Endnu en sæson af Lone Scherfigs succesfulde hospitalsdrama
I den nye sæson af TV 2-dramaserien 'Dag & nat' kommer vi tæt på livet på børneafdelingen.

'Dag & nat 2’ er anden sæson af Lone Scherfigs store hospitalsdrama, som nu skifter afdeling fra fødegangen til børneafdelingen. Serien, der netop er gået i optagelse, bliver på otte afsnit og forventes at få premiere på TV 2 Play og TV 2 i 2024/2025.
De to nye hovedroller som overlægen Linda og psykologen Lasse spilles af Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen.

Belyse, betrygge og bevæge
- I den nye sæson vil jeg gerne belyse, betrygge og bevæge seerne. De mennesker, der arbejder på landets børneafdelinger, står hver dag med et kæmpe ansvar. De er et forbilledligt eksempel på noget af det bedste og mest næstekærlige, vores samfund kan mønstre, og serien er en hyldest til dem, siger Lone Scherfig, der er seriens hovedforfatter, showrunner og episodeinstruktør.
Seriens ambition er også at sætte fokus på nogle af de vilkår, vores børn vokser op under og måske bliver syge af i form af for eksempel overvægt, sukkersyge, psykiske problemer eller vanrøgt. Afdelingens ansatte kan måske helbrede patienterne, men ikke det samfund, der har skabt patienterne.
Jobbet og private udfordringer
Vi er tilbage på supersygehuset to år efter, vi forlod fødegangen. I den nye sæson følger vi både personalet og deres daglige arbejde på børneafdelingen, men også deres indbyrdes relationer og private udfordringer. Hver episode fortæller også afsluttede historier om de patienter, der bliver indlagt på afdelingen. Patienterne er børn, men hvert barn har mindst én af sine forældre med sig, så serien bliver også en relevant skildring af forældreskab, og hvad det kan indebære af kærlighed, afmagt, glæder og bekymringer.

Nye karakterer og gensyn med andre
Udover de to nye hovedkarakterer, overlægen Linda og psykologen Lasse, der spilles af Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen, medvirker blandt andre Joachim Fjelstrup, Jens Jørn Spottag, Soheil Bavi, Osvald Windfeld og Mathilde Lundberg.
Fra første sæson er der gensyn med Katrine Greis-Rosenthal, Pål Sverre Hagen, Nicolai Jørgensen, Charlotte Munck, Mette Horn, Afshin Firouzi og Zelma Lewerissa.
'Dag & nat 2' bliver på otte afsnit og produceres af Nordisk Film og Creative Alliance. Hovedforfattere er Lone Scherfig og Nikolaj Scherfig, konceptuerende instruktør er Lone Scherfig suppleret af Henrik Ruben Genz og Ole Christian Madsen.
Malene Blenkov er producer for Nordisk Film, mens Pernille Bech Christensen, Marlene Billie Andreasen og Mette Heiberg er TV 2-executive producere, og Beta Film er international distributør.
Første sæson af 'Dag & nat' kan ses på TV 2 Play.
Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Lone Leth-LarsenTekstforfatter
Fiktion og livsstil
Billeder



TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Tilfredsstillende resultat i 1. kvartal 2025 - TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i et kvartal, der er præget af et højt nyhedsforbrug30.4.2025 14:45:11 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 har i 1. kvartal 2025 et resultat før finansielle poster (EBIT) på 132 mio. kr., hvilket er 58 mio. kr. højere end 1. kvartal 2024. Omsætningsvæksten er knap otte procent, og TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i Danmark.
TV 2 og DR går sammen om at markere 80-året for Danmarks befrielse24.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
4. maj er det 80 år siden, at frihedsbudskabet lød i de danske radioer, da de tyske tropper i Danmark overgav sig. DR og TV 2 tænder lys i vinduerne med danskerne og markerer den historiske begivenhed med en fælles direkte transmission fra mindegudstjenesten i Vor Frue Kirke og kransenedlæggelse i Mindelunden.
Ny TV 2-dramaserie om magtmisbrug og løgne på jobbet23.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når en outsider skubbes ind i et lukket arbejdsfællesskab med uskrevne regler og magtspil? Det undersøger TV 2s nye dramaserie 'Løgnen', der har premiere søndag 4. maj på TV 2 Play og søndag 11. maj på TV 2. Serien er skabt af Karina Dam, instrueret af Louise Friedberg og har Tessa og Iben Hjejle i hovedrollerne.
Dorthe Bjerregaard-Knudsen indtræder i TV 2 Danmarks bestyrelse – Naja Nielsen takker af15.4.2025 14:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Kulturministeren har indstillet Dorthe Bjerregaard-Knudsen til TV 2 Danmarks bestyrelse. Hun afløser Naja Nielsen, der har valgt at udtræde af bestyrelsen i forbindelse med jobskifte til svenske SVT.
'Streaming i Danmark': Danskernes streamingforbrug er igen tårnhøjt i første kvartal10.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Streamingrapportens vigtigste pointer Danskernes streamingforbrug tangerer rekorden for det højeste gennemsnitlige antal minutter for et kvartal På tværs af distributionsformer når 34 programmer fra TV 2 og DR over 1 million seere i første kvartal 2025 og opnår status som såkaldte millionprogrammer De store nyhedsdagsordener sætter et tydeligt aftryk i streamingforbruget - forbruget af streamede nyheder på tværs af TV 2 og DR vokser med seks procent. På TV 2 Play er forbruget af nyheder vokset med otte procent siden første kvartal 2024, ligesom der ses et løft på TV2.dk og TV 2s apps, som i gennemsnit bruges dagligt af 1,35 millioner danskere Flere nye indholdskort blandt kvartalets mest sete programmer Foruden herrernes håndbold-EM, der er en af kvartalets helt store seermagneter, samles danskerne blandt andet om dokumentarer, boligprogrammer, underholdning og fiktion. På tværs af distributionsformer når 34 programmer fra TV 2 og DR over 1 million seere i første kvartal 2025 og opnår
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum