Ny direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune
Varde Kommune har ansat Karoline Klaksvig som direktør for Plan, Kultur og Teknik.

NAVNE
Siden den 1. august 2023 har Karoline Klaksvig været konstitueret direktør for Plan, Kultur og Teknik. En stilling hun nu fastansættes i.
Karoline Klaksvig blev i september 2021 ansat som chef for Personale, Udvikling og Kommunikation i Varde Kommune. Inden da kom hun fra en længere karriere i Skattestyrelsen, hvor hun blandt andet fungerede som underdirektør for procesudvikling.
Derudover har hun blandt andet arbejdet i Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.
Ansættelsen af Karoline Klaksvig betyder samtidig, at processen med at finde en ny chef for Personale, Udvikling og Kommunikation nu igangsættes. Aktuelt er Kirsten Olstrøm, chef for HR og Udvikling, konstitueret i stillingen.
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Med Karoline Klaksvig som direktør får vi en stærk leder i spidsen for Plan, Kultur og Teknik. Hun bringer værdifuld erfaring med sig fra nogle af landets mest centrale styrelser og ministerier, og vi er glade for, at vi har været i stand til at tiltrække en kapacitet som hende til vores kommune.”
Mogens Pedersen, kommunaldirektør i Varde Kommune:
”Vi står overfor vigtige opgaver på plan-, kultur- og teknikområdet med omstillingen til en grønnere virkelighed som en af de mest centrale. Karoline Klaksvig har leveret overbevisende resultater, siden hun trådte ind på Rådhuset for to år siden, og det vil hun forsætte med at gøre i rollen som direktør for Plan, Kultur og Teknik.”
Karoline Klaksvig, direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune:
”Vi kigger ind i en fremtid, hvor vi står overfor spændende, men også svære udfordringer. Her kommer Plan, Kultur og Teknik til at spille en vigtig rolle. Kulturen bliver en betydelig løftestang for at tiltrække flere mennesker til vores del af landet, og den grønne omstilling får både stor betydning for virksomheder, den enkelte borger og os som kommune.”
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune (V)
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkMogens PedersenKommunaldirektør
Tlf:24 27 08 51mope@varde.dkKaroline KlaksvigDirektør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune
Tlf:21 53 50 15kkla@varde.dkOm Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Direktør i Varde Kommune har fået nyt job24.4.2025 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Britta Boel stopper som direktør for Børn, Læring og Job for at blive direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Konstituering af direktionen i Varde Kommune er på plads.
Lodsejere peger frivilligt på over 2.600 hektar til Den Grønne Trepart11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Varde Kommune har lodsejere på få uger budt ind med yderligere 2.626 hektar jord til etablering af lavbundsprojekter. Næste skridt bliver at skabe sammenhæng mellem de udpegede arealer.
Varde Kommune konstituerer kommunaldirektør10.4.2025 16:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har i dag konstitueret Karoline Klaksvig som kommunaldirektør. Det sker efter, at de har fulgt Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling om at ophøre samarbejdet med Henning Haahr Pedersen.
Samarbejde med kommunaldirektør skal ophøre3.4.2025 09:16:31 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Varde Kommune har i dag besluttet at indstille til Byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen skal ophøre.
Varde Kommune overtager driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra 20262.4.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2026 overdrages driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra Danske Diakonhjem til Varde Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum