Landbrugets Samfundspris går til landmand der giver unik natur til lokalsamfundet
Et genopretningsprojekt i Kvong Mose der har givet ny adgang til naturen for hele lokalsamfundet. Landmand Kristian Therkildsen fra Kvong ved Varde modtager Landbrugets Samfundspris 2023 for at bidrage til store naturoplevelser for byens borgere.
Landbrugets Samfundspris hylder hverdagens ildsjæle i landbruget og sætter fokus på den store forskel, de mange frivillige gør lokalt på tværs af landet.
Og vinder af årets samfundspris, økologisk mælkeproducent Kristian Therkildsen fra Kvong ved Varde, har virkelig gjort en forskel for borgerne i lokalområdet.
Kristian Therkildsen, der er en ud af fem kandidater til prisen, er nomineret for at skabe sammenhængskraft i Varde-området med et stort genopretningsprojekt for sine jorde i Kvong Mose. Efterfølgende har han stået i spidsen for en fondsansøgning, der har gjort det muligt at etablere en bræddesti i mosen, som giver ny adgang til naturen for alle i lokalområdet. Kristian siger aldrig nej til at bidrage i lokalsamfundet og er blandt andet tidligere formand for den lokale idrætsforening.
Det er en enig jury, der har valgt årets prismodtager for hans store arbejde med genetablering af unik natur.
-Naturen er for alle. Vinderen har efter genetableringen af Kvong Mose lagt et kæmpe arbejde for at lokalbefolkningen har gavn af genopretningen af mosen. Via fondsmidler på i alt 1.4 millioner fra Nordea, Norlys, Friluftsrådet og Varde Kommune er der nu etableret en bræddesti på 280 meter, der gør mosen tilgængelig for offentligheden. En naturperle på 51 hektar, hvor senest tranen har gjort ophold.
- Vinderen har med sin vedholdenhed på beskeden vis bidraget til at binde by og land sammen. Kvong er ikke blot en landsby, men en del af et landbrugsområde med store naturoplevelser, sagde Merete Juhl, adm. Direktør for Landbrug & Fødevarer og formand for juryen.
Kristian Therkildsen, der er indstillet af sin landboforening, Sydvestjysk Landboforening, er rørt over at modtage prisen.
- Jeg oplever, at jeg har mange landbrugskolleger der arbejder med samfundskontakt. De kunne lige så godt have modtaget denne pris, men nogen har peget på mig. Så tak for det.
- Jeg er et naturmenneske. At have sådan en naturperle her, det ville jeg gerne have skulle høre til min ejendom. Og jeg havde også et ønske om, at det skulle være et sted, hvor offentligheden skulle have lov til at komme. Jeg vil med ære bringe prisen hjem til Kvong. Den vil gå ubeskåret til foreningslivet i Kvong, sagde Kristian Therkildsen.
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: En god dag for vandmiljøet og de lokale initiativer8.5.2024 15:40:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer hilser den nye såkaldte akutpakke for vandmiljøet velkommen. Med aftalen bliver antallet af lokale kystvandråd fordoblet til otte og der tænkes i lokale løsninger. Samtidig bliver der tilført flere midler til kommunernes indsatser og til ansættelse af flere udtagningskonsulenter.
L&F: Ny klimafremskrivning er positivt nyt, men ændrer ikke på fødevareerhvervets klimaambitioner30.4.2024 12:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag har Klimaministeriet fremlagt nye tal for Danmarks klimafremskrivning. Tallene viser, at landbrugets og skovbrugets udledninger er mindre end tidligere antaget, og derfor er reduktionsmålene for 2030 rykket tættere på. De nye tal er positive, men ændrer ikke på erhvervets ambitioner.
Danskerne købte økologi for 15,5 milliarder kroner i supermarkederne i 202326.4.2024 08:51:58 CEST | Pressemeddelelse
Der blev i 2023 solgt økologiske fødevarer for i alt 15,5 milliarder kr. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en uændret omsætning i forhold til 2022, mens der er tale om et fald på 4 pct. i mængde. Men Landbrug & Fødevarer og Coop er fortrøstningsfulde for fremtiden
Landbrug & Fødevarer om grøn fond: Afgørende midler til landbrugets grønne omstilling15.4.2024 09:33:10 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har netop præsenteret en grøn fond, som blandt andet skal bidrage til, at landbrug- og fødevaresektoren kan udvikle teknologier, der er nødvendige for at nå de fastsatte klimamål.
L&F: Dansk succes ved Bocuse d’Or Europe er en sejr for gastronomi- og fødevareerhvervet20.3.2024 18:56:44 CET | Pressemeddelelse
Det danske kokkehold har her til aften vundet guld ved Bocuse d’Or Europe. En sejr, der også kan betragtes som en succes for vores fødevareerhverv og dansk gastronomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum