Det, der ikke var synligt for det blotte øje, er igen blevet synligt
Hidtil skjulte fortællinger om Tranquebar og dansk-indisk kolonihistorie kan nu læses for første gang i flere hundrede år, hvor brugen af elektromagnetisk stråling med mange bølgelængder på gamle historiske dokumenter gør det usynlige synligt.
![Rigsarkivet og Det Kgl. Biblioteks Digitaliseringsafdeling vækker historien om dansk-indisk kolonihistorie til live ved brug af multispektral digitalisering, der gør den ulæselige skrift på stærkt nedbrudte arkivalier synlig og læsbar igen.](/data/images/public/13561050/13744143/723b3aaa-e31b-4398-b025-7ba5c38e48e6-w_720.jpg)
I et mørkt kammer i Det Kgl. Biblioteks Digitaliseringsafdeling arbejder fotograf Maja Atterstig koncentreret, mens hun styrer det store multispektrale digitaliseringsapparat. Det lyser først violet, så grønt, orange og rødt, og mens lysene fra lamperne rammer bordet med arkivalier fra to sider, tager kameraet 16 billeder og fanger det, man ikke kan se med det blotte øje.
”Det handler om at åbne historien om dansk-indisk kolonihistorie op for offentligheden og for forskningen både i Danmark og i Indien,” fortæller specialkonsulent i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen begejstret og understreger, at Tranquebar er noget helt specielt. ”Det er et næsten ubelyst kapitel i perioden fra 1600 og 1700-tallet. De arkivalier, vi har i arkivet, er helt centrale kilder til de europæiske handelskompagnier og Indiens ældre historie. Desværre har de været så nedbrudte, at ingen har kunnet bruge dem i flere hundrede år.”
Projektet er muliggjort ved generøs støtte fra Augustinus Fonden og er gennemført af Rigsarkivet i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks digitaliseringsafdeling og bevaringsafdeling. Det er et samarbejde, der har været afgørende for at kunne vække historien om Tranquebar til live igen forklarer, Asger Svane-Knudsen:
”Arkivalierne er stærkt nedbrudte – både af dårlige opbevaringsforhold i Indien, skadedyr, svamp og blæksyre, der har gjort papiret brunt og sprødt, så det smuldrer ved den mindste berøring. Derfor har bevaringsafdelingen på Det Kgl. Bibliotek brugt langfibret japanpapir, pincet, lim og pensel til at sætte de skrøbelige stumper sammen igen som et puslespil, så siderne er blevet stabiliseret, inden de er blevet multispektralt digitaliseret. Vi har at gøre med en slags teknologisk metamorfose.”
Også vicedirektør i Rigsarkivet, Ole Magnus Mølbak Andersen glæder sig over det gode resultat. ” Vi forventer, at det vil vække international interesse, at vi nu kan lægge 1.000 hidtil helt utilgængelige sider fra Tranquebar på Arkivalieronline i den kommende tid. Det gælder ikke mindst i Indien, hvor der er meget få originale arkivalier fra den periode.”
Yderligere oplysninger
Kontakt venligst presseansvarlig Julie Avery, jav@sa.dk, tlf. 41 71 72 41.
FAKTABOKS
Projekt Tranquebar
- Det er en generøs bevilling på 1,5 mio. kr. fra Augustinus Fonden, der har muliggjort et storstilet digitaliseringsprojekt i Rigsarkivet, hvoraf den multispektrale digitalisering af Tranquebar arkivalierne udgør en vigtig del. Fonden bidrager til projektet for at tilgængeliggøre dansk kulturarv for en bredere kreds.
- Projektets hovedmål har været at få tilgængeliggjort de mest centrale arkivalier fra Tranquebar i Rigsarkivet og lagt dem på Arkivalieronline, hvor alle interesserede kan tilgå dem.
- I tillæg til den multispektrale digitalisering har Rigsarkivets enhed for retro-digitalisering tilgængeliggjort en stor mængde sider på Arkivalieronline
- Rigsarkivet har gennemført multispektral digitaliseringsprojektet i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks afdelinger for hhv. Bevaring og Digitalisering
Nøgleord
Billeder
![Rigsarkivet og Det Kgl. Biblioteks Digitaliseringsafdeling vækker historien om dansk-indisk kolonihistorie til live ved brug af multispektral digitalisering, der gør den ulæselige skrift på stærkt nedbrudte arkivalier synlig og læsbar igen.](/data/images/public/13561050/13744143/723b3aaa-e31b-4398-b025-7ba5c38e48e6-w_240.jpg)
![Inden den multispektrale digitalisering var skriften ulæselig på en stor del af de gamle Tranquebar arkivalier. Teknikken kan også bruges til at afsløre falsknerier på historiske malerier, genskabe tabt tekst i gamle håndskrifter og at synliggøre vandstempler i dokumenter](/data/images/public/13561050/13744143/a2a6abe2-0620-4310-bf10-fecc588bd91d-w_240.jpg)
![Papiret smuldrer ved den mindste berøring og skal repareres med langfibret japanpapir, pincet, lim og pensel inden multispektral digitaliseringen.](/data/images/public/13561050/13744143/080e44e3-fb1b-4e39-9465-1134efedbd33-w_240.jpg)
![Siderne har ikke været læst, siden de kom til København i 1845-1846, for papiret er mørkfarvet af blæksyre, gennemboret af orm og nedbrudt af svamp. Efter det er blevet samlet med japanpapir kan man bladre og multispektral digitalisere materialet, så skriften igen kan læses.](/data/images/public/13561050/13744143/32f11610-ad51-429b-8717-c8d83a06355a-w_240.jpg)
Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 500 hyldekilometer arkivalier på papir og 500 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.
Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.
Dét er vores bidrag til at løse aktuelle udfordringer og til at understøtte en informeret debat om vores fælles fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Grundlovens skjulte symbolik3.6.2024 11:51:42 CEST | Pressemeddelelse
Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.
Vidste du det om grundloven?30.5.2024 13:54:02 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 175-året for Danmarks første grundloven har Rigsarkivet og en række eksperter set nærmere på grundlovene, som til dagligt opbevares i Rigsarkivet. Test din viden om Danmarks grundlove fra 1849 og frem til den nuværende grundlov af 1953.
Kom bag om grundlovens hemmeligheder30.5.2024 11:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.
Overdragelse af vigtige brikker til Ukraines historie9.4.2024 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Over 100 år gamle rapporter fra Røde Kors’ udsendte i Ukraine, udgør i dag centrale kilder til Ukraines historie. Tiden efter 1. Verdenskrig var præget af skiftende frontlinjer, krig og svær hungersnød. Den 9. april overdrager Rigsarkivet de historiske dokumenter i en digital kopi til Ukraines ambassadør i Danmark, Andrii Yanevskyi, og senere på foråret til det ukrainske Nationalarkiv.
Dokumentation af reaktioner på klimaforandringer21.3.2024 13:35:57 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på mere end 1 mio. støtter Augustinus Fonden en tværgående indsats mellem flere danske kulturarvs- og bevaringsinstitutioner, der skal dokumentere danske reaktioner på klimaforandringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum