. Her er der særligt fokus på 3D-lyd, hvor den blinde, ved hjælp af lydstimuli, kan bevæge sig i den rigtige retning. Derudover kan den blinde høre forskellige ting, alt efter, hvilken retning hovedet drejes.
I Danmark er der cirka 30.000 med et synshandicap. De tre kandidatstuderende, hvis fokus har været at øge blindes livskvalitet, ser mange muligheder i VR.
”Vi har jo bevist at blinde, ved hjælp af lyd og vibrationer, kan navigere og interagere med et objekt. Det kan bruges fremadrettet både i forhold til underholdning og læring”, siger kandidatstuderende Maja Østergaard.
Spillet kræver bevægelse og interaktion, hvilket er unikt og imponerende for Søren Jensen, da han hidtil kun har siddet stille, når han har spillet digitale spil. Han anede slet ikke, at den virtuelle verden fandtes.
”Spillet giver mig en utrolig realistisk og rummelig fornemmelse. Det er banebrydende”, fortæller Søren Jensen.
Kontakter
Jakob ElkjærAAU
Tlf:30549640jakobel@adm.aau.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen er Aalborg Universitet (AAU) i toppen af europæiske ingeniøruniversiteter ifølge en internationalt anerkendt bedømmelsesinstitution.
Forskere opdager biologisk ur i nyfødtes immunsystem23.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning afslører, at nyfødtes immunsystem følger en præcis biologisk tidsplan fra de allerførste timer efter fødslen. Opdagelsen kan på sigt gøre det muligt at spotte sårbare spædbørn tidligere og finde det bedste tidspunkt for vaccination.
Fremtidens cement er levende22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer.
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum