PlanBørnefonden uddeler Pigeprisen 2023
PlanBørnefonden uddeler igen i år Pigeprisen for at hylde en person eller organisation, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene. Prisuddelingen finder sted torsdag den 16. november på spillestedet Sigurdsgade i København.

For sjette år i træk uddeler PlanBørnefonden Pigeprisen i samarbejde med femina og Tuborg Fondet. Prisen hylder dem, der gør en særlig indsats for at fremme ligestilling i Danmark eller globalt. Nikkie Niyibigira og Laila Aden Hjortshøj fra Spice på P3 er værter ved årets prisuddeling.
Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil der ifølge the World Economic Forum gå mindst 131 år, før piger har samme muligheder som drenge. Derfor sætter Pigeprisen fokus på projekter, iværksætteri eller frivillighed, som bidrager til at fremme ligestilling mellem kønnene.
Til uddelingen den 16. november kan man møde de tre nominerede og opleve Danmarks nye popstjerner Ericka Jane, Dopha, BBYBITES og Iris Gold.
Programmet byder også på talks med Cathrine Berendt, der står bag instagramprofilen Kvinde kend din stat, Manila Ghafuri, der er forperson i Rapolitics, samt journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen. Sammen gør de status over, hvordan det står til med ligestillingen i Danmark og globalt i 2023.
Mød de nominerede
En jury bestående af 12 meningsdannere fra erhvervsliv, civilsamfund og medier har udvalgt de tre kandidater til prisen. De nominerede er:
- Henriette Svarre Nielsen, nomineret til Pigeprisen 2023 for sin forskning i kvindesygdomme.
Henriette har forsket i kvindesygdomme i 22 år. Hun er overlæge på Hvidovre Hospital og professor i gynækologi og obstetrik ved Københavns Universitet. Hun leder i øjeblikket verdens største forskningsprojekt om graviditetstab, der kortlægger årsager til tab ved undersøgelser af både manden og kvinden.
- Aka Hansen, nomineret til Pigeprisen 2023 for at nuancere det syn, danskerne har på den grønlandske befolkning – ikke mindst på kvinder og piger.
Aka Hansen er grønlandsk-dansk filmskaber og aktivist. I sine fiktions- og dokumentarfilm sætter hun fokus på inuits oprindelige kultur og minoriteter. Med afsæt i grønlandsk kultur peger Aka Hansen på, hvordan vi går glip af vigtig viden for vores fremtid, hvis vi undertrykker kvinder og andre minoriteter.
- SOFTER, nomineret til Pigeprisen 2023 for at stifte tech-netværket SOFTER, der skal skabe lige muligheder for at lære og udleve digital kunst og design.
Nicole Jonasson og Ida Lissner er kvinderne bag tech-netværket SOFTER, som samler og aktiverer tusindvis af kvinder og kønsminoriteter gennem konferencer, workshops og online tutorials. Ifølge dem, er det mænd som Mark Zuckerberg og Elon Musk, der sætter standarden og derfor definerer vores fremtid. SOFTERs mission er at skabe et rum, hvor flere kvinder og kønsminoriteter kan og tør være med til at forme vores digitale fremtid.
Den endelige vinder af Pigeprisen findes ved en afstemning på PlanBørnefondens hjemmeside, der har kørt siden d. 16. oktober. Det er muligt at stemme indtil den 14. november.
PlanBørnefonden stiftede Pigeprisen i 2017, som siden er blevet uddelt hvert år i forbindelse med FN’s Internationale Pigedag.
Læs flere nøgletal om ligestilling i The World Economic Forum’s Gender Gap rapport HER.
_____
Tid og sted:
Hvor: Spillestedet Sigurdsgade 39, 2200 Kbh. N.
Tid: 16. november 2023, kl. 19-21. Dørene åbner kl. 18.30
Akkreditering:
Pressen inviteres til at dække arrangementet. Bemærk, at der vil være begrænset plads, hvorfor journalister og fotografer skal ansøge om plads senest torsdag den 14. november kl. 12.00 til:
Andreas Malmos, Senior kommunikationsmedarbejder, PlanBørnefonden
Tlf.: +45 2196 7786 / andreas.malmos@planbornefonden.dk
_____
Om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er en af Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisationer. PlanBørnefonden arbejder langsigtet i verdens mest skrøbelige og udsatte områder for at sikre børn og unges rettigheder og skabe lige muligheder for alle uanset køn. Det sker i tæt samarbejde med vores kollegaer i Plan International i 77 lande over hele verden.
Kontakter
Andreas MalmosSenior Communications ManagerKommunikation
Tlf:21967786andreas.malmos@planbornefonden.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Voldsomme bombardementer i Sudan: situationen eskalerer time for time6.5.2025 12:30:13 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn er Sudan ramt af adskillige bombeangreb i centrale byer, lufthavne og flygtningelejre for internt fordrevne. Situationen eskalerer time for time, fortæller PlanBørnefondens landedirektør i Sudan, Mohamed Kamal.
Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation5.5.2025 15:27:14 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristisk figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.
NGO’er reagerer på bombardementer i Kyiv: Børn og familier er under angreb24.4.2025 15:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og familier er under angreb i det mest voldsomme bombardement af Kyiv siden krigens start. Civile må aldrig være mål for militære handlinger.
PlanBørnefonden og C40 indgår klimapartnerskab med fokus på unge3.4.2025 15:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt klimapartnerskab mellem PlanBørnefonden og C40 Cities skal gøre unge i Afrikas byer bedre i stand til at håndtere klimaforandringernes konsekvenser. Partnerskabet er støttet af Udenrigsministeriet.
NGO reagerer på jordskælv i Myanmar28.3.2025 16:23:30 CET | Pressemeddelelse
Fredag blev Myanmar ramt af kraftige jordskælv, der målte op mod 7,7 på Richterskalaen. Tusindvis frygtes sårede og døde. PlanBørnefonden er til stede med nødhjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum