Samarbejdsaftalen med DBU og DBU Jylland skaber fodboldoplevelser i børnehøjde
9.11.2023 07:45:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Som en del af samarbejdsaftalen mellem DBU, DBU Jylland og Billund Kommune lagde Billund Stadion i efteråret græs til to ungdomslandskampe. Forud for kampene deltog lokale skolebørn i en række fodboldaktiviteter med DBU-instruktører og i pausen var der lokalopgør i straffesparkskonkurrence – alt sammen for at sætte fokus på børnefodbolden, bevægelsesglæde og fællesskabet omkring idrætten.

Billund Kommune og DBU Jylland har indgået en ”velfærdsalliance”, der sætter børnefodbolden i fokus med dygtigere, sundere og gladere børn. De første initiativer under velfærdsalliancen er allerede i gang, hvor blandt andet to ungdomslandskampe skabte smil, glæde og fantastisk stemning på Billund Stadion.
”Vi er i Billund Kommune glade for at kunne skabe idrætsoplevelser i børnehøjde samt introducere vores unge for landsholdsspillerne som rollemodeller, der inspirerer til bevægelse og fællesskab. Samarbejdsaftalen understøtter foreningslivets arbejde med fremtidens frivillige, og sikrer tilbud til vores børn og unge, som jeg glæder mig over, at rigtig mange børn, lærere og forældre bakker op om," siger Simon Nicolajsen Jørgensen, formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
U16-kvindelandsholdet og U16-herrefuturelandsholdet har blandt andet spillet to venskabskampe mod hhv. Schweitz og Belgien. Til hver af kampene var der over 500 tilskuere, hvoraf de ca. 300 var lokale børn, og de skabte en fantastisk stemning på stadion. Derudover var en række lokale børn involveret som ”boldhentere” og indløbsbørn under begge kampe.
Fodboldaktiviteter for lokale skole- og børnehavebørn
I timerne forud for kampene summede Billund Stadion af liv, da flere lokale 4.-klasser deltog i en række fodboldaktiviteter med DBU-instruktører. Her kunne de prøve kræfter med en række sjove øvelser, der styrker fællesskabet og glæden ved sporten. Lokale 7.-klasseelever deltog som ”hjælpetrænere” og fik en motiverende snak med DBU-instruktører og talentudviklingschefen for DBU. Desuden var der i pausen i begge kampe arrangeret straffesparkskonkurrence hvor lokale klasser dystede.
Som en del af samarbejdsaftalen har DBU Jylland afviklet fodboldaktiviteter for lokale børnehavebørn. Aktiviteterne var arrangeret i samarbejde med Billund IF, som stillede med en repræsentant. Derudover deltog pædagogerne fra de lokale børnehaver. I alt deltog 100 børn i arrangementet, hvor det primære formål var at introducere børnene for fodbold og give dem en sjov oplevelse med fokus på motorik og leg med bolden som omdrejningspunkt. Desuden har samarbejdet fokus på at skabe brobygning til klubberne.
”I Billund Fodbold er vi rigtig glade og stolte over at kunne få de to U16-landskampe på stadion. Vi har haft et super godt samarbejde med DBU , DBUJylland og Billund Kommune, hvor vi har haft ca. 200 børnehavebørn og skolebørn igennem et træningsforløb. Det har været rigtig sjovt og lærerigt. Der har været rigtig god opbakning fra skolerne og fantastisk stemning til kampene. I Billund Fodbold ser vi tilbage på nogle rigtige gode dage, og vi er også klar en anden gang," siger Lars Thomsen, Formand for Billund Fodbold.
Fakta om samarbejdsaftalen med DBU og DBU Jylland
- Velfærdsalliancen med Billund Kommune løber frem til sommeren 2027.
- Det skal være et fælles eksperimentarium som et videnscenter, der bygger på leg, kreativitet og bevægelse, og som er med til at skabe kreativitet om de skæve, sjove og legende aktiviteter, som DBU, DBU Jylland og Billund Kommune gerne vil afprøve og udvikle sammen med børn og unge i kommunen.
- Velfærdsalliancen skal være med til at styrke idrætsfællesskaberne i fritiden, understøtte foreningslivet gennem børneudviklingstrænere samt gøre de mindre byer attraktive for børnefamilier.
- ’Bedre Børneliv’ er en del af DBU’s nye strategi. Målet er at skabe verdens bedste rammer for de yngste, hvor omtrent 135.000 børn i alderen 0-12 år allerede er medlem af en fodboldklub. Som en del af velfærdsalliancen med Billund Kommune vil DBU Jylland derfor gerne gøre en forskel for kommunens fodboldklubber. Her vil DBU og DBU Jylland hjælpe klubberne i arbejdet med at skabe de bedste rammer for børnefodbolden med børnene i centrum. Det gælder både de klubber, der allerede er i fuld gang med børnestrategien og dem, der har brug for en ekstra håndsrækning.
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Daniel Quvang Rasmussen
Foreningskonsulent, Billund Kommune
E-mail: DQR@Billund.dk
Tlf. 21372518
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum