Demokratianalysen 2023: Unge kæmper med lav demokratisk selvtillid
Et stigende antal af danske unge har lav demokratisk selvtillid. Det viser Demokratianalyse 2023 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der udkommer i dag. For selvom størstedelen af unge har en holdning til, hvordan samfundet skal udvikle sig, er problemet at mange ikke føler den er værd at lytte til.
Lav demokratisk selvtillid afholder alt for mange unge fra at deltage i den politiske debat. Demokratianalysen 2023 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at mere end hver anden ung mellem 16 og 26 år (53%) har lav demokratisk selvtillid, hvilket blandt andet afspejler sig i, at kun 49% oplever at kunne forstå politiske sager og spørgsmål.
Det tyder dog ikke på, at det er unges politiske engagement, der er roden til problemet. For selvom hele 65% af unge har holdninger til udviklingen i samfundet lokalt og globalt, så føler kun 43%, at ens politiske holdninger er værd at lytte til.
”Det er en forudsætning for et godt demokrati, at alle aldersgrupper føler sig hørt og repræsenteret i samfundsdebatten. Høj demokratisk selvtillid blandt unge er derfor utrolig vigtigt, da det leder til mere demokratisk engagement og deltagelse i samfundet generelt. Derfor er det vores fælles opgave at lytte til unges holdninger og sørge for, at unge har indflydelse og er inkluderet i den politiske debat,” siger Christine Ravn Lund, der er forkvinde for DUF.
Erhvervsuddannelserne halter efter
Særligt hos unge, der har eller er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er den lave grad af demokratisk selvtillid udbredt. Analysen viser nemlig, at hele 69% af unge med eller på en erhvervsuddannelse har lav demokratisk selvtillid.
Eksempelvis udtaler en 18-årig i analysen: ”Hvordan skal man føle, at ens holdninger er værd at lytte til, når ens lærer aldrig spurgte efter ens mening, når man var nederst i hierarkiet, da man var i lære, og når samfundet ikke synes, at ens arbejde og uddannelse er ’fint nok,’”
Det er særligt i forhold til at have politiske samtaler med andre, samt følelsen af, at ens politiske holdninger er værd at lytte til, at erhvervsuddannede oplever udfordringer.
Foreningslivet styrker den demokratiske selvtillid
På trods af den udbredte grad af lav demokratisk selvtillid blandt unge, viser analysen, at den demokratiske selvtillid er højere blandt unge, som er medlem af en frivillig forening. Hele 54% af unge, der er medlem af en forening, har høj demokratisk selvtillid sammenlignet med kun 43% af unge, som ikke er aktive i foreningslivet.
”Foreningslivet gør en stor forskel for unge ift. demokratisk engagement og selvtillid. Ikke alene giver foreningerne unge et trygt og givende fællesskab, det lærer også unge, at ens holdninger har værdi. Det er her, man lærer at gøre demokrati, man får beslutningskraft, lærer at søge indflydelse og tage ansvar og ser hvor stor en forskel ens engagement i fællesskabet gør” siger Christine Ravn Lund.
Demokratianalysen 2023 er udarbejdet af Epinion for DUF og består af i alt 1.065 webinterviews med unge i alderen 16-26 år og 565 interviews med danskere i alderen 26 år og derover, der omhandler deres adfærd og tanker vedrørende demokrati og politik. Derudover gør analysen brug af fokusgruppeinterviews og kvalitative interviews med unge.
Hovedkonklusioner fra Demokratianalysen 2023
- Unge bekymrer sig i høj grad om både klimaforandringer (60%), Ruslands invasion af Ukraine (59%) og inflation (52%).
- De tre vigtigste punkter på unges politiske dagsorden er klima og grøn energi (35%), sundhed og sygehuse (34%) og unges trivsel (25%).
- Mere end halvdelen af unge (52%) prioriterer at stemme på en kandidat under 30 år, når de sætter deres kryds ved valg.
Kontakter
Asger Bach HolstPresse- og kommunikationskonsulentDUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Tlf:24404709Tlf:24404709abh@duf.dkBirgitte L. SøeSpecialkonsulent i politisk rådgivning og presseansvarlig
Tlf:29168994bs@duf.dkDansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Året Ungdomskommune 2025? DUF har åbnet for indstillinger22.10.2024 11:24:08 CEST | Pressemeddelelse
DUF åbner for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2025. Prisen sætter fokus på ungeinddragelse og det gode ungdomsliv i landets kommuner. Vinderen offentliggøres i starten af 2025.
Ny rapport om unge og Rigsfællesskabet: Danske unge føler ikke fællesskab med Grønland og Færøerne26.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udgiver en ny rapport, der sætter fokus på unges forhold til Rigsfællesskabet og hinanden på tværs af de tre lande. Desværre tyder en del på, at kendskabet de tre lande imellem blandt unge er begrænset – særligt fra dansk side. Og det kan blive problematisk, mener forkvinde for DUF.
Ny nordisk ungepulje sætter fokus på klima og biodiversitet2.9.2024 13:23:01 CEST | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd åbner for en ny pulje, der lanceres i samarbejde med Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Puljen skal understøtte projekter og aktiviteter i Norden med fokus på klima og biodiversitet.
DUF kickstarter (som altid) Folkemødet med ungdomspartilederdebat onsdag aften10.6.2024 06:30:00 CEST | Presseinvitation
Onsdag aften samles ledende skikkelser fra landets ungdomspartier til en paneldebat for at skyde årets Folkemøde godt i gang. Debatten er arrangeret af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
DUF præsenterer 'Danmarks Unge Valgtest': Hvem er du enig mest med?9.5.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd præsenterer nu en valgtest med udelukkende unge kandidater frem mod valget til Europa-Parlamentsvalget. En analyse viser nemlig, at unge vægter muligheden for at stemme på en ung kandidat højere end tidligere. Samtidig er unge under 30 år stærkt underrepræsenteret i parlamentet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum