NY UNDERSØGELSE: FLERE BØRN TOLERERER KRÆNKELSE AF BASALE RETTIGHEDER
Skoleelever med et lavt kendskab til egne rettigheder tolererer i højere grad tortur og andre rettighedskrænkelser, viser ny undersøgelse. UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder mener, at der er brug for markante tiltag for at øge opbakningen til menneskerettighederne.

Spørger man eleverne i en gennemsnitlig dansk klasse på 6.-10. klassetrin, om de i særlige tilfælde accepterer, at der anvendes tortur, så vil hver femte svare ”ja”.
Samtidig oplever knap halvdelen af de adspurgte 6.-10.-klasseelever ikke, at de i skolen lærer at respektere andres rettigheder. Kun 38 procent af dem vurderer, at de ved noget eller meget om deres egne rettigheder.
Det viser en ny Kantar Public-undersøgelse, der er lavet af Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark, og som bygger svar fra 1.078 børn i 6.-10. klasse fordelt på 22 skoler i landet.
Undersøgelsen har flere bekymrende og opsigtsvækkende pointer: Blandt elever, der vurderer, at deres viden om egne rettigheder er meget lille, er tolerancen overfor anvendelse af tortur og grænseoverskridende adfærd og kønsdiskrimination og bekymrende høj.
Med andre ord tyder undersøgelsen på, at elever, der ikke ved meget om deres egne rettigheder, er mere tilbøjelige til at acceptere menneskerettighedsbrud.
”I Danmark, hvor vi traditionelt værner om demokratiet, og den brede befolkning ønsker at fastholde de kerneværdier, som demokratiet og en moderne retsstat bygger på, bør vi handle, når en betydelig andel af de børn og unge, der angiver, at de ikke kender deres egne rettigheder, accepterer, at der bliver anvendt tortur,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Oplysning om rettigheder er afgørende
I år er det 75 år siden, at FN’s medlemslande underskrev Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, og det er snart 34 år siden, at børns rettigheder blev sikret i Børnekonventionen og begge har været med til at bane vejen for en friere og mere lige verden.
”Det er helt afgørende, at børn og unge fortsat kender til og bakker op om deres rettigheder, så de kan efterleve dem i deres hverdag. Hvis vi mener, at demokratiske rettigheder og demokratiet er værd at kæmpe for, så er det nu, vi skal gøre en indsats og her spiller oplysning i skolen selvsagt en vigtig rolle,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Selvom undersøgelsen viser, at andelen af børn, der svarer, at de har hørt om deres rettigheder, er steget en smule de seneste fire år, svarer blot 45 procent, at de i skolen lærer at acceptere egne og andres rettigheder. Da det samme spørgsmål blev stillet i 2019, var 70 procent af eleverne enige i, at de lærte at respektere hinandens rettigheder i skolen.
Den fulde analyse kan ses her: Børn har begrænset kendskab til deres rettigheder (unicef.dk)
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Tid til flere UNICEF Børnevenlige Kommuner i Danmark10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde byer og kommuner globalt har sat børns trivsel og tryghed i fokus som ’UNICEF Børnevenlig By og Kommune’. Indtil nu er tre danske kommuner gået forrest, men nu inviterer UNICEF Danmark flere interesserede kommuner ind i netværket.
Influenter vil tage mere ansvar7.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet for Influenter og Bloggere i Dansk Journalistforbund lancerer nu Influentnævnet, der skal håndhæve de opdaterede retningslinjer for etisk ansvarlige influenter.
UNICEF Danmark offentliggør årsrapport og første ESG-rapport2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har offentliggjort sin årsrapport for 2024 samt organisationens første frivillige ESG-rapport. Den nye tilgang sætter et strategisk fokus på bæredygtighed og ansvarlig ledelse.
Voldsomt jordskælv gør situationen for børn i Myanmar yderst alvorlig28.3.2025 13:38:24 CET | Pressemeddelelse
Et voldsomt jordskælv har ramt Myanmar, hvor millioner af børn i forvejen lider under voldsomme konflikter og deraf mangel på mad, rent vand og sundhedspleje.
Anne Louise Eberhard ny bestyrelsesleder i UNICEF Danmark26.3.2025 10:12:18 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmarks bestyrelse har valgt Anne Louise Eberhard som ny bestyrelsesleder. Hun erstatter Astrid Haug, der takker af efter seks år i bestyrelsen. Samtidig bydes Maliina Abelsen og Torben Bender velkommen som nye medlemmer af bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum