ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen

Inspirationskilde for grønne energiløsninger

Del

Målet med erhvervsfyrtårnet er at gøre Sydjylland til et centrum og en inspirationskilde for nye grønne energiløsninger i kampen mod klimaforandringer og afhængigheden af fossile energikilder. En international energimetropol, der fastholder og udbygger styrkepositionen inden for grøn energi.

Iben Arvad Hansen, direktør i work-live-stay
Iben Arvad Hansen, direktør i work-live-stay

Work-Live-Stay er en af de organisationer, som har deltaget i samarbejdet med det EU-støttede Erhvervsfyrtårn for grøn energi og sektorkobling. Work-Live-Stay er et projekt- og videnshus, som hjælper danske arbejdspladser med at tiltrække, modtage og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Og netop udvikling af grønne kompetencer er et af sporene hos det sydjyske erhvervsfyrtårn.

”Vi er lidt utraditionelle i vores samarbejde med erhvervsfyrtårnet, men vores opgave er at udvikle og deltage i projekter og søge fondsmidler til gavn for SMV’er inden for grøn energi og sektorkobling. På den måde er vi med til at lede indsatsen og sikre, at vi fastholder fyrtårnets oprindelige grundtanke”, udtaler Iben Arvad Hansen, som er direktør i Work-Live-Stay.

Epicenter for grønne energiløsninger
Erhvervsfyrtårnet for grøn energi og sektorkobling har base i Sydjylland, og målsætningen er at gøre regionen til et epicenter for grønne energiløsninger. Omstillingen af det danske samfund fra fossile energikilder til grøn energi kræver arbejdskraft. Det kræver en bevægelse fra det, vi kender i dag, til det, som bliver fremtiden lige om lidt.

”Det er et langt, sejt træk der skal til, men også et nødvendigt træk. Vores erfaring siger, at det er den håndholdte indsats, som virker bedst, altså at være ude på virksomheden og fornemme deres behov og kunne give noget konkret sparring, for eksempel omkring kompetenceudvikling og uddannelsesplaner”, siger Iben Arvad Hansen. 

Et godt liv med et grønt energiaftryk
Work-Live-Stay spiller aktivt med, når Sydjyllands unikke styrkepositioner bringes i spil for at bidrage til en løsning af verdens klimaudfordringer og gøre det muligt at leve et godt liv med et nyt grønt energiaftryk. Sektorer skal kobles sammen, der skal indgås unikke samarbejder, siloer skal nedbrydes og der skal skabes innovative løsninger på kendte problemer.

”Vores del af løsningen handler om arbejdskraft. En arbejdskraft med kompetencer til den grønne omstilling. Vi sætter ind med løsninger og er med til at ændre uddannelser, sikre international rekruttering af specialister, gennemføre uddannelsesforløb, øge optaget på erhvervsuddannelser, give HR-sparringer og sætte skub i efter- og videreuddannelse”, pointerer direktøren.

Et netop afsluttet et EU-støttet projekt har afprøvet en række muligheder for at sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling. Gennem kurser og uddannelsesforløb for medarbejdere, indsigt til unge om grønne karriereveje, hjælp til virksomheder, som styrker deres rekruttering og udvikling af kompetencer. Og opmærksomhed fra internationale jobsøgende på messer og i kampagner.

Læs om projektet på work-live-stay.dk

Har vi vækket din interesse?
Måske kan du også få hjælp til at teste netop din ide, prototype eller løsning? Bag Erhvervsfyrtårnet står offentlige aktører og private virksomheder klar til at invitere dig ind i det faglige partnerskab.

Få mere information på udviklingidanmark.dk

FAKTA om work-live-stay
work-live-stay er projekter, viden og netværk. Et netværksbaseret videns- og projekthus, som hver dag arbejder for at understøtte danske virksomheders evne til at tiltrække og beholde danske og internationale medarbejdere og derved sikre optimale vækst- og udviklingsbetingelser. work-live-stay faciliterer samarbejder mellem offentlige aktører, private virksomheder og uddannelsesinstitutioner med fokus på opgaven med at levere kvalificeret arbejdskraft til det danske arbejdsmarked.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

”Vi satser fuldt ud på digital transformation i en analog virkelighed”17.6.2024 12:18:17 CEST | Pressemeddelelse

Indtil for nylig var autolakererbranchen langt hen ad vejen analog. Autolakereren modtog typisk en bil – oftest en forsikringssag – med en rapport under vinduesviskeren. Arbejdet blev udført og bilen blev leveret tilbage til kunden. Forsvandt rapporten i processen var det en udfordring at få faktureret arbejdet, da dokumentationen var væk. Et system med plads til forbedringer.

”I en periode pakkede hele familien slik i døgndrift”1.5.2024 14:43:00 CEST | Pressemeddelelse

Corona har retfærdigvis fået skyld for meget dårligt og har på mange områder ændret vores adfærd. Krisen har imidlertid også fået rusket godt op i nogle indgroede traditioner, og vi er blevet tvunget til at gøre nogle ting på andre måder. Vi har for eksempel fået åbnet for større brug af onlinemøder. Og for at købe bland-selv-slik på internettet. Det er et forretningsområde, som en søskendeflok fra Herning har forstået at skabe en succes på.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye