Vindmølleprojekt stoppes. Overborgmesteren: Rammerne for at opsætte vindmøller må kunne indrettes smartere og smidigere.
3.11.2023 17:26:34 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Borgerrepræsentationen besluttede torsdag aften at trække kommunens støtte til Aflandshage havvindmøllepark. Det sker, da projektet har mistet sin etableringstilladelse og nu rummer en for stor økonomisk risiko. Nu opfordrer overborgmester Sophie Hæstorp Andersen til, at der bliver skabt bedre og mere trygge rammer for vindmølleprojekter.
Med 26 havvindmøller, der kunne levere grøn strøm svarende til 300.000 husstandes forbrug i hovedstadsområdet, var Aflandshage havvindmøllepark et af de mest ambitiøse grønne projekter i Københavns området. HOFOR har været i gang med planlægningen siden 2016, og udviklingen af projektet har kostet næsten 500 mio. kr. Nu skal Aflandshage sættes i bero.
”I København vil vi gerne skubbe ekstra på den grønne omstilling og sikre grøn og bæredygtig strøm til vores forbrugere og virksomheder. Men vi kan selvfølgelig ikke risikere milliard-store regninger til skatteborgerne, når der ikke foreligger en etableringstilladelse. Og derfor har vi været nødsaget til at trække støtten til projektet,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Hun fortsætter:
”Rammerne for at opsætte vindmøller må kunne indrettes smartere og smidigere. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til naturen og respektere klageprocesser, men setuppet må kunne indrettes, så man ikke skal syv år og adskillige hundredemillioner kr. hen i planlægningen, førend det viser sig, at nogle flagermus står i vejen for det største grønne tiltag i Københavns historie. Det er i alles interesse, at vi som samfund indretter betingelser, som skaber tillid og tryghed til planlægning og opsætning af vindmøller. Det har vi tydeligvis ikke nu”, siger Sophie Hæstorp Andersen
Overborgmesteren opfordrer til, at de relevante aktører, herunder Klimaministeriet, Energistyrelsen, Energiklagenævnet og branchen centrale parter sætter sig sammen og får kigget på nogle mulige løsningsmodeller. Vindmøller udgør et afgørende vigtigt led for både Københavns – og Danmarks – samlede grønne omstilling.
FAKTA
- Energiklagenævnet ophævede etableringstilladelsen til Aflandshage efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening. Energiklagenævnet fandt bl.a., at der manglede undersøgelser af projektets påvirkning af flagermus før etableringsstart. Flagermusforhold var planlagt til at blive undersøgt i etableringsfasen.
- Fraværet af en etableringstilladelse betyder imidlertid væsentlige ændringer i projektets risikoprofil, bl.a. ift. klager over miljøvurderingen og usikkerhed omkring en ny etableringstilladelse. Det kan medføre et stort tab, som HOFOR som virksomhed ikke kan bære, og i sidste ende vil det også kunne påføre kommunen en milliardstor økonomisk risiko. Derfor har HOFOR’s bestyrelse indstillet over for Borgerrepræsentationen, at projektet ikke fortsætter.
- HOFOR har arbejdet på at opføre vindmøller i Øresund siden 2011, og arbejdet med den nuværende placering af Aflandshage siden 2016.
Kontaktoplysninger
- Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent, Simon Kærup, 2492 6298, mail el1u@kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Unge københavnere er Danmarks bedste: Nu skal de hyldes på rådhuset13.5.2026 08:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste måned lykkedes det fire unge københavnere at blive kåret som henholdsvis Danmarks bedste receptionist, konditor, tjener og automatiktekniker til danmarksmesterskabet i Skills. Den flotte indsats skal nu fejres med pandekager, taler og diplomer på Københavns Rådhus mandag d. 18. maj kl. 16.15-16.45.
Verdens bedste sprintere, Anne Linnet og breakdance battles: Kæmpe cykelfest vender tilbage til København4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til en festlig weekend med massevis af musik, underholdning, ny underjordisk kunst og aktiviteter for både børn og voksne. Cykelløbet Copenhagen Sprint vender tilbage i hjertet af København lørdag og søndag den 13. og 14. juni 2026 med cykelryttere i verdensklasse.
København afsætter millioner: Fem gader får nu et grønt løft30.4.2026 08:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet at bruge 6,9 millioner på at omdanne fem gader i København.
Snydt for løn: Nu er millioner på vej27.4.2026 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 har Københavns Kommune afdækket, at 133 medarbejdere hos leverandører til kommunen ikke har fået den løn, de havde krav på. Nu har kommunen sikret en efterbetaling på 3,8 millioner kroner. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping.
Politikere sætter fuldt stop for flere hoteller i Indre By24.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune sætter nu en stopper for, at der kan etableres nye hoteller i et afgrænset område af Indre By.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum