Lederne savner større ambitioner i skattereform

Et øget arbejdsudbud på godt 5000 personer i 2030 er et skridt i den rigtige retning men langt fra nok. Sådan lyder det overordnede budskab fra Lederne til regeringens skattereform, som netop er blevet fremlagt. 

 ”Vi har en gylden mulighed for at sænke skatten på arbejde, og vi ved, økonomiske tilskyndelser virker. Bundlinjen er, at der skal mere til, hvis vi vil sikre os konkurrencedygtighed og den nødvendige arbejdskraft i fremtiden - ikke mindst set i lyset af den grønne omstilling og de veksler, den vil trække på arbejdsstyrken i de kommende år. I Lederne konstaterer vi, at selvom udspillet er et skridt i den rigtige retning, så er det langt fra de syvmileskridt, der er brug for,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør i Lederne.

”Hos Lederne havde vi gerne set en mere vidtgående skattereform. Det, der nu er lagt frem, har en relativt begrænset beskæftigelseseffekt på 5.150 personer. Det er ret beskedent sammenlignet med de skattereformer, der er blevet gennemført over de seneste 20 år. Her indtager regeringens udspil en bundplacering sammen med reformen fra 2018. Målet burde være at øge arbejdsudbuddet langt mere markant, hvis vi skal have dækket behovet på fremtidens arbejdsmarked.”

Hun peger på, at regeringen med fordel kunne lette topskatten yderligere og udvide målgruppen for den foreslåede mellemskat. Regeringen lægger i sit udspil op til, at topskattesatsen skal halveres, men kun på årsindkomster, der ligger i spændet mellem den nuværende topskattegrænse og op til 750.000 kr. Indtægter over den grænse skal topbeskattes som hidtil – medmindre man rammer loftet for en kommende top-topskat. 

”Både topskat og en ny mellemskat rammer mange private ledere og specialister, hvis bidrag er drivende for væksten i samfundet. Deres motivation for at yde en ekstra indsats, når nye, bæredygtige løsninger og øget digitalisering skal implementeres, er helt central for, at vi kan imødegå de store udfordringer, vi som samfund står overfor. Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til mere vidtgående skattelettelser. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være på et tidspunkt, hvor vi faktisk har råderummet til det,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Med reformen vil regeringen også indføre en såkaldt top-topskat. Det skal ske ved at øge beskatningen med fem procentpoint på indkomster over 2,5 mio. kr. Top-topskatten er et af de elementer i reformen, som har vakt størst debat, og den vækker heller ikke begejstring hos Lederne.

”Det er svært at finde rationelle argumenter for at indføre den såkaldte top-topskat. Dels tyder alt på, at den vil være uden mærkbar effekt, og derudover arbejder den direkte mod skattereformens overordnede hensigt. Samtidig skader den vores muligheder for som samfund at tiltrække de højt specialiserede kompetencer, vi har så hårdt brug for,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.