Naturvidenskab i praksis: Elever fra Brøndbyvester Skole skaber 100 m² mikroskov
I Brøndby er en levende grøn transformation under opsejling. Den 17. november planter elever fra to klasser på Brøndbyvester Skole i samarbejde med Sunset Boulevard og Omstilling NU en mikroskov på 100 kvadratmeter.

Brøndbys borgere bliver de første i landet til at opleve fordelene af et nyt samarbejde mellem fastfoodkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling Nu, der har sat sig for at plante mikroskove i danske byer. På fredag den 17. november fra kl. 10 vil cirka 45 elever fra 2. og 6. klassetrin på Brøndbyvester Skole sætte hænderne i jorden for at plante 320 planter og 270 træer, fra vilde æbler til egetræer, på 100 m² af en stor offentligt tilgængelig grund ved skolen.
Fra klasselokale til skovbryn
Siden oktober 2020 har Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, iværksat initiativer for at styrke danskernes forbindelse til naturen. Dengang erstattede de legetøjet i børnemenuer med et løfte om træplantning i danske folkeskove, hvilket indtil videre har resulteret i 344.480 nye træer. Initiativet er nu blevet udvidet med et partnerskab med Omstilling Nu for at skabe mikroskove i bymiljøer, med skolegrunden i Brøndbyvester som det første projekt.
”Vores mål med projektet er at tilbyde unikke naturerfaringer til områdets børn og voksne. Vi inddrager børnene direkte i skovplantningen og tilbyder dem et dynamisk udendørs læringsmiljø. Vi ser det som en måde at inspirere til leg og læring, som er meget mere langsigtet og meningsfyldt end at uddele flere hundrede tusinde stykker legetøj med kort levetid om året," siger Sunset Boulevards administrerende direktør Jens Broch og tilføjer:
En af Danmarks første mikroskove
Forud for plantningsdagen har Omstilling Nu afholdt en workshop om mikroskove og biodiversitet for eleverne, hvilket har stimuleret engagement og forståelse for projektet.
"Mikroskove er stadig et forholdsvis nyt fænomen i Danmark med kun få eksempler til dato, og projektet i Brøndbyvester bliver et af de første levende eksempler på, hvordan vi kan fremme naturligt voksende skov på små områder. Ved at bidrage til adgangen til og forståelsen for naturen, ønsker vi at fremme miljøbevidstheden og lysten til naturbevarelse. Det glæder os meget at være med til at lancere projektet i Brøndby," siger Benjamin Bosman, projektansvarlig for 2030Skov hos Omstilling Nu.
Mere om mikroskov
Mikroskove er nyt i Danmark, mens konceptet allerede har vundet popularitet andre steder som fx i Sydeuropa og Holland. Den første Mikroskov herhjemme blev plantet i december 2021 i Kolding, og der findes kun få mikroskove i Danmark i dag.
Begrebet dækker over små skove, som plantes efter den japanske metode Miyawaki på områder helt ned til 16 m2, og som passer og udvikler sig selv efter de første 1-2 leveår. Inspirationen hentes i naturen. Skovene består af mindst 25 plantearter, og planterne sættes, når de er relativt høje. Du kan læse mere her https://www.omstilling.nu/miyawakiskovedk
Mere information/deltagelse på dagen
Ved interesse i mere information, er du velkommen til at kontakte Pia Tobberup, presse@sunset-boulevard.dk, tlf. 61764234.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi på dagen for plantningen, hvor der vil være gode muligheder for fotos og interviews.
Billeder
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1400 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Ny undersøgelse: Unge prioriterer sociale fællesskaber frem for karriereambitioner27.2.2025 07:22:43 CET | Pressemeddelelse
I kølvandet på Trivselskommissionens nylige rapport, der understreger betydningen af positive fællesskaber for unges trivsel, viser en ny undersøgelse fra Sunset Boulevard og YouGov, at 15-29-årige på arbejdsmarkedet, populært kaldet Gen Z, har samme prioritet: Socialt fællesskab på arbejdspladsen er vigtigere end klassiske karriereambitioner.
Fire år med fremgang – Sunset Boulevard slår endnu en omsætningsrekord18.2.2025 07:27:50 CET | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, kan endnu engang fejre et rekordår. For fjerde år i streg slår kæden omsætningsrekord med en vækst på 13% i 2024 målt mod 2023. Resultatet lyder på 41,8 millioner kr. før skat mod 29,2 millioner kr. i 2023.
Sunset Boulevard åbner restaurant i Næstved30.1.2025 11:10:33 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar kl. 10 slår Sunset Boulevard dørene op til en helt ny restaurant på Vestergårdsvej 94 i Næstved med nem adgang for både lokale og besøgende. Restauranten skal drives af den lokale franchisetager Jesper Nielsen og familie, der står bag flere succesfulde Sunset Boulevard-restauranter i området.
Sunset Boulevard i HerningCentret åbner efter ny nordisk make-over22.1.2025 10:58:28 CET | Pressemeddelelse
Den 29. januar kl. 10.00 slår Sunset Boulevard i HerningCentret dørene op til en restaurant i helt nye rammer. Efter en gennemgribende renovering, som begyndte den 6. januar, kan gæsterne se frem til at træde ind i en næsten ny restaurant i nordisk design.
Elever fra Skolen på la Cours Vej planter lokal mikroskov19.11.2024 09:31:26 CET | Pressemeddelelse
Den 22. november planter 75 elever fra Skolen på la Cours Vej en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved skolen på Frederiksberg. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen 2030Skov. Formålet med initiativet er at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum