Udenrigsministeriet

Danmark til eksamen i Torturkonventionen

Del

Den 8.-9. november 2023 skal Danmark til eksamination under FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf – også kendt som torturkonventionen.

Det sker som led i Danmarks tiltrædelse af torturkonventionen i 1987, hvormed Danmark har forpligtet sig til løbende at rapportere til FN’s Torturkomité, som er én af de centrale platforme for det konkrete arbejde med at bekæmpe tortur overalt i verden. Det er syvende gang, at Danmark skal eksamineres i overholdelse af torturkonventionen.

Forud for eksaminationen har den danske regering i december 2019 udarbejdet og afleveret en rapport, som besvarer en række spørgsmål stillet af FN’s Torturkomité. Ligeledes har civilsamfundsaktører indsendt såkaldte ”skyggerapporter” med deres kommentarer og forslag i forhold til Danmarks overholdelse af torturkonventionen.

Danmarks international torturbekæmpelsesarbejde

Danmark indtager en førende rolle i det internationale torturbekæmpelsesarbejde. Danmark fremsætter hvert tredje år en generel resolution om tortur i FN's Generalforsamling i New York samt derudover en torturresolution hvert andet år i FN's Menneskerettighedsråd i Genève om et specifikt emne.

Det danske engagement viser sig også ved, at seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing den 19. oktober 2023 blev indvalgt som medlem af FN’s Torturkomité. FN’s Torturkomité består af ti uafhængige eksperter, som overvåger gennemførelsen af FN's torturkonvention og dennes absolutte forbud mod brug af tortur.

I 2014 lancerede Danmark i samarbejde med Chile, Fiji, Ghana, Indonesien og Marokko det globale ”Convention against Torture Initiative” (CTI) for universel ratifikation og bedre implementering af FN’s torturkonvention. Formålet med dette initiativ er – foruden at skabe større tilslutning til torturkonventionen – at sætte internationalt fokus på gennemførelsen af konventionen i praksis og således opnå en koordineret og vedvarende støtte i form af juridisk og teknisk rådgivning og assistance til alle FN's medlemsstater.

Derudover yder Udenrigsministeriet støtte til Dansk Institut Mod Tortur - DIGNITY samt til den internationale paraplyorganisation, International Rehabilitation Council for Torture Victims - IRCT, der dækker over 155 rehabiliteringscentre fordelt på 76 lande. Begge organisationer er internationalt anerkendte organisationer, der indgår som vigtige aktører i den globale kamp mod tortur.

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Joint statement by the Nordic-Baltic-Weimar Ministers of Foreign Affairs29.4.2025 15:29:31 CEST | Nyhed

We, the Ministers of Foreign Affairs of Denmark, Estonia, Germany, Iceland, Finland, Latvia, Lithuania, Norway, Poland, Sweden, and the Minister Delegate for Europe of France, have met today on the island of Bornholm to address Russia’s continued illegal aggression against Ukraine, including its implications for European security. We reaffirm that a sovereign, independent, and democratic Ukraine is integral to Euro-Atlantic and global security. Respect for territorial integrity is a fundamental principle of international law. We welcome progress made at the London meeting between the E3, Ukraine, and the United States. We deem it important that this process continues. Since the beginning of Russia’s full-scale invasion of Ukraine, supported and facilitated by some third countries, we have been among the strongest supporters of Ukraine and have provided more than EUR 53 billion in military support and more than EUR 47 billion in civilian support. We will continue our political, military

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye