På forkant med PTSD
Folk i uniformer med højrisiko-jobs er i risikozonen for at blive ramt af PTSD. Derfor har Reddernes Fagforening indledt et samarbejde med Landsforeningen for PTSD -ramte og pårørende, så medlemmerne får hjælp i tide. PTSD-foreningens formand kalder samarbejdet for en milepæl.
Fra den 1. november har Landsforeningen for PTSD -ramte og pårørende indledt et særligt samarbejde med Reddernes Fagforening, så der bliver fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
”Det er vigtigt, for vi oplever, at kollegaer har svært ved at få den rette hjælp i tide hos arbejdsgiver, ved offentlige instanser og i andre fagforeninger. Der er ikke fokus på forebyggelse, men med dette samarbejde håber vi, at redderne kan gribes i tide, før det går galt,” siger Bent Holst Sørensen, bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening.
En milepæl et fagforbund kontakter os
Per Laudrup Jørgensen, formand for Landsforeningen for PTSD -ramte og pårørende er selv meget begejstret for den netop indgået aftale.
”Jeg mener, det er en milepæl, at et fagforbund tager kontakt til os, med henblik på at forebygge og prøve at være på forkant med en specifik gruppe medlemmer i uniform, som har et højrisikojob, der kan være årsag til, at man kan udvikle belastningssymptomer samt PTSD/ Komplekst PTSD,” understreger Per Laudrup Jørgensen.
Som tidligere brand-og ambulanceredder ved Per Laudrup Jørgensen alt om, hvad det handler om, efter selv at have fået diagnosen K-PTSD pga. sit redderjob. Men han bliver også ramt på sin retfærdighedsfølelse, da han støder panden mod en mur i mødet med et ubehjælpsomt system. Derfor har han været med til at stifte Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende, for at hjælpe andre i lignende situationer.
Mange i uniformer er i farezonen
Per Laudrup Jørgensen håber og tror, at andre forbund og firmaer også vil følge trop, for der er rigtig mange i uniformer, der tilhører denne højrisikogruppe, ligesom mange øvrige faggrupper, understreger han.
”Jo mere fokus, der er på det, og jo flere ord, vi sætter på, jo mere legalt er det også for den enkelte at sige fra, når påvirkningerne på jobbet bliver for meget,” understreger Per Laudrup Jørgensen.
Det er et synspunkt, som Bent Holst Sørensen fra Reddernes Fagforening fuldt ud kan tilslutte sig. Eller som han siger:
”Vi vil i Reddernes Fagforening være reddernes talerør og være den samlende fagforening. Vi vil favne alle aspekter af faget og tage os af vores medlemmer. Og derfor ser vi meget frem til samarbejdet.”
Og det ser ud til, at medlemmerne tager godt imod tilbuddet, for de første medlemmer har allerede tilmeldt sig den særlige samarbejdsordning mellem Reddernes Fagforening og Landsforeningen for PTSD -ramte og pårørende.
Nøgleord
Kontakter
For interview med formand Kim Volder Hammershøj kontakt REDDERNES FAGFORENING på telefon 33362666 eller mail mak@reddernesfagforening.dk
Bent Holst SørensenAmbulancebehandler og bestyrelsesmedlem iReddernes Fagforening
Tlf:+4531510227bhs@reddernesfagforening.dkKim Volder HammershøjFormand forReddernes Fagforening
Tlf:+45 22 54 73 63formand@reddernesfagforening.dkFølg pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening
Reddernes Fagforening hilser Akademikernes udmelding om udmeldelse af Forhandlingsfællesskabet velkommen9.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi bliver flere og flere faggrupper og fagforeninger udenfor Forhandlingsfællesskabet, som mener, vi bedst selv kan adressere de behov, vores medlemmer har,” siger Kim Volder Hammershøj, formand for Reddernes Fagforening efter tirsdagens udmelding fra Akademikerne.
Reddere tager imod ny professionsuddannelse i paramedicin med åbne arme18.4.2024 14:36:44 CEST | Pressemeddelelse
Det præhospitale område har brug for nye kompetencer. Reddernes Fagforening hilser derfor den nye professionsbachelor i paramedicin velkommen og glæder sig over, at den nye professionsuddannelse kommer det trængte sundhedssystem til undsætning.
60 procent af ambulancefolkene stemmer NEJ til OK2416.4.2024 10:56:56 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af afstemningen om OK24-aftalen taler sit tydelige sprog. Knap 60% af de stemmeberettigede ambulancereddere har stemt NEJ. Ambulancefaget er overset og mangler reel indflydelse og kan kun reddes ved at samle sig i en fagforening, siger ambulancebehandler Bent Holst.
Uvidende politikere står for dagens lønløft4.12.2023 21:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ambulancereddere er en mangelvare i alle landets regioner. Redderfaget lider i så høj grad af manglende arbejdskraft, at det for længst er blevet direkte farligt for akut syge personer i hele Danmark. Derfor undrer Reddernes Fagforening sig over, at politikerne med dagens lønløft helt overser redderfaget.
Uvidende politikere står for dagens lønløft4.12.2023 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ambulancereddere er en mangelvare i alle landets regioner. Redderfaget lider i så høj grad af manglende arbejdskraft, at det for længst er blevet direkte farligt for akut syge personer i hele Danmark. Derfor undrer Reddernes Fagforening, at politikerne med dagens lønløft helt overser redderfaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum