Tomatkongen fra Nordic Greens vinder Temaprisen 2023 på Fyn
Mads Ulrik Pedersen fra Nordic Greens A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris på Fyn ved Årets Ejerleder 2023. Ejerlederen modtager prisen for sit arbejde med bæredygtighed og for at gå forrest i sin branche inden for den grønne omstilling. Mads Ulrik Pedersen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i 8-kanten i Odense.

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2023 overrækkes for syvende gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, ejerledernes grønne transformation. Prisen går i år til Mads Ulrik Pedersen fra grøntsagsproducenten Nordic Greens, som årligt producerer 16.000 tons tomater, 14 millioner agurker, salater og en million røde peberfrugter.
“Temaprisen går til Mads Ulrik Pedersen fra Nordic Greens. Mads er en ejerleder, som går forrest og viser vejen. Han er et fremragende eksempel på en ejerleder, der ikke blot taler om den grønne omstilling - han omsætter den til handling. Mads har investeret betydelige summer i energiforbedrende- og bæredygtige tiltag, og det fortsætter han med de kommende år, så virksomheden kan nå sit mål om at blive CO2-neutral i 2030," siger Claus Damhave, partner i PwC i Odense, og fortsætter:
“Han har skabt en organisation med innovation, kvalitet og ansvarlighed i højsædet, og ved hjælp af Mads’ visioner og målrettethed er Nordic Greens længere fremme end resten af branchen på den bæredygtige agenda.”
Selvforsynende produktion
I Nordic Greens investerer man i at gøre grøntsagsproduktionen mere bæredygtig og selvforsynende. Virksomheden har eksempelvis investeret i et opsamlingssystem af regnvand, som gør salatproduktionen selvforsynende med vand. Derudover er Nordic Greens nu i gang med et solcelleprojekt, som vil gøre tomatproduktionen selvforsynende i 9 ud af 12 måneder om året.
“Mads Ulrik Pedersen er en inspirerende ejerleder. Han er med til at bane vejen for en grønnere produktion af grøntsager og salat. Han er en frontløber, som ikke er bange for at investere i og afprøve nye idéer, som kan udvikle Nordic Greens mod at blive en endnu grønnere virksomhed,” siger Lars Holm, Centerdirektør i Nykredit i Odense.
Hos Dansk Erhverv er vicedirektør, Casper Klynge, enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2023 på Fyn er Mads Ulrik Pedersen:
”Mads Ulrik Pedersen har formået at få dette års tema, den grønne transformation, til at være en integreret del af Nordic Greens. Han har et unikt fokus på bæredygtighed og er med sine visioner og handlinger med til at sætte nye, høje standarder i sin branche. Det fortjener anerkendelse,” udtaler Casper Klynge.
Vinder af Årets Ejerleder på Fyn 2023
Vinderen af Årets Ejerleder 2023 på Fyn blev Allan Hansen og Rune Lund Bendixen fra Ventherm A/S. Allan Hansen og Rune Lund Bendixen modtager prisen som Årets Ejerleder 2023 på Fyn for i fællesskab at have leveret flotte resultater med iøjnefaldende vækstrater. Ejerlederne er innovative og har fuldt fokus på digitalisering og automatisering, som er med til at sikre virksomhedens fortsatte udvikling og store vækstpotentiale.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Tid og sted for Årets Ejerleder på Fyn
Den 8. november 2023 kl. 16:30-18:15, 8-kanten, Munkebjergvænget 3, 5230 Odense M.
Fakta om Årets Ejerleder 2023
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 20. gang. Årets tema er ejerledernes grønne transformation.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 16. november 2023 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2022 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og to erhvervsprofiler.
Tidligere landsvindere
Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Konfirmation: Kender du skattereglerne for pengegaver?29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne tid bliver mange unge mennesker konfirmeret. En betydningsfuld dag, som ofte markeres med ekstra store gaver og pengebeløb. Det er vigtigt at kende reglerne for at undgå at blive beskattet, påpeger PwC.
Fristen nærmer sig: Har du husket alle fradrag i årsopgørelsen?25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald for de fleste til at rette årsopgørelsen for 2024. Få skatteekspertens bud på, hvilke fradrag og skatteforhold du skal være opmærksom på og huske at få med.
Whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder: En fortsat stigning og øget åbenhed24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblower-indberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 18 % fra 2023 til 2024 og med 80 % over en fire-årig periode fra 2021 til 2024. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
Kørselsfradrag for studerende er på trapperne15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende i yderkommuner og på øerne kan se frem til et nyt kørselsfradrag med samme kilometersats og grundlag som ved et lønnet arbejde. Det fremgår af et nyt lovforslag i Folketinget, der forventes at træde i starten af 2026.
Nu kommer årsopgørelsen for 2024: Dét skal du være opmærksom på24.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag åbner årsopgørelsen for 2024 officielt. Her kan du se, om du får penge tilbage i skat eller står over for en ekstraregning. PwC har samlet en række råd, som du skal være særligt opmærksom på og kan bruge til at kontrollere, om skatteoplysningerne og fradragene for 2024 er korrekte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum