HK til regeringen: Husk nu velfærden

Del

I en situation med barske nedskæringer bør regeringen prioritere velfærden over yderligere skattelettelser. Men hvis der skal være skattelettelser, er det positivt, at de går til almindelige lønmodtagere, mener Danmarks næststørste fagforbund.

Regeringens forslag om ekstra skattelettelser virker forkert i en situation med nedskæringer i daginstitutioner, skoler og ældreomsorg. Det er meldingen fra HK, der repræsenterer 215.000 lønmodtagere på både det private og offentlige arbejdsmarked.

"Når de ældre kun får gjort rent hver tredje uge, og der indføres nye lukkedage i børnenes institutioner virker det besynderligt at prioritere ekstra skattelettelser. Velfærden må have førsteprioritet,” siger HK’s forbundsformand Anja C. Jensen.

Hvis velfærden er plads, kan fagforbundet godt støtte en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.

”Jeg har ikke noget imod skattelettelser målrettet almindelige lønmodtagere, hvis der er råd, og velfærden er på plads. HK’s forbundsformand Anja C. Jensen.

Hun opfordrer regeringen til at vægte investeringer i velfærdssamfundet – herunder uddannelse – i forbindelse med regeringens kommende 2030-plan:

”Jeg hæfter mig ved, at statsminister Mette Frederiksen har lovet massive velfærdsforbedringer. Det ser jeg frem til. Det handler om, at velfærdssamfundet skal sikre en tilstrækkelig mulighed for uddannelse, social tryghed og et godt arbejdsliv. Alt det som i sidste ende er forudsætningen for, at vi har en dygtig og sund arbejdsstyrke – og dermed økonomi,” siger HK’s forbundsformand Anja C. Jensen.

For HK er det vigtigt, at regeringen ikke alene sikrer penge til, at der kommer flere børn og ældre. Der skal også være penge til, at velfærden følger med de stigende forventninger, borgerne har til den offentlige sektor, når resten af samfundet bliver rigere.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye