Kirkeministeriet træffer afgørelse i to klager over biskoppen over Aarhus Stift
3.11.2023 12:42:01 CET | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse
Kirkeministeriet har afgjort to klager over biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift. Der er tale om to adskilte klager, som vedrører to forskellige sagsforløb og personkredse i hvert sit provsti.
Den ene klage drejer sig om biskoppens embedsudøvelse i Norddjurs Provsti i forbindelse med en omorganisering af præsternes arbejdsopgaver i 2017-18 og håndteringen af en lokal konflikt i 2021-23. Den anden klage drejer sig om biskoppens embedsudøvelse i Aarhus Domprovsti i forbindelse med håndteringen af en lokal konflikt i 2022-23.
Klagerne er et antal menighedsråds- og provstiudvalgsmedlemmer, præster og ansatte i de to provstier. Personkredsen bag de to klager er ikke parter eller klageberettigede i de involverede personalesager, men har i begge tilfælde rejst spørgsmål ved biskoppens udøvelse af de beføjelser og den ledelsesret, som følger af bispeembedet.
I lyset af den betydelige mediebevågenhed om de to klager og i lyset af afgørelsernes behandling af principielle spørgsmål vedrørende biskoppers kompetence og ledelsesret har Kirkeministeriet vurderet, at begge afgørelser bør offentliggøres.
Afgørelsen vedr. Aarhus Domprovsti kan ses her.
Afgørelsen vedr. Norddjurs Provsti kan ses her.
Biskoppen har handlet inden for sine beføjelser og sin ledelsesret
I begge afgørelser finder Kirkeministeriet, at biskoppen har handlet inden for sine beføjelser og sin ledelsesret.
Biskoppen har således kompetencen til at beslutte pastoratstrukturen i det pågældende stift, efter forudgående høring af de berørte menighedsråd og præster.
Biskoppen udøver desuden sin ledelsesret i forhold til stiftets præster og provster på vegne af Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed. Ledelsesretten indebærer et betydeligt skøn, og biskoppen kan inden for ledelsesretten bl.a. flytte tilsynet med en præst fra den pågældende provst og indkalde til tjenstlige samtaler, hvis der er sagligt grundlag herfor. Det ligger også inden for en biskops ledelsesmandat at medvirke til at fremme en anmodning om ansøgt afsked eller en aftalt fratræden for en provst.
Tillid til biskoppen
Begge klager omtaler klagernes fortsatte tillid til biskoppen. Afgørelserne understreger på den baggrund, at mistillidserklæringer eller uenighed i øvrigt med biskoppens lovlige udøvelse af sine beføjelser og sit ledelsesmæssige handlerum ikke har nogen retlig virkning. Det skyldes, at bispevalg ikke er et politisk valg, men en særlig lovreguleret udvælgelsesprocedure for besættelse af ledige tjenestemandsstillinger som biskop. En biskop er således ikke valgt på et politisk mandat, men er ansat til at udøve sine beføjelser i henhold til den kirkelige lovgivning og den af Kirkeministeriet delegerede ledelsesret.
Afgørelserne understreger også, at personerne bag klagerne i kraft af deres virke som folkekirkelige myndigheder henholdsvis ansatte i folkekirken ikke lovligt kan undslå sig fra at opfylde deres forpligtelser ved opgaver, hvor deres deltagelse er foreskrevet i f.eks. lov eller bekendtgørelse. Det gælder også, selv om der er indgivet klage til Kirkeministeriet.
Det lokale arbejdsmiljøs betydning for klagerne
Begge klager omtaler desuden bekymring for det lokale arbejdsmiljø i de to provstier som følge af håndteringen af de involverede personalesager. Afgørelserne understreger på den baggrund, at biskoppen har handlet korrekt ved at behandle konkrete klager over de pågældende provster som personalesager. Biskoppen har derfor ikke har handlet forkert ved ikke at inddrage præsternes arbejdsmiljørepræsentant eller på anden vis at involvere ikke-parter eller give offentligheden indblik i personalesager.
Kirkeministeriet noterer sig under alle omstændigheder, at biskoppen over Aarhus Stift har iværksat en række tiltag for at fremme samarbejdet i både Norddjurs Provsti og Aarhus Domprovsti.
Kontakter
Camilla Stokholm GlargaardPresserådgiver
Tlf:+45 23 41 08 11km-presse@km.dkPeter Naegeli ArnhildPresserådgiver
Tlf:+45 61 93 16 11km-presse@km.dkBilleder
Om Kirkeministeriet
Kirkeministeriet betjener kirkeministeren og ministeren for landdistrikter. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Louise Schack Elholm (V) overtog posten som kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde den 15. december 2022.
Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Minister for byer og landdistrikter besøger Corona Camping25.2.2026 08:44:03 CET | Pressemeddelelse
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøger onsdag den 25. februar 2026 Corona Camping i Køge Kommune sammen med borgmester Ken Kristensen. Her skal ministeren vises rundt på campingpladsen og høre om nogle af de udfordringer, kommunen oplever. Som reglerne er i dag, er det ikke muligt for kommunen at opføre midlertidige boliger i det område, hvor Corona Camping ligger.
Lovændring skal muliggøre midlertidige boliger til socialt udsatte og veteraner24.2.2026 09:01:38 CET | Pressemeddelelse
For mange socialt udsatte borgere og veteraner er et trygt sted at bo ikke bare et praktisk behov, men et fundament for overhovedet at kunne komme videre i livet. Alligevel må mennesker, der kæmper både fysisk og psykisk, ofte vente længe på et egnet sted at bo.
Politisk enighed om at sætte ind mod kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter4.2.2026 06:21:59 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blevet enige om at indføre en række stramninger af trossamfundsloven.
Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor
Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
