ISS opnår Svanemærket for alle Rambølls kantiner i Danmark
Servicekoncernen ISS og rådgivningsvirksomheden Rambøll har netop fået certificeret alle Rambølls kantiner i Danmark med det grønne miljømærke, Svanemærket, som er en af verdens skrappeste og mest ambitiøse miljøcertificeringer. Certificeringen er opnået gennem en dedikeret indsats, hvor fokus har været på at øge andelen af økologi, reducere kødforbruget med 25 pct og mindske madspildet med 20 pct gennem et nyt madkoncept i kantinerne.
De fleste kender den hvide svane, der er afbilledet på en grøn cirkel med hvide striber. Svanemærket. Bredt anerkendt som et kvalitetsstempel fra en uvildig tredjepart på, at der bliver levet op til skrappe miljøkrav.
Tre kantiner, der ligger i henholdsvis Aarhus, København, og Esbjerg, som ISS driver for Rambøll, har netop opnået Svanemærket. Det er et synligt bevis på, at virksomhederne går forrest med at drive grønnere kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
”Vi har en meget klar strategi om at være grøn frontløber i vores rådgivning til vores kunder, og ikke mindst hos os selv. Derfor er vi også meget tilfredse med, at vores dedikerede indsats sammen med ISS har båret frugt, og vi nu har et synligt bevis for, at vores kantiner er nogle af de mest miljøvenlige i branchen,” siger Kristian Weinkauf, operation manager for Facility Management i Rambøll og tilføjer:
”Fra begyndelsen af vores partnerskab med ISS har målsætningen været, at vi skal have Danmarks mest klimavenlige kantiner. Vi er godt på vej med Svanemærket, men vi er endnu mere ambitiøse, og vi vil fortsætte vores dedikerede arbejde med at reducere vores klimaaftryk yderligere.”
Svanemærket er blandt andet opnået ved, at:
- ISS og Rambøll har øget andelen af økologi til over 90 pct. i kantinen i Aarhus, og mellem 60-90 pct. i kantinerne i Esbjerg og København
- Reducere madspildet med 20 procent siden april i år ved at bruge et innovativt system, Winnow, der med kunstig intelligens kan måle og reducere madspildet fra gæsternes tallerkner
- Nedbringe kødforbruget med 25 procent siden begyndelsen af året ved at introducere et nyt madkoncept med flere vegetariske retter
”Som Danmarks største servicevirksomhed har vi et stort ansvar for at understøtte den grønne omstilling i samfundet. Derfor er vi også meget bevidste om at levere vores services på en miljøvenlig måde. Svanemærkningen af vores kantiner i Rambøll er en anerkendelse af vores indsats og vores medarbejdere, som har arbejdet dedikeret med at indføre grønnere og mere klimavenlige løsninger i kantinen, og som er blevet taget rigtigt godt imod af Rambølls medarbejdere,” siger Simon Dalsø, Key Account Executive i ISS og ansvarlig for samarbejdet med Rambøll.
”Det er glædeligt, at ISS og Rambøll har fået certificeret kantinerne i Rambøll med Svanemærket. Vi håber, at det kan være med til at inspirere endnu flere virksomheder til at følge trop og på den måde være med til at fremme den grønne omstilling og gøre en forskel for miljø og klima,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Ifølge Miljømærkning Danmark kender 93 procent af danskerne Svanemærket og 6 ud af 10 danskere ser efter Svanemærket, når de vælger varer.
Fakta om svanemærkede spisesteder
Et svanemærket spisested reducerer miljø- og klimabelastningen og er bl.a. kendetegnet ved at:
- Fremme mad med lav miljø- og klimabelastning
- Servere en høj andel økologisk mad og drikke
- Servere minimum en vegetarisk ret til frokost og middag
- Kildesortere affald og forebygger madspild
- Undgå engangsartikler til daglig servering
- Begrænse brug af uønskede kemikalier
- Begrænse forbruget af energi og vand
- Oplære medarbejdere i miljøarbejdet.
Læs mere om svanemærkede spisesteder her: https://www.svanemaerket.dk/erhverv/virksomheder/spisesteder
Kontakter
Ebbe Jung JosefssonCommunications Advisor
Tlf:53520281ebbe.jung.josefsson@dk.issworld.comFølg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS er Årets Veteranvirksomhed 20231.7.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS har fået prisen for Årets Veteranvirksomhed 2023. Prisen gives for koncernens store indsats med at inkludere veteraner på arbejdsmarkedet.
ISS genvinder og forlænger stor millionkontrakt med Panum i København25.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS har for tredje gang genvundet og forlænget samarbejdet om specialrengøring med Panum i København, hvor ISS frem til 2027 fortsat skal levere rene og sterile miljøer. Aftalen har en samlet værdi på 70 mio. kr. med mulighed for yderligere tre års forlængelse.
Lokal bliver årets leder blandt flere end 500 ledere i C25-virksomhed21.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
61-årige Vivi Pagh, der bor i centrum af Kolding, er kåret til årets leder i servicekoncernen ISS Danmark. Anerkendelsen får hun for sin evne til at skabe resultater, sit inkluderende lederskab og sin evne til at bringe det menneskelige i centrum.
Rambøll og ISS opnår økologisk guld for kantine i København23.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådgivningsvirksomheden Rambøll og servicekoncernen ISS har efter en målrettet indsats fået certificeret Rambølls kantine i København med Det Økologiske Spisemærke i guld, som er et statskontrolleret bevis på, at der bliver anvendt minimum 90. pct økologiske råvarer i menuerne på tværs af kantinen.
Rambøll og ISS opnår økologisk guld for kantine i Esbjerg23.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådgivningsvirksomheden Rambøll og servicekoncernen ISS har efter en målrettet indsats fået certificeret Rambølls kantine i Esbjerg med Det Økologiske Spisemærke i guld, som er et statskontrolleret bevis på, at der bliver anvendt minimum 90. pct økologiske råvarer i menuerne på tværs af kantinen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum