Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristisk figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.

Menstruation er det mest naturlige, men alligevel er det stadig omgivet af skam, tabu og diskriminering i mange dele af verden. 500 millioner af piger og kvinder har ikke adgang til noget så simpelt som bind. Det har Pernille Ørum sat sig for at ændre sammen med PlanBørnefonden, hvor hun frem mod den internationale menstruationsdag d. 28. maj sætter fokus på de konsekvenser menstruationstabuet har for millioner af kvinder og piger.
Pernille Ørum er oprindeligt fra Randers og uddannet illustrator fra Viborg. I dag bor hun i Kenyas hovedstad Nairobi sammen med sin mand og to børn. I Nairobi har hun flere gange talt med piger i byens mest udsatte områder om, hvordan menstruation hindrer dem i at få en uddannelse og klare sig på samme vilkår som drengene.
En million følgere giver mulighed for at skabe forandring
Flere end én million mennesker fra hele verden følger Pernille Ørum på Facebook og Instagram. Her deler hun sine animationer og illustrationer af stærke kvindelige karakterer, som hun har lavet for store selskaber som Netflix, Disney, DreamWorks og Universal. Hendes karakterer er ofte smukke prinsesser og superhelte, men under den kønne streg skaber hun små detaljer, der skubber på store forandringer. Som da Pernille redesignede Barbie, så hun fik flade sko på i stedet for stiletter, som hun har tippet rundt i siden 1950’erne.
”Som barn i 90’erne var jeg utrolig fascineret af stærke Disney-prinsesser som Ariel og Jasmine. De havde noget at byde på, og de ville skabe forandring. På en måde føler jeg et ansvar for at bruge min platform til at skabe positive forandringer for piger og kvinder, der ikke er så privilegeret, som jeg er,” fortæller hun.
Pernille Ørum opfordrer derfor sine følgere til at støtte PlanBørnefondens Pigefond, der sikrer bind til piger og seksualundervisning til både piger og drenge i verdens mest udsatte lande.
Et umuligt valg mellem mad eller bind
En pakke bind i Kenya koster omkring 10 kr. som er det samme som, hvad en gennemsnitlig familie på fire personer i udsatte områder i Nairobi har til rådighed om dagen til mad. Derfor står forældre over for valget mellem mad på bordet eller bind til deres teenagedøtre. Det resulterer ofte i, at pigerne må undvære bind.
”Jeg har mødt piger, der ikke går i skole, når de har menstruation. De er simpelthen bange for at bløde igennem, fordi de ikke har bind. Flere ender også med at droppe helt ud af skolen. Andre sælger deres kroppe for at få råd til bind, og på den måde risikerer de også at blive gravide alt for tidligt. Det er jo for vanvittigt,” siger Pernille Ørum.
Specialdesignet cyklus-armbånd med perler fra Kenya
Pernille Ørum har designet et særligt armbånd med håndlavede perler, der symboliserer menstruationscyklussen. Perlerne er fra den kenyanske virksomhed, Kazuri, der beskæftiger enlige mødre, så de kan forsørge deres børn. Armbåndet sendes til dem, der giver en donation til PlanBørnefondens Pigefond under kampagnen.
”Med armbåndet håber jeg at være med til at starte samtaler om menstruation, og de udfordringer der er. Under min opvækst har jeg aldrig talt om menstruation med mine forældre eller venner. Jeg ønsker, at mine sønner skal vokse op med en viden om, at menstruation er naturligt, og det skal aldrig være en hindring for, at piger kan gå i skole.”
Pernille Ørum besøger Danmark for at deltage i PlanBørnefondens Period-events i København d. 25. maj og i Århus d. 28. maj.
Derfor er det vigtigt at tale om menstruation
- 500 millioner kvinder og piger har ikke adgang til menstruationsprodukter og basale faciliteter som toiletter og rent vand (kilde: Verdensbanken).
- For hvert ekstra år en pige går i skole, stiger hendes livsindkomst med 12 procent (kilde: Verdensbanken).
- Hver dag har 800 millioner mennesker over hele verden menstruation. Det er 1,8 milliarder hver måned.
Om Pernille Ørum
- Hun er 38 år, oprindeligt fra Randers og i dag bosat i Nairobi, Kenya med sin mand og to mindre drenge.
- Udannet illustrator og visuel udvikler af karakterer fra The Animation Workshop i Viborg i 2011.
- Hun har tegnet karakterer for bl.a. Netflix, Disney, DreamWorks og Universal.
- Kendt for at tegne bl.a. hit-girl, DC Super Hero Girls og redesigne Barbie.
- Flere én million følgere på Instagram og Facebook.
Læs mere om, hvordan menstruation står i vejen for pigers fremtidsmuligheder.
Læs om, hvordan du kan gøre en forskel
Pressehenvendelser
Maja Bygvrå, 31 41 04 88 / maja.bygvraa@planbornefonden.dk
Kontakter
Maja BygvraaPressekonsulent
Tlf:31 41 04 88maja.bygvraa@planbornefonden.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
PlanBørnefonden reagerer på Danmarks nye udviklingspolitiske strategi: Den rigtige vej at gå20.6.2025 14:22:59 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har netop lanceret en ny udviklingspolitisk strategi, hvor Danmark fastholder 0.7 af BNI til udviklingsbistand. Dorthe Petersen, CEO i PlanBørnefonden siger om strategien: ”Det er vigtigt, at Danmark fastholder 0,7% af BNI til udviklingsbistand i en geopolitisk brydningstid defineret af alvorlige kriser og en verdensorden, der er vendt på hovedet. Det er et vigtigt signal til vores globale partnere og en forudsætning for, at strategien kan eksekveres. I PlanBørnefonden er vi glade for at se et markant fokus på vækst og jobs til unge, kvalitetsuddannelse, klima, sundhed, piger og kvinders rettigheder og investeringer i lokalt erhvervsliv og iværksætteri. Det er helt afgørende i en tid, hvor 90 % af verdens unge bor i et udviklingsland, og 72 millioner unge afrikanere hverken er i uddannelse, arbejder eller i erhvervstræning.” Dorthe Petersen fortsætter: ”Samtidig ser vi et nybrud i dansk udviklingspolitik: Danmark vil bruge udviklingsbistanden katalytisk o
Alvorlig flygtningekrise i Etiopien: 50.000 mennesker er flygtet fra Sydsudan – børn og kvinder i akut fare19.6.2025 15:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar er mere end 50.000 mennesker på flygtet fra Sydsudan til Etiopiens sydvestlige Gambella-region. Siden maj er 300–500 mennesker ankommet dagligt til Gambella – størstedelen kvinder og børn. Det sker efter efter voldelige kampe i Sydsudan, der er på randen af en ny borgerkrig. Situationen er kritisk, og PlanBørnefonden advarer nu om en humanitær katastrofe, hvis ikke der handles hurtigt.
Menstruationsevent i Aarhus bryder med fordomme26.5.2025 14:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. maj er det international menstruationsdag, og i den anledning inviterer PlanBørnefonden til et menstruationsevent på museum KØN med koncert og samtalesalon med kendte influencere og aktivister.
Voldsomme bombardementer i Sudan: situationen eskalerer time for time6.5.2025 12:30:13 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn er Sudan ramt af adskillige bombeangreb i centrale byer, lufthavne og flygtningelejre for internt fordrevne. Situationen eskalerer time for time, fortæller PlanBørnefondens landedirektør i Sudan, Mohamed Kamal.
NGO’er reagerer på bombardementer i Kyiv: Børn og familier er under angreb24.4.2025 15:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og familier er under angreb i det mest voldsomme bombardement af Kyiv siden krigens start. Civile må aldrig være mål for militære handlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum