Børn og unge med handicap udfordrer kendisser i ”Spis eller sig sandheden”
YouTube-kanalen SPOR23 er i fuld gang med endnu en sæson af ”Spis eller sig sandheden”. Programmet, hvor kendte danskere får valget mellem at svare på udspekulerede spørgsmål eller sætte tænderne i en frastødende ret. I weekenden den 11. og 12. november optager de den tredje sæson med et nyt hold kendisser
Kælderen i Handicaporganisationernes hus bliver i den kkommende weekend forvandlet. I løbet af de to dage vil fire kendisser indtage et live-studie og frivilligt lade sig udfordre af 16 børn og unge med handicap. Denne gang er det gæster som influenceren Julia Sofia, vært på Ultra Nyt Jonas Madsen, tidligere vært på Ultra Nyt Inge Thorup og skuespiller Bertram Bisgaard fra DR Ultra-serien Helt Ny.
SPOR23 er et medskaberprojekt startet af børn og unge med handicap i samarbejde med Muskelsvindfonden og fonden Østifterne. Kanalen er den første af sin slags og skal sikre repræsentation, talentudvikle unge samt modvirke ensomhed og isolation. Kanalen har i dag haft ca. 130.000 visninger, og i den aktuelle sæson kan du blandt andre møde YouTuberne Jasmin og Mika, journalisten Anders Lund Madsen og tv-personligheden Micky Cheng.
18-årige Andreas Strøm er fast vært på programmet. Hverken værter eller gæster kender spørgsmålene på forhånd, som er skrevet i samarbejde med kanalens unge. I anden sæson introducerede Spor23 også 15-årige Johanne Gommesen som et nyt ansigt i værtstolen, mens hun udfordrede gourmetkokken Umut Sakarya.
Børn og unge med handicap står bag SPOR23
Projektet er et 3-årigt projekt, hvor der talentudvikles 28 børn og unge i alderen 9 til 23 år. De unge kommer fra hele landet og lærer at arbejde sammen som et tea,m mens de skaber sammenhold på tværs af deres interesser og aldre. Samtidig er SPOR23 Danmarks største talerør for unge med handicap på YouTube. 19-årige Emma Jørgensen er en af de unge, som har været med fra start. Hun er især ofte afsted som juniorreporter på forskellige kulturbegivenheder og er gæsteansvarlig på Spis eller sig sandheden:
”Jeg synes, at ”Spis eller sig sandheden” og YouTube-projektet generelt giver et vigtigt fællesskab, som jeg elsker at være en del af. Det med, at vi alle er fælles om det samme mål. Personligt har jeg også fået meget mere selvtillid af at være med. Det er magisk!” fortæller Emma Jørgensen.
Unik kanal i Danmark sikrer repræsentation
Kanalen er den første af sin slags i Danmark. Det er et kooperativ af unge, som alle har et handicap. De unge YouTuberes forskellighed gør, at kanalen rummer spillelister, der spænder fra makeup-tutorials til klassiske interviews. Dette gør, at SPOR23 har noget for alle og viser, at mennesker med handicap er lige så forskellige som alle andre. Det Muskelsvindfondens vision at arbejde netop for plads til forskelle.
"Der findes meget lidt repræsentation af børn og unge med handicap i Danmark - faktisk så lidt, at det nærmest er ikke eksisterende. Det er afgørende for børn og unge, at de har nogle at spejle sig i samtidig med, at kanalen viser, at børn og unge med handicap har de samme interesser som andre unge, fortæller formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen.
De unge sender live på søndag
SPOR23 gik i luften på den Internationale Handicapdag den 3. december 2022 og har siden haft både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, satirikeren Adnan Al-Adhami, gourmetkokken Umut Sakarya, youtuberne Jasmin Lind og Mika Schultz, gameren ComKean, Influenceren Julia Sofia, journalisten Anders Lund Madsen, tv-personligheden Micky Cheng og mange flere.
Søndag den 12. november kl. 11.15 sender teamet live på YouTube, når Julia Sofia gæster stolen. Alt kan ske, når der sendes live, og hverken vært eller gæst kender spørgsmålene på forhånd. Det gør de unges opgave endnu mere nervepirrende, men øver dem også i at være omstillingsparate, som for mange unge med handicap er et vilkår i deres dagligdag, da samfundet ikke altid er indrettet til mennesker med handicap.
De unge styrer alt fra producerpult, kameraer, lyd og interview til rekvisitter og sociale medier. Det er en stor opgave, men det skaber også store sejre. Efterfølgende hjælper Muskelsvindfonden med at klargøre videoerne til launch på kanalen.
Nøgleord
Kontakter
Suzanne Skærbæk PedersenJournalist
susk@muskelsvindfonden.dkGitte Dreier JacobsenKommunikations- og pressechef
gitte@muskelsvindfonden.dkBilleder
Links
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Vi blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men er også en samling fantastiske pårørende, engagerede samarbejdspartnere, gode medarbejdere, og mere end 1000 frivillige.
Siden 1983 har Muskelsvindfonden sammen med Tuborg arrangeret Grøn Koncert - for vi samler danskerne, mens vi samler ind. Overskuddet går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.
Følg pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Nye pærspektiver fra Muskelsvindfonden: Kom ud af dit ekkokammer21.11.2024 13:35:26 CET | Pressemeddelelse
Med en ny indsats på sociale medier inviterer Muskelsvindfonden dig til at bryde ud af dit ekkokammer og kigge forbi det journalistiske site Pærspektiv.dk – en platform, der vil udfordre dit syn på handicap og give dig nye perspektiver på diversitet, identitet og forskellighed.
Jelling Musikfestival og Muskelsvindfonden i nyt samarbejde: Pærfekt Croquis bringer kunst og musik til unge i Vejle og Kolding5.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med Muskelsvindfondens Pærfekt Croquis som omdrejningspunkt inviteres unge i Trekantområdet til et unikt møde mellem kunst og musik. Det sker i Kolding d. 5. november og i Vejle torsdag d. 7. november. I samarbejde med Jelling Musikfestivals talentprogram, Quasar, sætter arrangementet fokus på kropsforskellighed og selvaccept gennem tegning og live-musik.
Erfarne profiler styrker bestyrelsen i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind1.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Administrerende direktør i IT-virksomheden Siscon og medlem af Muskelsvindfondens bestyrelse, Christian Skytt, overtager posten som bestyrelsesformand i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM). Han kan bidrage med stærke strategiske indsigter og solid ledelseserfaring, mener Simon Toftgaard Jespersen, formand i Muskelsvindfonden. Samtidig bliver professor og neurolog Jakob Blicher næstformand.
Første slutrunde på dansk grund: Musholm i Korsør er vært for EM i Powerchair Hockey 202422.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På onsdag d. 23. oktober skydes EM i Powerchair Hockey 2024 i gang i verdens mest tilgængelige sports-, ferie- og konferencecenter, Musholm, som ligger i Korsør. Turneringen er den første officielle slutrunde på dansk grund i en el-kørestolsdrevet sport.
Sommerlejre i over 40 år: ”Lejre for børn med muskelsvind er vores kronjuvel"10.7.2024 13:46:31 CEST | Pressemeddelelse
I mere end 40 år har Muskelsvindfonden arrangeret lejre hen over sommer, og de gør en stor forskel for børn med muskelsvind og deres familier. I år deltager 14 familier i den populære familieuge på Musholm i Korsør - her er leg, læring og fællesskab er i fokus. Med aktiviteter til både børn og forældre skabes der rammer for selvstændighed og venskaber, som ruster børnene til et godt og selvstændigt liv med muskelsvind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum