ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen

”Vi kan nå meget hurtigere i mål med projekterne nu, end hvad vi kunne førhen”

Del

Siden virksomheden Schou Birkendorf Arkitekter i Holbæk var med i det faglige samarbejde med Erhvervsfyrtårnet for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen, har medarbejderne fået mere tid til endnu flere projekter, fordi de blev præsenteret for en tidsbesparende teknologi.

Ole Schou, medindehaver af Schou Birkendorf Arkitekter
Ole Schou, medindehaver af Schou Birkendorf Arkitekter

Det tog dem flere dage at måle bygninger op, men det gør det ikke længere, forklarer Ole Schou, der er medindehaver af Schou Birkendorf Arkitekter.

”I stedet for at sende folk ud i dagevis og måle bygninger op, kan vi nu scanne dem på få timer – så vi sparer en masse tid,” siger han.

Erhvervsfyrtårnet åbnede døre
Præsentationen af den nye teknologi blev mulig gennem Erhvervsfyrtårnet for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen.

Erhvervsfyrtårnet, der er ét ud af otte på landsplan, tager afsæt i Femern Bælt-forbindelsens arbejde med bæredygtigt byggeri, hvor viden fra byggeriet har som mål at bane vejen for virksomheder, der udvikler banebrydende løsninger, og som bidrager til den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen.

Gennem samarbejdet blev Schou og Birkendorf Arkitekter præsenteret for Zealand, der er et erhvervsakademi på Sjælland, der udbyder uddannelser, men som også samarbejder med virksomheder om at skabe konkrete innovative løsninger.

Samarbejdet åbnede døre for virksomheden, fortæller medindehaver Ole Schou.

”Vi har gennem erhvervsfyrtårnet haft et samarbejde med Zealand, hvor vi har fået mulighed for at teste noget 3D-scanneudstyr af, som har gjort os i stand til, at vi kan scanne eksisterende bygninger med langt større præcision og langt hurtigere, end hvad vi har kunnet tidligere.”

Og der var ikke langt fra overvejelse til handling.

”Allerede på vej hjem i bilen besluttede vi at investere i det her scanneudstyr, for vi kunne se, at vi kunne spare en masse tid og komme væsentligt hurtigere i mål med projekterne, end hvad vi kunne før.”

Vi tror på teknologierne
På Nordvestsjælland, nærmere betegnet i Holbæk, er Ole Schou glad for, at Schou og Birkendorf Arkitekter er kommet med på den teknologiske bølge, der allerede medvirker til tidsbesparelse på arbejdet med opmålinger.

”Vi tror på de her teknologier, fordi det giver et spændende fremtidsperspektiv, at vi med software, eventuelt AI, kan komme rigtig hurtigt videre med projekterne. Vi kan nå meget hurtigere i mål med projekterne nu, end hvad vi kunne førhen.”

Måske kan du også få sat spot på netop din idé, prototype eller løsning?

Bag Erhvervsfyrtårnet for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen står offentlige aktører og private virksomheder klar til at invitere andre ind i det faglige partnerskab.

Læs alle historier fra kampagnen på udviklingidanmark.dk

FAKTA Schou Birkendorf Arkitekter
Schou Birkendorf Arkitekter er en arkitektvirksomhed beliggende i Holbæk. Virksomheden blev etableret i 2012, og tilbyder en lang række ydelser som for eksempel arkitektrådgivning og totalrådgivning på opgaver, der omfatter alt fra nybyggeri, ombygning og renovering af boliger, skoler, erhverv m.m.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

”I en periode pakkede hele familien slik i døgndrift”1.5.2024 14:43:00 CEST | Pressemeddelelse

Corona har retfærdigvis fået skyld for meget dårligt og har på mange områder ændret vores adfærd. Krisen har imidlertid også fået rusket godt op i nogle indgroede traditioner, og vi er blevet tvunget til at gøre nogle ting på andre måder. Vi har for eksempel fået åbnet for større brug af onlinemøder. Og for at købe bland-selv-slik på internettet. Det er et forretningsområde, som en søskendeflok fra Herning har forstået at skabe en succes på.

”Målet er at være nummer et i verden på bæredygtighed i vores branche”19.4.2024 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse

Indtil for nylig havde virksomheden Real Safety i Esbjerg ikke haft en struktureret tilgang til den grønne omstilling, da det ikke for alvor havde været et tema for kunderne. Forventningen er dog, at stigende fokus på bæredygtighed vil give virksomheder med en tydelig grøn profil konkurrencefordele, og det har gjort det interessant for Real Safety at sætte konkrete bæredygtighedsinitiativer i gang.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye