Kirkeministeriet træffer afgørelse i to klager over biskoppen over Aarhus Stift

Den ene klage drejer sig om biskoppens embedsudøvelse i Norddjurs Provsti i forbindelse med en omorganisering af præsternes arbejdsopgaver i 2017-18 og håndteringen af en lokal konflikt i 2021-23. Den anden klage drejer sig om biskoppens embedsudøvelse i Aarhus Domprovsti i forbindelse med håndteringen af en lokal konflikt i 2022-23.

Klagerne er et antal menighedsråds- og provstiudvalgsmedlemmer, præster og ansatte i de to provstier. Personkredsen bag de to klager er ikke parter eller klageberettigede i de involverede personalesager, men har i begge tilfælde rejst spørgsmål ved biskoppens udøvelse af de beføjelser og den ledelsesret, som følger af bispeembedet.

I lyset af den betydelige mediebevågenhed om de to klager og i lyset af afgørelsernes behandling af principielle spørgsmål vedrørende biskoppers kompetence og ledelsesret har Kirkeministeriet vurderet, at begge afgørelser bør offentliggøres.

Afgørelsen vedr. Aarhus Domprovsti kan ses her.

Afgørelsen vedr. Norddjurs Provsti kan ses her.

Biskoppen har handlet inden for sine beføjelser og sin ledelsesret

I begge afgørelser finder Kirkeministeriet, at biskoppen har handlet inden for sine beføjelser og sin ledelsesret.

Biskoppen har således kompetencen til at beslutte pastoratstrukturen i det pågældende stift, efter forudgående høring af de berørte menighedsråd og præster.

Biskoppen udøver desuden sin ledelsesret i forhold til stiftets præster og provster på vegne af Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed. Ledelsesretten indebærer et betydeligt skøn, og biskoppen kan inden for ledelsesretten bl.a. flytte tilsynet med en præst fra den pågældende provst og indkalde til tjenstlige samtaler, hvis der er sagligt grundlag herfor. Det ligger også inden for en biskops ledelsesmandat at medvirke til at fremme en anmodning om ansøgt afsked eller en aftalt fratræden for en provst.

Tillid til biskoppen

Begge klager omtaler klagernes fortsatte tillid til biskoppen. Afgørelserne understreger på den baggrund, at mistillidserklæringer eller uenighed i øvrigt med biskoppens lovlige udøvelse af sine beføjelser og sit ledelsesmæssige handlerum ikke har nogen retlig virkning. Det skyldes, at bispevalg ikke er et politisk valg, men en særlig lovreguleret udvælgelsesprocedure for besættelse af ledige tjenestemandsstillinger som biskop. En biskop er således ikke valgt på et politisk mandat, men er ansat til at udøve sine beføjelser i henhold til den kirkelige lovgivning og den af Kirkeministeriet delegerede ledelsesret.

Afgørelserne understreger også, at personerne bag klagerne i kraft af deres virke som folkekirkelige myndigheder henholdsvis ansatte i folkekirken ikke lovligt kan undslå sig fra at opfylde deres forpligtelser ved opgaver, hvor deres deltagelse er foreskrevet i f.eks. lov eller bekendtgørelse. Det gælder også, selv om der er indgivet klage til Kirkeministeriet.

Det lokale arbejdsmiljøs betydning for klagerne

Begge klager omtaler desuden bekymring for det lokale arbejdsmiljø i de to provstier som følge af håndteringen af de involverede personalesager. Afgørelserne understreger på den baggrund, at biskoppen har handlet korrekt ved at behandle konkrete klager over de pågældende provster som personalesager. Biskoppen har derfor ikke har handlet forkert ved ikke at inddrage præsternes arbejdsmiljørepræsentant eller på anden vis at involvere ikke-parter eller give offentligheden indblik i personalesager.

Kirkeministeriet noterer sig under alle omstændigheder, at biskoppen over Aarhus Stift har iværksat en række tiltag for at fremme samarbejdet i både Norddjurs Provsti og Aarhus Domprovsti.